”200 forsøg – og så sidder den”
På skaterbanen ved Godsbanen bruger skatere timevis på at jagte det perfekte trick – men lige så meget på fællesskabet omkring banen.
Mathias Kragelund sætter fart i skateboardet og ruller hen over betonen. Han læner sig let frem, da han nærmer sig kanten af opstigningen. I et hurtigt hop løfter han boardet op på kanten og glider et par meter hen over den, før hjulene igen rammer jorden. Han ruller væk fra kanten, vender sig mod de andre på banen og smiler.
“Den føles så godt,” udbryder han begejstret.
Klokken er lidt over 18 en fredag aften ved Godsbanen. Lyset er ved at forsvinde fra pladsen mellem de gamle industribygninger. Nogle står på deres boards og venter på tur. Andre sidder på en betonbænk lidt fra banen med en øl i hånden og følger med i forsøgene.
Mathias vender skateboardet rundt med foden og triller tilbage mod starten af banen. Han stopper et øjeblik, sætter fødderne rigtigt på boardet og gør klar til endnu et forsøg.
“Man bruger nok i gennemsnit 200 forsøg, før et trick sidder der,” erkender han.
Lige før han sætter af igen, stopper en anden skater ved siden af ham. De giver hinanden en knuckle.
De to begynder kort at snakke sammen og udveksler hurtigt deres Instagram-oplysninger. Jeg spørger Mathias, om de kender hinanden.
“Nej nej,” siger han og griner. “Det er bare sådan lidt det er. Man møder hinanden og hilser på dem, der er her.”
Fælleskab på fire hjul
Et par meter derfra sidder Frederik Dybdahl og Mathias Rasmussen på en betonbænk sammen med nogle af de andre skatere. De to kender hinanden fra Bramming, hvor de gik i skole sammen.
De følger med i det, der sker på banen, mens han tager en tår af sin øl.
Frederik kører ikke selv i dag. Han døjer med skulderen, som har været ude af led seks gange.
“Ja, man vælter meget,” siger han. “Man skal være forberedt på at slå sig.”
Alligevel er han her ofte. Ikke nødvendigvis for at skate, men for at være en del af miljøet.
“Det er et åndehul,” fortæller han og kigger ud over banen.
Mathias Rasmussen har kørt nok for i dag, og sidder lige og tager sig en slapper og fortæller om skatermiljøet ved Godsbanen.
“Det er både unge og gamle, der kommer her,” siger han og læner sig tilbage på bænken. “Om du er 15 eller 50, så kan man lære fra sig.”
Der er plads til alle
På banen skiftes skaterne til at prøve tricks. Når én sætter af, flytter de andre sig automatisk lidt til siden.
“Man lader hinanden komme til,” siger Mathias. “Hvis du vil lære at skate, så bare tag herned. Folk skal nok lære dig det.”
Nede på banen går en af drengene rundt langs kanten af banen med et stykke stearinlys i hånden. Han gnider det hen over kanten i lange strøg.
“Nu waxer de ledgen,” siger Frederik.
Stearinen gør kanternes overflade glattere, så skateboardet lettere kan glide hen over kanten, når man laver et grind.
“Stearinlysene fra Netto er de bedste,” tilføjer han med et grin.
Skaterbanen ligger midt i området omkring Godsbanen, hvor gamle industribygninger, værksteder og kulturhuse i dag fylder det tidligere godsbaneterræn. Mellem betonramperne kan man stadig se sporene fra fortiden. Gamle togskinner ligger støbt ned i jorden flere steder på pladsen.
Folk går forbi langs banen og stopper op for at kigge.
Et trick at gå hjem på
Ude på skaterbanen stiller Mathias Kragelund sig igen klar på sit board.
“Her kommer der et tre flip,” siger han, og glæder sig til at vise sit trick.
Han står stille et øjeblik, bøjer i knæene og sparker boardet op i luften. Boardet drejer rundt under ham og laver samtidig et flip, før han lander på det igen og ruller videre hen over betonen.
Han stopper kort efter og samler boardet op.
“Det føles bare konge, når man sætter et trick,” siger han stolt.
For de fleste på banen handler det ikke kun om skatertricks. Mange kommer også bare for at hænge ud.
“Det er en god måde at møde mennesker på,” siger Mathias. “Man kan skate, eller bare komme herned for at drikke en øl.”
På betonbænken fortsætter snakken mellem Frederik Dybdahl og Mathias Rasmussen, mens de følger med i forsøgene på banen. Nye skatere dukker løbende op, hilser kort på dem, der allerede er der, og finder en plads på banen.
“Der er en god stemning hernede,” siger Frederik.
En ny skater triller ned ad rampen. De andre flytter sig lidt for at give plads.
Midt mellem betonramperne, de gamle togskinner og lyden fra skateboard-hjulene mod beton fortsætter forsøgene.
Nogle kikser.
Andre lander deres tricks.
Og så stiller de sig klar til endnu et forsøg.