Podcast om ydmygelsesvold:
Jan skulle smøre sig ind i sit eget opkast og blev kaldt "bøssesvin"

Er ydmygelsesvold en ny form for hadforbrydelse? Podcasten undersøger, om ydmygelsesvold kan forklares ud fra en maskulinitetspraksis og en måde at performe hegemonisk maskulinitet på

Jan ligger bange og nedbrudt tilbage på de kolde fliser i gyden. Hvad der startede som en festlig bytur er endt i et grusomt overfald. 

Men gerningsmændene har hverken slået eller sparket ham. De har efterladt ham, smurt ind i sit eget opkast. Ydmyget. 

I denne podcastserie undersøger vi den særlige voldsform, ydmygelsesvold. 

Vi følger Jan, den nat han bliver overfaldet og stiller spørgsmålet: Hvad driver folk til at ydmyge og nedbryde et andet menneske?

Jans overfald

afsnit 1 møder vi Jan, som efter en festlig tur i byen ender sin aften i en gyde. Fire gerningsmænd tvinger ham ind i gyden og udsætter ham for halvanden times ydmygelser. Men hvad er ydmygelsesvold egentligt, og hvordan adskiller det sig fra fysisk vold? Det ser vi nærmere på i dette afsnit.

Lyt til episode 1 her:

Motiv

I afsnit 2 dykker vi ned i de mulige motiver, der ligger bag ydmygelsesvolden.
For hvad driver folk til at ydmyge og nedbryde et andet menneske?

Lyt til episode 2 her:

Kamp
I afsnit 3 tager vi en tur i helikopteren og ser nærmere på, hvordan ydmygelsesvold afspejles i samfundet. Og så møder vi Jan 1,5 år efter overfaldet og hører, hvordan det påvirker ham i dag.

Lyt til episode 3 her:

Powered by Labrador CMS