KØN over kunst

”Mine veninder er på kunstmuseum. Det ikke så meget mig – så jeg tog på KØN i stedet.”

Sådan lyder svaret fra 20-årige Zoë Krebs, da hun bliver spurgt, hvorfor hun sidder her på bænken helt alene.

Zoë kommer fra Schweiz, nærmere bestemt Bern, og er lige nu på gennemrejse med tre veninder i Danmark. Veninder deler alle sammen en interesse for kunst, men der stikker Zoë lidt ud. Hun vil hellere gribe chancen for at besøge kvindemuseet Køn. Det er mere hende.

Så længe hun husker har debatten om ligestilling mellem kønnene været en af hendes mærkesager. Det er en passion for hende, som er blevet vækket til live gennem de mange samtaler, hun har haft med sine veninder hjemme i Bern.

Samtalerne har ofte handlet om, hvordan de føler sig utrygge på gaderne om aftenen, og om deres frustrationer over samfundets forventninger til dem på baggrund af deres køn. Zoë selv frygter ikke hendes fremtid, men hun føler for hendes veninder, og den medfølelse har fået et aktivistisk udseende. En af hendes store drømme, er at kunne være med til at rykke på noget, der kan give hende og hendes veninder mere frihed.

På besøget i Danmark har hun undret sig meget over, at unge kvinder tør løbe alene på gaderne efter mørkets frembrud. Det havde hun aldrig turdet i Bern. Mødet med den danske kultur, har forsikret hende om, at ligestilling sagtens kan realiseres. Kvinder behøver ikke føle sig utrygge i deres eget land. 

I fremtiden har Zoë en drøm om at uddanne sig indenfor internationale studier. Det giver god mening, når man bor tæt på Genéve og har FN i baghaven. Så er der god mulighed for at opnå indflydelse og være med til at skabe mere ligestilling på et globalt plan.

En dag i fremtiden kunne hun godt forestille sig at slå sig ned i Danmark. Men som hun selv pointere, så skal hun lige vænne sig til vejret. Der er lidt for omskifteligt til hendes humør.

Zoë Krebs venter fortsat på sine veninder på bænken foran kirken. Her spejder hun ud over Bispetorvet og alle menneskerne. Hun smiler og vinker pænt farvel.