På Den Sidste bruger bartenderne hinanden til at puste ud - og grine

Reportage: Klokken er slået midnat på Cafe Paradis. Natklubben i Aarhus, der i folkemunde bare bliver kaldt ‘Den Sidste’. 

Der er høj musik, og en stor diskokugle sender farvede lys rundt i lokalet. Her er ikke specielt stort. Et dansegulv og et siddeområde, og i centrum af det hele står baren. Den er oval og åben, så man kan kigge ind i den uanset hvor i lokalet man står. Den gemmer på velsorterede sprutflasker, stålskåle med citroner og stablede kasser med øl og sodavand. Og så er det hele lyst op af et lyserødt lys, der sidder på kanten af barbordet hele vejen rundt.  

Der er fem bartendere på arbejde. 

Det er de samme lyde der går igen; is, der rammer glas, flasker der slår mod hinanden, den store opvaskemaskine, der bipper, når den er færdig.  

"Vi ved, at vi har brug for hinanden"

Jakob Witterdorff Jensen har en sort t-shirt på, og en lys kastet. Når han arbejder, gør han det i hurtige, men kontrollerede bevægelser. Han kommer ofte ind i baren med nystablede ølkasser, og han er effektiv til at betjene gæsterne. 

Han har arbejdet som bartender på Den Sidste ni måneder. Her oplever han både gæster, der drikker sig for fulde, flirter, går over grænsen, og siger undskyld bagefter. 

“Vores gæster er søde. De fester, men jeg har aldrig oplevet en gæst være ubehagelig overfor mig”, siger han.  

Gæsterne danser og hopper og læner sig ind over baren. En langhåret fyr sætter sig op på barbordet med ansigtet ud mod dansegulvet. Jakob og en kollega får øje på ham. De griner og kigger på hinanden, og ruller med øjnene. “Han skal ikke sidde der”, siger den kvindelige kollega.  

Han hopper ned, og Jakob og kollegaen kan gå videre med deres arbejde.  

“Vi bruger meget hinanden til at puste ud eller grine, hvis en gæst har opført sig irriterende. Vi har et sindssygt stærkt fællesskab, og vi har det godt socialt”, siger Jakob. 

Katrine Busk Horne er en af de andre bartendere på Den Sidste. Hun har håret sat op i en stram knold med spænder. Hun har store sølvøreringe på, der matcher den sølvskrift, der er på hendes sorte t-shirt. 

Hun har, ifølge hende selv, heller aldrig oplevet en gæst være ubehagelig overfor hende. 

“Det er generelt søde og glade gæster vi har. Men hvis jeg oplever, at nogen begynder at spille for meget smart, så nævner jeg det for mine kollegaer”, siger Katrine. 

Hun ser, ligesom Jakob, det gode fællesskab blandt bartenderne som noget man kan bruge, hvis gæsterne ikke opfører sig helt, som man kunne drømme om. 

“Vi har et meget rummeligt fællesskab. Vi ved, at vi har brug for hinanden, og derfor passer vi på hinanden”, siger hun. 

En gæst kommer op til Katrine og beder om to øl. Hun smiler og taster det ind på kortterminalen. Hans kort bliver afvist gentagende gange, og han virker fuld.  

“Bare kom med øllene alligevel, det gør ikke noget”, siger han. Men Katrine griner bare, ryster på hovedet og tager dankortterminalen tilbage. 

De travle nattetimer

ABBAs “Gimme! Gimme! Gimme! bliver spillet, og en pige skriger og laver en stor armbevægelse, så hun vælter sin drink ned i skødet på en fyr, der sidder ved siden af. Hun ænser det ikke, og løber ud på dansegulvet. 

Dansegulvet bliver mere og mere fyldt op. En pige med krøller bliver løftet op af nogle fyre, imens hun har armene i vejret og synger med på musikken. Et par minutter efter står hun og hænger over baren, imens hendes veninde beder om et glas vand.

Pigen med krøllerne får glasset i hænderne, men taber det ud over baren. En af bartenderne finder hurtigt en klud, og spørger, om hun skal have et nyt.  

To fyre står på hver sin side af baren og hamrer i bordet, imens de råber til hinanden, og laver tegn med tommel- og pegefingeren, der indikerer, at de skal drikke shots.

De sender luftkys til en kvindelig bartender for at få hendes opmærksomhed, så de kan bestille. Det er en stor bestilling, og de bliver kun mere og mere højlydte, jo længere tid der går.

Da den kvindelige bartender er færdig med at betjene, går hun målrettet hen til Jakob, der står og vasker op, og giver ham et kram. 

“Alting går stærkt herinde, og her er mange gæster. Så vi er nødt til at have tillid til hinanden på den her side af baren”, siger Jakob. 

Kaffe og Kinky Fætter

Når man sidder på de høje barstole kan man med fødderne nå en metalstang, der sidder fast på baren. En fyr med blonde krøller og fodboldtrøje har stillet sig op på den. Han har hænderne bag nakken, og laver sexbevægelser op ad baren.  

“Fuck hvor er der liderlig stemning herinde. Man bliver så liderlig af at stå her!”, råber han, imens hans venner hamrer i bordet til rytmen af “Tilbud” af Topgunn. 

Bartenderne registrerer fyrene, griner, og går tilbage til deres arbejde.

“Vi er her for bartenderne. De er så nice, og de spreder så god stemning”, siger en af dem. “Jeg håber, at vi skal danse med dem senere”. 

Der er travlt i baren. Jakob og de andre snakker kort og sporadisk når de går forbi hinanden, men bliver konstant afbrudt af gæster, der læner sig ind over baren for at bestille. Det er de nødt til, ellers kan man ikke høre hvad de siger.  

Bartenderne synger med på sangene, og laver små dansebevægelser til hinanden. De griner til hinanden over de fulde gæster, imens de sætter tomme ølflasker på plads.  

Det virker til, at alt kører på autopilot, og de har hurtige bevægelser. De ved, hvor tingene skal stå. Der roder ikke, alt har sin faste plads.  

Der står en hvid termokande med kaffe gemt under barbordet. Den bliver drukket af bartenderne.  

En af dem står med en kaffekop i hånden og danser til Kinky Fætter af Suspekt, der blæser ud af højtalerne. Hun kan hele teksten. Hun griner, svinger med hestehalen, men stopper en gang imellem for at tage en tår kaffe, og snakke med sine kollegaer.