Ældres fysiske aktivitet og mentale sundhed går hånd i hånd

“Den har kun god indvirkning. Der er ikke andet at sige end, at det bare er trivsel i sig selv,” fortæller 67-årige Betty Christensen, der efter en periode med sygemelding oplevede, hvor stor forskel det gjorde at komme i gang med træningen igen. 

For hende blev fysisk aktivitet en vej tilbage til overskud og struktur i hverdagen. 

Men er det motion, der skaber god trivsel eller god trivsel, der gør det muligt at motionere? 

En rapport fra Idrættens Analyseinstitut viser, at ældre, der dyrker fysisk aktivitet generelt, scorer højere på WHO’s trivselsindeks end dem, der ikke gør. Blandt dem der dyrker sport eller motion, ligger gennemsnittet på 74 mod 63 for de inaktive. Det peger på, at der er en tydelig sammenhæng mellem fysisk aktivitet og højere trivsel. 

Et større studie fra SDU, baseret på data fra 5.000 danskere, viser netop, at personer med god mental sundhed har dobbelt så stor sandsynlighed for, at leve op til anbefalingerne om fysisk aktivitet. Samtidig har fysisk aktive større sandsynlighed for, at have god mental sundhed senere.  

Den gode og den dårlige spiral 

Birgitte Westerskov Dalgas, postdoc ved Syddansk Universitet, advarer mod at drage forhastede konklusioner. 

“Man kan ikke rigtig sige, om det går den ene eller den anden vej. Det er jo enten en god spiral eller en dårlig spiral”, fortæller Dalgas.  

Har man overskud, er det lettere at komme afsted. Men når man først er afsted, kan den fysiske aktivitet i sig selv skabe mere overskud. Omvendt kan manglende energi gøre det sværere at komme i gang og dermed forstærke mistrivsel. 

Dalgas uddyber, at for mange ældre handler det ikke kun om at være aktiv, men om at bevare funktionsevnen. At holde kroppen i gang kan mindske risikoen for skavanker og give flere gode leveår, og den oplevelse af kontrol kan i sig selv styrke den mentale trivsel.  

Når kommunen sætter i gang 

Ifølge Dalgas udtrykker mange af de ældre stor begejstring for foreningslivet. Fællesskabsfølelsen og det at være en del af noget større kan have stor betydning for deres sociale trivsel. 

Fysisk aktivitet bliver dermed ikke kun et spørgsmål om motion, men også om sociale relationer. 

Den sammenhæng forsøger Aarhus Kommune at understøtte. 

Christina Fruergaard, motions- og sundhedskoordinator, fortæller, at kommunen arbejder målrettet med at gøre det lettere for ældre, at blive en del af aktive fællesskaber. 

Gennem selvtræningsforeninger i folkehuse, økonomiske puljer og brobygning fra rehabiliteringsforløb til foreningslivet, forsøger kommunen at skabe adgang til både bevægelse og sociale relationer - også for dem, der har været igennem et sundhedsforløb eller har økonomiske barrierer. 

Målet er ikke kun fysisk styrke, men også mental robusthed.

Betty Christensen mærkede selv, hvordan den fysiske aktivitet kunne vende en periode med lavt overskud. 

Når fysisk aktivitet og mental sundhed begynder at understøtte hinanden, kan det sætte gang i en selvforstærkende effekt.