Rødding til Ringsted - retur

Rødding Højskole har sendt deres elever på tomlen rundt i landet. I to dage skal de klare forskellige udfordringer i hele landet - og uden en krone på lommen.

Tre højskoleelever efter et lift til Ringsted Torv, hvor de skulle finde nogle at snakke om kalkmalerier med
Offentliggjort Sidst opdateret

"Vi skal til Sjælland". 

Med et skilt i hænderne står 3 højskoleelever ved McDonalds i Nyborg og håber på et lift videre østpå. Kirsten, Jacob og Stine går på Rødding Højskole sammen. I denne uge er udfordringen at blaffe til Faxe - og købe en Faxe Kondi. På turen har de forskellige opgaver som kan give dem point, i et samlet regnskab mod de andre grupper.

De kan få point for at flyve, sejle med båd, besøge en ø eller få et lift i den dyreste bil. De ved at en af de andre grupper har kørt i traktor, og er lidt spændte på, om en Ford Mustang elbil er dyrere end en traktor.

"Vi håber på at finde et sted at sove i Ringsted. Måske i kirken" udtaler Kirsten. Der er stor tro på at der kan findes overnatning et godt sted, da der allerede har været held til at få burgere på McDonalds og kaffe på en café.

De de unge mennesker ankommer til torvet i Ringsted skynder de sig at løbe over til statuen af Valdemar Den Store. Der er nemlig flere point at hente ved at tage en selfie med ham.

Powered by Labrador CMS