Et liv i to spor: "Det vendte op og ned på mit liv"
Ole Feldings mavesygdom adskilte ham i en årrække fra jævnaldrende. Den satte sine spor både fysisk og mentalt, og efterlader spørgsmålet: Hvem kunne jeg være blevet, hvis jeg aldrig var blevet syg?
Jeg voksede op i en lejlighed, så jeg havde aldrig min egen have at lege i. Alligevel har jeg altid haft en længsel efter naturen: skovene, strandene og havet.En dag gik jeg tur i Risskov Haveforening, kun et stenkast fra mit barndomshjem, og faldt i snak med en mand over hækken. Han fortalte, at en kolonihave faktisk ikke var så dyr. Jeg var kun 19 år, men jeg vidste med det samme, at sådan en måtte jeg eje. Som 21-årig fik jeg min første have. Det var dog mere en ungdomshave end noget andet. Græsset stod højt, køkkenhaven blev aldrig rigtig til noget, og i stedet for kaffe med naboerne sad jeg og drengene og drak øl.
Min interesse for naturen førte mig til Hillerød, hvor jeg begyndte at læse til skov- og landskabsingeniør. Desværre blev jeg syg og måtte droppe ud. Tilbage i Aarhus gik der ikke længe, før jeg fik diagnosen: en alvorlig mavesygdom. En morgen blev jeg hasteopereret, og da jeg vågnede, havde jeg fået stomi.
Nogle gange tænker jeg på den parallelle verden, hvor der fandtes en rask Ole, og hvad han ville have udrettet. Men det får jeg aldrig svar på.
Ole Felding, 60 år, folkeskolelærer
Det vendte op og ned på mit liv. Jeg spillede fodbold dengang, men pludselig var jeg nødt til at overveje, hvordan en tackling kunne ende, og jeg fik en frygt for at gå i bad efter træningen. Det ændrede mit forhold til mig selv og til min krop.
I går var jeg til et foredrag med en professor, der fortalte om den direkte nerveforbindelse mellem hjernen og tarmen. ’En motorvej’ kaldte han det. Han nævnte forsøg, hvor mus, der fik afføring fra deprimerede mennesker, selv udviklede depressive symptomer. Jeg kunne ikke lade være med at tænke: Har min sygdom måske haft større indflydelse på mit mentale helbred, end jeg selv har vidst? Jeg har jo været ramt af stress to gange. Nogle gange tænker jeg på den parallelle verden, hvor der fandtes en rask Ole, og hvad han ville have udrettet. Men det får jeg aldrig svar på.
I dag føler jeg mig sund og rask, og nyder at bruge tiden i min kolonihave, som er blevet en helt anden end dengang jeg var 21. Nu bugner drivhuset af tomater, agurker og chili, og i højbedene dyrker jeg kartofler og krydderurter. Og så er der Herman, katten, der egentlig ikke er min, men som har valgt at bo her det meste af sommeren. Når havesæsonen slutter, kommer jeg nok til at savne ham.
Ole Felding, 60 år, folkeskolelærer, Risskov
