Hver femte elev har over 10 procent fravær: Nyt forsøg skal få børnene tilbage

På parkeringspladsen foran skolen bryder 11-årige Liv sammen. De sidste måneder har ikke været nemme i skolen, og nu ramler det hele. Liv hyperventilerer, og moren står chokeret tilbage. Hun kan ikke sende sin datter i skole i den tilstand.

De næste fem måneder kommer Liv ikke på skolen. 

‘’Børn skal i skole men ikke for enhver pris,” mener Mette Braskhøj Bust, som er mor til Liv. 

Mens klassekammeraternes skolegang fortsætter, forsøger Liv og hendes mor at opretholde en hverdag derhjemme. 

På en almindelig dag går tiden blandt andet med, at Liv spiller Sims på sin PlayStation eller passer de to nye shetlandsponyer, som er flyttet ind ude i haven. 

Mette forsøger samtidig at undervise Liv, men det er ikke nemt, synes hun:

“Jeg fik udleveret nogle hæfter, men det var mig, der stod for det, så det blev aldrig helt godt.” 

Meget mere er Liv ikke i stand til i perioden, hvor hun ikke kan komme i skole. 

“Skolevægring er et stigende fænomen” 

Liv er langt fra et enestående tilfælde. 21,6 procent af landets folkeskoleelever har mere end 10 procent fravær, ifølge de nyeste tal fra Børne- & Undervisningsministeriet. Det svarer til omkring hver femte elev. 

Det er næsten en fordobling siden 2020, hvor tallet lå på 11.9 procent. 

Ifølge klinisk psykolog, Eivind Harbeck Johansen er der flere forskellige faktorer, der spiller ind på udviklingen. 

Han nævner blandt andet skolevægring som en mulig årsag til stigningen. Selvom man ikke har præcise tal, fordi skolevægring ikke bliver målt, mener Eivind Harbeck Johansen, at skolevægring bliver mere og mere udbredt blandt skoleelever: 

“Min opfattelse er, at skolevægring fylder mere og mere blandt folkeskoleelever,” siger Eivind Harbeck Johansen, som tidligere har arbejdet med behandling af psykiske lidelser hos børn og unge.

Syv ud af syv folkeskoler, som vi har talt med, svarer, at de oplever skolevægring som et stigende problem.

En af skolerne er Stensballeskolen i Horsens, hvor man genkender Eivind Harbeck Johansens udsagn: 

“Vi oplever skolevægring i stigende omfang, og vi synes, at det er en enorm kompleks udfordring at tage hånd om,” siger folkeskoleleder Anders Olesen. 

Det er også det generelle billede hos landets pædagoger på skole- og fritidsområdet. I en undersøgelse foretaget af BUPL svarer 78 procent af de adspurgte pædagoger, at de har oplevet børn med skolevægring. 

Livs krise bliver tydelig – selvskade og spisestop 

For Livs vedkommende er det en turbulent skilsmisse i familien, som medvirker til, at hun udvikler skolevægring. Advarselslamperne begynder for alvor at blinke, da Liv begynder at udvise voldsomme fysiske reaktioner: 

"Hun begyndte på selvskade, stoppede med at spise, stoppede med at drikke og tabte sig voldsomt,’’ siger Mette Braskhøj Bust. 

I de fem måneder hvor Liv ikke går i skole, får Mette i gennemsnit tre timers søvn spredt udover dagen. For hun arbejder som akut sygeplejerske om natten. Og forsøger at undervise Liv om dagen. 

Ifølge en undersøgelse lavet af Epinion i samarbejde med Danmarks Lærerforening, har 27 procent af forældrene oplevet perioder, hvor deres barn har haft skolevægring. 

Skolehæfterne, som Mette printer til Liv, er ikke en kæmpe succes. Mange af dem ender i skraldespanden, før Liv for alvor har lagt en indsats i dem. Selvom Liv prøver, kommer hjemmeundervisningen aldrig rigtig til at fungere: 

"Skolen har gjort det bedste de kunne, med de ressourcer og viden de har, men det har ikke været særlig godt,” siger Mette Braskhøj Bust. 

I løbet af perioden bliver Mette opmærksom på, at der findes private tilbud med onlineundervisning. Men det er Mette ikke interesseret i, fordi man selv skal betale for det: 

“Hvorfor skal jeg betale, når det ikke er noget, vi selv har valgt?”

Ifølge Mette kunne onlineundervisning have haft en positiv effekt på Livs hverdag og faglighed. Generelt savner Mette et bedre alternativ til børn som sin datter: 

“Jeg synes, at der skal være nogen bedre tilbud fra skolen eller kommunen til de børn, som ikke kan være i en normal skole.” 

