Det er 4 år siden Bettina Alaufsen meldte sig ud af Jehovas Vidner. En sekt med konstant social kontrol og manipulation. Sådan beskriver Bettina det med sine egne ord.
I dag har hun ingen kontakt med sin familie. Heller ikke med den datter hun fik som 15-årig - mod sin vilje.
MELLEM TRO OG FRIHED
Bettina Alaufsen har skrevet dagbog hele sit liv.
Og hun har stakke af dem.
En dag vil hun gerne udgive en bog om sit liv.
“Der er ingen mening med mit liv lige nu”, fortæller Bettina, selvom hun godt ved, at det lyder hårdt.
I dag er hun sluppet væk, men hun føler sig ofte langt fra fri.
Bettina Alaufsen voksede op i Jehovas vidner på Grønland. Da hun var stærkest i sin tro, blev hun døbt i Jehovas Vidner. Derfor er hun nu “satans barn”. Man kan nemlig ikke fortryde dåben. Resten af livet lever man i synd.
Bettina Alaufsen beskriver sit liv i Jehovas Vidner som isoleret. Hun havde kun enkelte venner ude for troen. Familien flyttede flere gange, fordi de mente, at hun var blevet for tæt med dem.
Bettina Alaufsen læser den seneste besked, hun har sendt til sine forældre op. Når hun er i en dårlig periode, sender hun en besked og får skrevet alt det, hun føler.