Klara Hvidtfelt Rasmussen har haft cøliaki næsten hele sit liv.

Glutenfri kost er den eneste medicin, men systemet vil ikke betale

En dyr glutenfri kost er ikke et valg, men en nødvendighed for personer med cøliaki. Alligevel står de tilbage med regningen, fordi der ikke længere er mulighed for kompensation.

Klara Hvidtfelt Rasmussen har haft cøliaki næsten hele sit liv.
Offentliggjort

Klara Hvitfeldt Rasmussen kan ikke gå ned i det lokale supermarked og købe rugbrød på tilbud, som så mange andre gør. Derfor ender noget så lavpraktisk som ugens madpakker ofte i en stor økonomisk udgift. 

“Jeg spiser rugbrød hver dag i min madpakke, men enten skal jeg bage det selv og ellers bliver jeg nødt til at købe brød til bagerpriser. Et rugbrød koster 50 kroner, og det er jo noget mere, end når folk kan købe et på tilbud til en femmer.” 

Klara Hvitfeldt Rasmussen er 23 år, studerende, og da hun var fem år gammel, fik hun diagnosen cøliaki. 

“Det er økonomisk udfordrende at leve med cøliaki. Mit madbudget er bare højere, fordi glutenfri erstatningsvarer typisk er to-tre gange dyrere.” 

Ifølge Dansk Cøliakiforening bruger en ung kvinde som Klara Hvitfeldt Rasmussen omkring 12.376 kroner mere om året i merudgifter til sin glutenfrie kost.  

Klara har købt rugbrød for 200 kroner i en glutenfri bager.
Klara har købt fire rugbrød for 200 kroner i en glutenfri bager.

 

En dyr sygdom 

“Cøliaki er en sygdom, som udløses af, at der kommer betændelsesreaktion i tyndtarmen. Det gør, at næring som kalk, D-vitamin og jern ikke kan optages, og det kan give følger som osteoporose og blodmangel,” forklarer Steffen Husby, professor ved SDU. 

Steffen Husby nævner også øget risiko for tarmkræft som en følgevirkning ved cøliaki. Han påpeger, at risikoen for følgesygdomme falder, hvis man følger behandlingen, og det er her, glutenfri kost kommer ind i billedet. 

“Den eneste effektive behandling af cøliaki, der findes, er glutenfri kost,” understreger Steffen Husby. 

Men glutenfri kost er dyrere end almindelig glutenholdig kost. Beregninger fra Dansk Cøliaki Forening viser, at glutenfrie alternativer koster 76-144 procent mere end varer med gluten. Ifølge disse beregninger svarer det i gennemsnit til 12.376 kroner i årlige merudgifter for en ung kvinde. 

 

Cøliakipatienter fik frataget tilskud 

Indtil 2016 havde personer med cøliaki mulighed for at få dækket merudgifter til glutenfri kost, men en principafgørelse fra Ankestyrelsen ændrede den praksis. Det betyder, at man i dag som udgangspunkt ikke har ret til at få dækket de merudgifter.  

I princippet er der mulighed for at søge kompensation efter servicelovens §100, men det kræver ifølge Ankestyrelsens afgørelse, at man har ‘særlig svær cøliaki’. Ifølge Steffen Husby giver den skelnen ikke mening: Enten har man cøliaki, ellers har man ikke. 

I et skriftligt svar oplyser Ankestyrelsen:  

“Det er efter de almindelige regler ikke diagnosen i sig selv, der er afgørende. Det afgørende er, om lidelsen konkret har så indgribende betydning for den daglige tilværelse, at betingelserne for kompensationsydelse er opfyldt. Det kan eksempelvis være tilfældet ved særligt svær cøliaki eller ved cøliaki i kombination med andre lidelser. Der skal derfor foretages en konkret og individuel vurdering.” 

Steffen Husby sad med til møde i Ankestyrelsen inden afgørelsen i 2016, og hans oplevelse var, at tilskuddet strandede ved spørgsmålet om, hvordan cøliaki skal kategoriseres. 

Ankestyrelsen lagde til grund, at cøliaki ikke lever op til kriterierne for at få dækket merudgifter, fordi cøliaki ikke er en medfødt sygdom. 

Steffen Husby forklarer, at nogle bliver født med bestemte vævstyper, som disponerer for cøliaki, men eksponering for gluten er en forudsætning for at udvikle sygdommen. Cøliaki kan dermed ikke være medfødt.  

