Hvorfor vil politikere ikke gøre hjelmen lovpligtig for cyklister, når vi ved den kan redde os for hovedskader… og vores liv?

“Bare fordi noget er en god idé, så behøver vi ikke nødvendigvis at lovgive om det.” 

Det fortæller transportminister Thomas Danielsen (V) ved spørgsmålet om, hvorfor det ikke er lovpligtigt at cykle med cykelhjelm.

I 2022 blev hjelmen gjort lovpligtig på el-løbehjul, speed pedelec (elcykel 45km/t) og el-skateboards.

Med 234 el- og løbehjulsrelaterede hoved- og halslæsioner i 2021 var det overvejende argument for et påbud dengang, at ulykkerne var blevet for mange.

Dette er på trods af at der i samme år, var 2.399 af samme type skader på almindelige- og elcykler. Der skal dog tages forbehold for, at der er mange flere brugere af cykler end af el-løbehjul. 

Et stort mørketal 

Selvom tallene allerede viser at der sker mange flere ulykker på almindelige cykler og elcykler end på el-løbehjul, er tallene meget misvisende. Når der sker en ulykke, registreres den kun som en trafikulykke, hvis politiet har været involveret.

Det vil sige, at hvis der sker en ulykke, hvor politiet ikke tilkaldes, men kun en ambulance, så registreres ulykken ikke. Derudover tæller det heller ikke med, hvis man er involveret i et trafikuheld og ikke går direkte til skadestuen eller akutmodtagelsen. Ligesom det heller ikke tæller med, hvis man går til sin egen læge og bliver syet, får konstateret en hjernerystelse eller andet.

Lektor Harry Lahrmann, Institut for Byggeri, By og Miljø ved Aalborg Universitet har i mange år beskæftiget sig med mørketallet indenfor trafikuheld som forskningsgruppeleder for Forskningsgruppen for Trafik. Han fortæller, at der hvert år er 85.000 bilister, cyklister og fodgængere, der kommer til skade i trafikken. Det er cirka to og en halv gange så mange som dem, der registreres. 

Det høje mørketal betyder, at data fra politiet og Landspatientregisteret ikke er retvisende for det reelle antal trafikrelaterede skader.

Lahrmann er selv fortaler for påbudt cykelhjelm på alle typer cykler for alle aldersgrupper. 

“Jeg har meget svært ved at se nogle argumenter imod et påbud. Begrundelsen er meget simpel. Alle studier viser, at det har en markant effekt på konsekvenserne af ulykker.” 

En påbudt cykelhjelm kan betyde mindre cykling

Det store argument imod påbudt cykelhjelm er, at færre vil cykle hvis hjelmen skal på. Rådet for Sikker Trafik har i 2024 foretaget en undersøgelse, der viser, at 11 procent vil stoppe, eller cykle mindre i tilfælde af et lovkrav.

Cyklistforbundet er imod et forbud, og formand Jens Peter Hansen tror ikke på, at de 11 procent vil cykle i samme omfang, hvis de først er holdt op. 

“Jeg plejer at sige, at cykling er samfundets schweizer-kniv. Uanset hvilket problem samfundet har, så kan mere cykling bidrage til en løsning,” fortæller Jens Peter Hansen. 

Cykling er vigtig for samfundet

Når Jens Peter Hansen fortæller, at cyklingen er samfundets schweizerkniv, er det fordi, at det er en samfundsøkonomisk gunstig transportform.

Transportøkonomiske enhedspriser fortæller hvilken omkostning, den givne transportform har for samfundet.

En analyse fra COWI viser, at de gennemsnitlige transportøkonomiske enhedspriser ved cykling i 2019 var –10,26 kr. for almindelige cykler og –6,92 kr. for elcykler. Det betyder, at samfundet sparer henholdsvis 10 og 7 kr. for hver kilometer, der cykles.

Grunden, til at cykling ikke er en omkostning, men snarere en gevinst for samfundet, er, at den som transportmiddel udleder meget lidt CO₂. Cyklen sørger også for, at cyklisten bevæger sig og får bevægelse. Motion betyder en lavere risiko livstilssygdomme, og færre livstilsygdomme er færre omkostninger i sundhedssektoren.

Usikkerhed ved forskningsarbejdet indenfor cykling 

COWI skriver, at analysen er på baggrund af mange antagelser, og der er en usikkerhed omkring det faktiske beløb. Omkostningerne for ulykker er medregnet, og det fremgår af analysen, at mørketallet er indregnet. Dog har vi ikke kunne få en kommentar på, hvordan COWI er kommet frem til deres mørketal.

Harry Lahrmann stiller sig kritisk overfor analysen. 

“Jeg siger ikke, det ikke er regnet rigtigt ud, men hvis et resultat er så godt, at det næsten er for godt til at være sandt, så skal man nok være lidt skeptisk,” fortæller han.

Også Lars Uhrenholt lektor, ph.d., Institut for Retsmedicin på Aarhus Universitet påpeger den statistiske usikkerhed i at udarbejde et tal, der skal vise hvad samfundet sparer pr kilometer ved cykling. Han er bekymret for om man har taget højde for alle udgifter og besparelser, der vedrører cykling. Og derudover om det er data baseret på valide tal fra Danmark. 

“Der må være lagt rigtig mange antagelser ind i sådan en beregning. Jeg synes, det er alt for præcist og forenklet at sige,” fortæller Lars Uhrenholt, og henviser også til kompleksiteten i at prissætte et behandlingsforløb for en tilskadekommen.

Politikere frygter mindre cykling

Transportminister Thomas Danielsen kalder det ‘tudetosset’ at køre uden hjelm, men er imod et lovkrav. Han deler Cyklistforbundet holdning, hvad angår frygten for de samfundsøkonomiske konsekvenser.

