Hver tredje arbejdende dansker har været vidne til mobning

Mobning på arbejdspladsen har store omkostninger. For den enkelte, der bliver mobbet, og for arbejdspladsen generelt. Forskning viser, at forebyggelse skal ske på organisationsniveau ved at arbejde med klare roller og samarbejdskultur.

Mobning på arbejdspladsen
Mobning på arbejdspladsen
Offentliggjort

Hver tiende dansker, der går på arbejde, har oplevet sig mobbet, og næsten hver tredje har været vidne til mobning, viser forskning.

For den enkelte, der udsættes for mobning, kan det medføre alvorlige psykiske og fysiske problemer som angst, depression, hjertekarsygdomme og type 2-diabetes.

For virksomheder er mobning dyrt i form af øget sygefravær, flere ansatte, der stopper, og nedsat produktivitet og omdømme.

Der er derfor mange gode grunde til at forebygge mobning, men hvor skal indsatsen rettes hen? Mod den enkelte person, der bliver mobbet? Dem, der mobber, eller arbejdspladsen generelt?

Mobning bunder ofte i organisatoriske forhold

 Mange tror stadig fejlagtigt, at den mobbede mere eller mindre selv er ude om det, men forskning viser, at mobning oftest har rod i kulturelle, ledelsesstile og uklare arbejdsforhold på arbejdspladsen. 

Her kan man med fordel kigge på risikofaktorer, der kan øge muligheden for, at mobning kan opstå. 

Mobning på arbejdspladsen af David Lindekilde

Forebyggelse stopper aldrig

Forebyggelse af mobning sker blandt andet ved at have en kultur, der består af fælles værdier, der giver plads til meningsudveksling, interaktioner, hvor forskellige perspektiver foldes ud, konstruktiv konfliktløsning og høj psykologisk tryghed.

Psykologerne Eva Gemzøe Mikkelsen og Tine Ravn Holmegaard kalder det, i bogen Krænkelsesfrie organisationer for "opbygningen af en etisk infrastruktur af formelle og uformelle systemer i virksomheden".

Det er mobning, når en person systematisk og over tid udsættes for handlinger, som vedkommende oplever som krænkende og svært at forsvare sig effektivt imod.

Eva Gemzøe Mikkelsen og Tine Ravn Holmegaard i bogen "Krænkelsesfrie organisationer".

Powered by Labrador CMS