I afgørelsen skriver Ankestyrelsen: “En genetisk defekt eller disposition for at udvikle en lidelse er ikke det samme som, at lidelsen er medfødt.”  

Derfor blev cøliaki sat i bås med andre allergier, men spørger man Steffen Husby, er det ikke retvisende. 

“Cøliaki er det, man populært kan kalde glutenintolerans. Det er en sygdom,” siger han. 

Ankestyrelsen oplyser yderligere i sit svar: 

“Ankestyrelsen har [...] ikke taget stilling til, om cøliaki er en sygdom eller en fødevareallergi. Vi har alene taget stilling til, om cøliaki kan betragtes som en medfødt lidelse i den forstand, der er afgørende for at være omfattet af særbestemmelsen om hjælp til diæt.”  

 

Ingen medfødt sygdom, ingen kompensation 

Selvom glutenintolerans og glutenallergi lyder ens, er det vigtigt at skelne, understreger Steffen Husby. Cøliaki kan bedre sammenlignes med type 1-diabetes, som også er en kronisk, autoimmun sygdom, der kræver livslang behandling for at undgå akutte symptomer og langvarige følgesygdomme. 

Trods lighederne er de økonomiske vilkår for personer i de to sygdomsgrupper vidt forskellige. 

“Man kan bestemt sige, at der ved type 1-diabetes er en helt anden service fra samfundets side,” siger Steffen Husby. 

Type 1-diabetes behandles med insulin, som ligesom mange andre receptpligtige lægemidler giver ret til medicintilskud. Tilskuddet betyder, at man højst skal betale 4.850 kroner om året i egenbetaling for lægemidler som insulin. 

En ung kvinde har som nævnt i gennemsnit 12.376 kroner i årlige merudgifter, men i modsætning til type 1-diabetikere kan personer med cøliaki ikke få tilskud, da der ikke findes en medicinsk behandling. 

“Det er urimeligt, at man ikke kan få støtte, bare fordi maden er medicinen,” siger Dennis Nedergaard Larsen, direktør i Dansk Cøliaki Forening. 

I Dansk Cøliaki Forening arbejder man for, at personer med cøliaki skal kompenseres økonomisk. 

“Den her sygdom falder mellem to stole, og det er netop derfor, vi skal finde en løsning på det. Ligesom der var tidligere.” 

Han fremhæver Norge, hvor alle med diagnosticeret cøliaki kan få et månedligt beløb udbetalt som kompensation for merudgifter til glutenfri kost uden krav om at dokumentere udgifterne. 

“Vi har kigget på andre lande i Vesteuropa og Norden, og de har økonomiske kompensationsmuligheder for cøliakipatienter. Selvfølgelig skal vi også have det i Danmark,” siger Dennis Nedergaard Larsen. 

 

Klara opbevarer sine glutenfri fødevarer i lufttætte glas adskilt fra sine roomies' mad.
Klara opbevarer sine glutenfri fødevarer i lufttætte glas adskilt fra sine roomies' mad.

Spis glutenfrit, selvom det er dyrt 

Steffen Husby ser fordele i ideen om at kompensere merudgifter til glutenfri kost. Han frygter, at prisen på glutenfri kost kan påvirke, hvor nøje personer med cøliaki følger deres behandling, og det er ikke hensigtsmæssigt, understreger han. For selvom nogle ikke får akutte symptomer af at spise gluten, kan det have konsekvenser på længere sigt. 

“Det er absolut vigtigt, at man følger den glutenfri kost, og den er dyr,” siger Steffen Husby. 

Hver måned overfører Klara Hvitfeldt Rasmussens forældre 500 kroner til hende, hvilket nogenlunde svarer til det, man som cøliaker kunne få i tilskud fra kommunen indtil 2016. 

“Det gør en verden til forskel, at jeg får det tilskud. Hvis jeg ikke fik det, ville jeg skulle fravælge nogle ting.” 

Forældrenes tilskud giver Klara Hvitfeldt Rasmussen ro i maven, men hun er bevidst om, at det ikke er alle familier, der står i samme økonomiske situation. Derfor nager det hende, at hun og andre med cøliaki ikke har de samme vilkår som personer med lignende sygdomme. 

“Det er jo min form for medicin mod min sygdom. Medicinen er, at jeg spiser glutenfrit, for ellers ville jeg gå og være syg.” 

Powered by Labrador CMS