Nyhedsugen, som mundede ud i denne produktion, var både utrolig spændende og sjov. Man kunne for alvor mærke presset – og hvor hurtigt det er nødt til at gå for at få en udsendelse som denne færdig til tiden.
Jeg var med til at producere indslaget om butikstyveri. At skulle finde frem til en historie og en kilde, der var villig til at stille op med kort varsel, var en hård, men samtidig sjov udfordring.
Det var under dette projekt, at jeg virkelig fandt ud af, hvor fedt det er at producere nyheder. Ja, tempoet er højt, men følelsen af at få noget ud ad døren så hurtigt er helt fantastisk – og nok en følelse, jeg altid vil jagte.
Oplevelsen af at være vært var også meget sjov, selvom der naturligvis er plads til forbedring. At skulle forberede sig på, hvad man skal sige bare 30 minutter før man går live, var både nervepirrende, udfordrende og virkelig sjovt. Jeg kan bestemt se mig selv lave masser af nyheder igen i fremtiden.