Selvskabt mønsterbryder: ”Det har været op til mig selv at komme videre”

Sasja Liljehult sidder en dag bag på sin mors cykel. De er på vej hjem efter at have købt pomfritter hos den lokale grillbar på Nørrebro, indtil moren på et tidspunkt falder af cyklen. Flere folk rundt omkring dem kommer til undsætning for at hjælpe moren, der fortsat ligger på jorden, mens lille Sasja kigger forvirret på. Det er nok ikke de første tegn, moren viser på, at hun er storforbruger af alkohol. Dog er dette det første tidspunkt, hvor Sasja som barn undrede sig over sin mors adfærd. Uden, at Sasja tænkte meget mere på det, fortsatte hverdagen som normalt.

Hverdagen ville dog ikke forsætte at være normal meget længere, for på en bustur til Spanien, begynde alvoren af morens misbrug at gå op for Sasja. Fik moren ikke drukket den alkohol, hun plejede, begyndte hun at ryste, og det gik på denne tur ikke ubemærkede hen for den unge Sasja. Som var sket mange gange før, blev Sasja sendt ned til den nærmeste Netto for at købe noget mere hvidvin på keton til sin mor, og som det pligtopfyldende barn, som hun var, gjorde hun det.

Det kan være svært for et barn i en familie med et alkoholmisbrug at vide, at mængden af alkohol, der bliver drukket, er unormalt. Alligevel ligger de to fortællinger om hendes mors mærkelige adfærd højt oppe i Sasjas erindring. Det tog dog længere tid før hun for alvor fandt ud af, at der var noget helt galt.

”Det har taget over en længere tid at finde ud af, at det ikke lige er sådan man gør, hvis man er en ordentlig forælder, og så sammenligner man jo også, når man er hjemme hos venner fra klassen og kan se, at de sidder jo ikke der og drikker”, fortæller Sasja.

Det er ikke altid børnene, der bliver tænkt på først

Historier som Sasjas er desværre ikke så unormale, som man kunne håbe på. Ifølge Statens Institut for Folkesundhed vokser 109.250 børn op i hjem med et alkoholmisbrug, og det tal har ligget stabilt de sidste 20 år, fortæller Bjarne Stenger Elholm, der er lederen af hjælpelinjen, Alkolinjen.

Dog har Alkolinjen de seneste år fået flere og flere henvendelser fra alkoholmisbrugere og pårørende, og det skyldes, ifølge Bjarne Stenger Elholm, blandt andet en større eksponering af de hjælpemuligheder, der er til misbrugere og deres pårørende.

Sidste år fik Alkolinjen ca. 215 henvendelser fra børn og unge, der vokser op i et hjem magen til det hjem, Sasja er vokset op i, og det lyder måske ikke af meget, men dette er blot en ud af flere hjælpelinjer, man kan henvende sig til som pårørende. For mange af de henvendelser, Alkolinjen får fra personer med et alkoholmisbrug, er det ikke børnene, de med det samme tænker på. De tænker i stedet på, hvordan de selv kan komme ud af sit misbrug, fortæller Bjarne Stenger Elholm.

Kaos indadtil må ikke ses udadtil

Når der er kaos indad, er det ikke unormalt, at man bygger en stor, flot væg op, så det ikke kan ses udadtil. Efter hendes mors ønsker, gik Sasja til flere prestigefyldte fritidsinteresser som ballet, standart dans og ridning, og de fritidsinteresser blev taget meget seriøst af hendes mor.

”Hun sad som tilskuer til optagelsesprøverne, og hvis jeg ikke gjorde det godt, så gjorde hun altid sådan her,” fortæller Sasja, mens hun løfter hånden op mod hovedet i en knytnæve: ”Det betød, at så ville man få en efter, og så måtte man lige tage sig sammen”.

Disse voldsomme episoder, gjorde da også, at Sasja sørgede for altid at have en telefon gemt i skabet, så hun kunne ringe efter politiet, hvis det blev for slemt. Den telefon blev taget i brug flere gange.

Men at blive slået i hovedet var for Sasja ikke det værste. Det var stuearresten: ”Jeg hadede det stuerest der. Du kunne få en eller to uger, og så skulle du sidde derinde, hvor hun ikke snakkede til en, og så fik man bare en tallerken mad ind”.

Morens trang til at bibeholde det perfekte billede udadtil kunne til tider vise sig meget tydeligt, hvis nogen sagde noget dårligt om Sasja eller hendes søskende. En dag, hvor hun var med sin mor til et forældremøde på hendes skole, rejser hendes mor sig pludseligt op og begynder at råbe grimme ting til nogle af de andre forældre. Sasja blev flov for nu var væggen, der skjulte det indvendige kaos, væltet.

Ligesom sin mor, ønskede Sasja ikke, at omverdenen skulle kende til de problemer, der var i familien, og det var der flere grunde til. For det første er det vigtigt at understrege, at børn, trods en forældres misbrug, altid vil have en tæt kærlighed til sine forældre, og det havde Sasja bestemt også til sin mor.

