74-årige Conny mistede sin søn ud af det blå: ”Man kommer aldrig over sorgen, men man kan lære at leve med den”

»Jeg mistede min søn for 16 år siden. Han var 34 år gammel. Det er det værste jeg har været ude for.

Hans kone ringede til mig og græd og græd. Først troede jeg, at hunden var død. Men det var så Karsten. Han var faldet om på sin arbejdsplads - ud af det blå. Han havde ikke været syg inden.

Man kommer aldrig over sorgen, men man kan lære at leve med den.

Jeg gik til psykolog og talte meget om sorgen, med dem der ville. Det er, for mig, den bedste måde at komme gennem sorgen.

Jeg besøger tit Karstens gravsted, og jeg taler tit med hans børn, mine børnebørn. Vi tager sammen ud på kirkegården til højtider og fødselsdage og besøger ham.

Folk skal ikke være bange for at snakke med mig om det, og gå over på den anden side af vejen, når jeg kommer. De må hellere stoppe op og snakke med mig. De skal ikke prøve at negligere dét, for det er jo som det er. Det kan man ikke lave om på.

Jeg er fra Fredericia, men har boet i Aarhus siden jeg var 20 år. Som du kan høre, har jeg taget den aarhusianske dialekt til mig. Jeg er uddannet social- og sundhedsassistent og har arbejdet i demensområdet hele mit arbejdsliv. Jeg har haft demensen tæt inde på livet. Både min far, mor og bedstefar havde demens.

Jeg har været formand for Alzheimerforeningen i Østjylland i 26 år. Der er nogen, der siger, at jeg er en ildsjæl. Mærkatet betyder sådan set ikke så meget for mig, men jeg håber, at min iver smitter andre. Jeg er sikker på, at man ændrer sin holdning til frivilligt arbejde, hvis man kommer og mærker, hvordan det er. Når folk hører ordet "demens", er der mange der flygter. Det prøver jeg at lave om på.

Hver mandag og fredag er jeg frivillig på et plejehjem. Jeg kan mærke, hvor glade og taknemmelige de er for hjælpen, også selvom de ikke kan sige det. Man kan sagtens se, om de griner og har det sjovt. Det giver mig en hel masse.

Jeg ved ikke, hvad jeg skulle gøre, hvis jeg bare skulle sidde derhjemme.

Senere i dag skal jeg til bankospil og samspisning. I morgen træner jeg i Loop. Det gør jeg 3-4 gange om ugen. Jeg gør det for mit helbred. For at holde mig i gang.

Min kalender er helt besat.«