“Man kan altid diskutere, hvad der er folks eget ansvar. Og her er et eksempel på, at du ikke skader andre end dig selv, ved ikke at have hjelm på. Derfor siger vi, at der ikke er nogen grund til lovgivning,” fortæller han og fremhæver de liberale argumenter. 

Transportministeren afviser et hjelmkrav for børn, og påpeger at det må være forældrenes rolle at bestemme. 

I 2010 nedsatte SF et lovforslag om, at gøre cykelhjelm lovpligtigt for børn til og med 12 år. Holdningen er dog ændret i takt med et dalende antal cyklister. SF’s transportordfører Mads Olsen siger: 

“I og med at vi ser færre cyklister – især børn, og en ringere livsstil, synes vi, den udvikling er vigtig at vende. Undersøgelser har vist, at et påbud vil betyde færre cyklister, og det vil puste til det nærmest største sundhedsproblem, vi har – nemlig livstilskrisen.” 

Tilbage i 2010 var det også argumentet om færre cyklister, der gjorde, det ikke blev støttet af andre partier udover Radikale Venstre. Dengang udtalte Pia Olsen Dyhr (SF), at hun troede, at man efter etårstid ville opleve, at loven ville blive accepteret og sammenlignede med accepten af rygeloven.

Mads Olsen fortæller, at argumentet fra 2010 ikke gør sig gældende i dag. Han frygter også, at et lovkrav vil betyde, at flere vil vælge offentlig transport til, og herved belaste denne, samt klimaaftrykket.

Formand for Cyklistforbundet Jens Peter Hansen fortæller dog, at den ringere cykelkultur er et resultat af to år med en pandemi og derefter et enormt nedbør i 2023. Indekset i 2022 med normale vejrforhold var tilbage på indeks 99,9 i forhold til 2013. Det vil sige, at der i 2022 var lige så mange cyklister som i 2013. 

Elcyklen; hurtig, smart og farlig 

Når man snakker påbudt cykelhjelm, skal man ikke overse elcyklen, hvor risikoen for ulykker er markant højere og brugerne i højere grad ældre.

Professor Jens Lauritsen, Klinisk Institut på Syddansk Universitet og leder af Ulykkesanalysegruppen på Odense Universitetshospital deltog i 2021 i et interview på TV2Fyn, hvor han udtale, at han ikke var tilhænger af et lovkrav af cykelhjelm, selvom han stærkt anbefalede brugen. Denne holdning har dog ændret sig siden, og det er ifølge ham særligt efter elcyklens fremtræden i trafikken.

“Jeg synes, man skal arbejde på at indføre et hjelmkrav på elcykler. Det er en udmærket start. Vi ved, at det i større omfang er personer over 60 år, der kommer til skade på elcykler. Deres sandsynlighed for at få en alvorlig skade er større.” 

Den holdning vil Lars Uhrenholt til dels gerne dele. 

“Jeg er enig med Jens Lauritsen, men jeg synes, der mangler forskning på området før man kan give den endelige konklusion,” fortæller han.

Uhrenholt påpeger, at man vil risikere, at dem det gavner at vælge elcyklen, herunder ældre, vil stoppe eller bruge elcyklen mindre. Og derudover at de unge elcyklister i større omfang vil vælge offentlig transport fremfor cyklen. Altså derfor samme dilemma som ved den almindelige cykel. Man vil gerne fastholde folks cyklevaner.

Transportministeren kender til problematikken ved elcykler, men frygter ligesom ved de almindelige cykler, at færre vil benytte elcyklen ved påbudt hjelm.

“Eksperter forudså at der ville komme flere trafikdræbte ved elcykler, og de fik ret. Men vi har politisk vurderet, at elcyklen gør, at flere kører flere kilometer. Hvis man kun skulle kigge på antallet af trafikdræbte, så skulle man forbyde elcykler.” 

Det skal være en selvfølgelighed at køre med hjelm – uden lov 

Spørger man Rådet for Sikker Trafik, er de heller ikke for et lovkrav trods deres sikkerhedsfremmende agenda.

“Fordi vi er nået så langt med vores kampagner, tror vi på, at vi kan nøjes med frivillighedens vej,” fortæller pressemedarbejder, Jeppe Gudmandsen. 

Det gælder også, selvom 45 procent af ikke-hjelmbrugere i en undersøgelse foretaget af selv samme organisation svarer, at den største motivation til at bruge hjelm vil være et lovkrav. 

Jens Lauritsen og Harry Lahrmann, der begge er for et lovkrav, står som modsætning til Lars Uhrenholt, der deler holdning med Rådet for Sikker Trafik. 

“Rådet for Sikker Trafik har et supergodt argument, og så længe udviklingen går den rigtige vej, så er jeg helt enig, men vi skal have de 16-25-årige til at forstå, de skal fortsætte med at bruge hjelm.” 

De 16-25-årige er den aldersgruppe, der er dårligst til at spænde hjelmen med en andel af hjelmbrugere på 31 procent. De er den eneste målgruppe med færre hjelmbrugere mellem 2022-2023 med et fald på seks procentpoint. 

Bare fordi noget er en god ide 

Ifølge transportminister Thomas Danielsen er der altså ikke et hjelmkrav på vej, hverken hvad angår cykler eller elcykler. Han fortæller, at det er en helhedsbetragtning, og det er derfor, de som politikere ikke træffer beslutninger ud fra enkelte eksperter. 

For som han siger, “bare fordi noget er en god idé, så behøver vi ikke nødvendigvis at lovgive om det.”