Kærligheden til sin mor og trangen til at leve et almindeligt liv gjorde, at hun påtog sig, i hvert fald i de tidligere år, en rolle som beskytter, der hjalp sin mor med at beskytte hemmeligheden. En anden tanke, der gik igennem Sasjas hoved var, hvad sker der med mig, hvis andre finder ud af det? Og den bekymring kom ikke ud af den blå luft. Hun havde nemlig fået at vide af sin mor, at hvis nogen fandt ud af det, ville hun komme på plejehjem. Det var ikke noget, Sasja ønskede, efter flere gange at have fået beskrivelser af plejehjem, som kun kan sammenlignes med et fængsel.

Et liv væk fra sin mor

Denne beskytterrolle, Sasja havde overfor sin mor, kunne hun ikke blive ved med at varetage. Omkring 14-årsalderen begynder Sasja at blive ligeglad med sin mor og tager mere og mere afstand til hende. Det fører til at Sasja allerede som 16-årige flytter hjemmefra til en lejlighed givet til hende af kommunen. Moren ville dog fortsætte med at have en effekt på Sasjas liv.

Sasja, der på dette tidspunkt arbejder som elev i en skobutik, er på arbejde og har en arbejdsdag som alle andre. Det havde hun i hvert fald, indtil hendes mor kom ind i butikken og kiggede på og prøvede sko uden at sige noget eller på en anden måde anerkende sin datter.

”Det var som om, jeg var et menneske hun aldrig havde set før, og det føles jo også som en form for psykisk vold, når hun bare dukker op på den måde,” fortæller Sasja med et alvorligt blik i ansigtet.

Efter at være flyttet hjemmefra forsvandt en stor del af kontakten til hendes mor. Dog havde hendes mor fortsat en stor påvirkning på Sasjas liv, men forholdet begyndte nu at handle meget om sygdom. Kroppen kan ikke tåle store mængder alkohol, og det begyndte nu for alvor at vise sig på hendes mors helbred. Både hjernen og leveren tog stor skade af den store mængde alkohol, der blev indtaget. Moren fik at vide, at hendes lever snart ikke kunne mere, og det viste sig at være rigtigt. Da Sasja var 22 år, døde hendes mor, for mindeligt fra skaderne, alkoholen har haft på hendes organer.

Sasja beskriver sin mors død som en lettelse: ”Det var ikke det værste i verden, at hun døde. Det var en lettelse, fordi hun påvirkede ens liv så meget,” fortæller hun.

Det er pinligt

Vi har i Danmark et stort antal af såkaldte funktionsdygtige alkoholikere, det vil sige alkoholikere, som stadig er i stand til at passe sit arbejde og andre pligter, og det kan gøre det meget svært for børnene selv og for udefrakommende at spotte, når en person er alkoholiker.

Børn, der vokser op i et hjem med en funktionsdygtig alkoholiker kan have specielt svært ved at opdage, at noget ikke er, som det burde være. Ifølge Anna Bak-Jensen, som er uddannet narrativ psykoterapeut, med speciale i pårørende og parforhold, er mængden af børn, der vokser op i hjem med en funktionsdygtig alkoholiker særligt underbelyst:

”Jeg synes faktisk, det er lidt pinligt, at vi har et velfærdssamfund, hvor vi ved, at vi har så udbredt alkoholisme. Vi ved, at det er så omfangsrigt, og så ved vi jo også, hvor omfangsrigt det så er for alle de stakkels børn, der er fanget i de hjem med alkoholisme, og så bilder vi os selv ind, at vi har styr på det, men det har vi jo ikke”.

Det kan få store konsekvenser for børn, der vokser op i et hjem med alkoholmisbrug. Ifølge Alkohol og samfund, kan for meget alkohol i familien fører til, at barnet bliver mere ensom, får lavere selvværd og/eller udvikler depression. Anna Bak-Jensen uddyber, at dette kan ske selv uden at barnet har været udsat for vanrøgt eller vold.

Mønstret er brudt

Sasja kæmper stadig i dag med nogle af konsekvenserne fra sin opvækst. Sasja holder sig i meget tilbage overfor personer, hun ikke kender. Uvidenheden om, hvad folk tænker om hende, og hvordan de vil reagere, når hun taler, gør det svært for Sasja at dele ud af sig selv til andre.

Men det har ikke stoppet hende i at få et godt liv, for i stedet for at falde ned i det samme dybe hul, som hendes mors side af familien længe har været fanget i, har hun i stedet selv klatret ud af det og har nu et stabilt job og fem dejlige børn, hun elsker overalt på jorden.

Sasja ser i dag sig selv om en stærk person, der er i stand til at passe på sig selv og vigtigst af alt, passe på sine børn, og sørge for, at de får en god opvækst.

”Det er ikke en mulighed for mig, at man vælger at være påvirket for at klare hverdagen”