Stor tilslutning til onlineundervisning 

Børne- & Undervisningsministeriet har iværksat et forsøg, som giver 30 kommuner mulighed for at tilbyde online undervisningstilbud til elever med langvarigt fravær. Det er med henblik på at få dem tilbage i skole.

Kommunerne får mulighed for at undtage sig fra denne regel, hvis de deltager i forsøget. Og dermed tilbyde op til 100 procent af elevens sygeundervisning som onlineundervisning i en midlertidig periode. 

Syv ud af otte kommuner forventer, at onlineundervisning kan være en del af løsningen på nogle elevers langvarige skolefravær, viser en rundspørge foretaget af fagbladet Folkeskolen. 75 ud af 98 kommuner har svaret på rundspørgen.

Kommunerne skal ansøge om at være med i forsøget inden den 6. januar, hvis de ønsker at deltage. 33 ud af de 75 kommuner fortæller til Folkeskolen, at de overvejer at ansøge, men endnu ikke er afklarede.

Fravær kan påvirke børnenes fremtid

Når børnene ikke møder fysisk op i skolen, resulterer det i, at de halter bagefter i samfundet. Det fremgår af en undersøgelse foretaget af VIVE. 

Undersøgelsen konkluderer, at elever med over 10 procent fravær opnår dårligere resultater ved folkeskolens afgangsprøve.

Det er en problematik, som professor i psykologi på Aarhus Universitet Mikael Thastum bakker op om, og han tilføjer: 

‘’Man har langt større risiko for ikke at starte på en ungdomsuddannelse, og på sigt kan man få sværere ved at komme på arbejdsmarkedet.’’ 

Børne- & Undervisningsministeriets forslag er interessant ifølge Mikael Thastum. Han mener, at onlineundervisningen har et potentiale i forhold til at bevare elevens tilknytning til skolen og elevens faglighed ved længerevarende fravær: 

“Onlineundervisning kan være et trin på vej mod at magte at være i skolen, og så har det potentielt en positiv effekt på barnets faglighed.’’ 

Men selvom Mikael Thastum anerkender løsningsforslagets faglige potentiale, er han mere skeptisk i forhold til at sikre elevens sociale trivsel: 

‘’Det kan være et skridt på vejen mod at komme tilbage i skole, men det sociale og fællesskabsfølelsen kan være svært at skabe, hvis børn efterlades med onlineundervisning.’’ 

Onlineundervisning må ikke stå alene

Børns Vilkår ser også positive elementer i forsøgsordningen, som de mener kan bidrage til, at elever med langtidsfravær føler, at de stadig går i skole og er med fagligt. Samtidig påpeger Børns Vilkår, at det kræver mere end onlineundervisning at få børnene tilbage i skole: 

‘’Det er vigtigt at huske, at online-undervisningen ikke må stå alene,’’ fortæller projektleder hos Børns Vilkår, Line Raae Lund, i et skriftligt svar. 

Ifølge Børns Vilkår er det afgørende at følge op på elevens hjemmeforløb løbende og evaluere barnets situation for at sikre, at barnet trives både fagligt og socialt: 

“Vi har en opmærksomhed på, at ordningen ikke betyder, at man parkerer børn i et onlinetilbud, men hele tiden har øje for, om det er den rigtige løsning for det enkelte barn.” 

I forsøgsvejledningen fra Børne- & Undervisningsministeriet fremgår det, at et af formålene med forsøget er at træne elever med bekymrende langvarigt fravær til at deltage i et socialt fællesskab. 

Fremmede lærere kan skabe udfordringer

Forsøget åbner for, at forsøgskommunerne kan organisere fælles sygeundervisning for elever fra flere skoler. Det betyder, at de elever som deltager, ikke nødvendigvis får sin egen lærer som sin “online lærer.” 

Og det kan skabe nogle udfordringer for børnene, ifølge psykolog Eivind Harbeck Johansen: 

“Det gør det sværere at hjælpe børnene tilbage i skolen, da det handler om trygheden ved deres egen lærer.” 

Ifølge Eivind Harbeck Johansen er det afgørende, at barnet føler sig trygt, hvis ambitionen er at få dem tilbage i skolen. Og det mener han, at en fremmed lærer vil modarbejde. Han anerkender dog, at det stadig generelt set vil være en forbedring.

Børne- & Undervisningsminister Mattias Tesfaye, samt samtlige ordfører bag løsningsforslaget, er ikke vendt tilbage på vores henvendelse. Mattias Tesfaye har tidligere udtalt på ministeriets egen hjemmeside: 

“Jeg er glad for, at vi nu giver mulighed for, at onlineundervisning kan bruges til at hjælpe elever med langvarigt bekymrende fravær tilbage i skole.” 

Forsøget igangsættes i 2025 og fortsætter fire år frem. Derefter skal man evaluere, om løsningsforslaget har haft en gavnlig effekt eller ej. Og om det skal indføres i alle 98 kommuner.