Æstetik og forandring: Hvorfor bliver der lavet så meget nybyggeri i Aarhus, som ikke passer ind i den klassiske stil?

De historiske gader i midtbyen står stolt som vidnesbyrd om byens klassiske rødder. Men går man mod havnefronten og Aarhus Ø, møder man en helt anden fortælling. Her rejser nye boligblokke og højhuse sig med glatte facader i en international stil, der lige så godt kunne være bygget i enhver anden by. 

På gaden i Aarhus møder vi Camilla Falmer, som ikke synes nybyggeriet passer ind i den klassiske Aarhusstil. Dette har vi undersøgt nærmere. Spørgsmålet er, hvad denne udvikling betyder for byen – og hvorfor den sker. 

Rum påvirker menneskers adfærd

For psykolog Mads Lindholm, der har en ph.d. i arkitektpsykologi, er meget af forklaringen balancen mellem form og funktion. Han beskriver arkitektur som noget, der både kan skabe sansemæssige oplevelser og løse praktiske behov. 

“Arkitektur er bygget op af en række forskellige elementer, og det æstetiske er et af dem. Nogle gange står det i relation til og andre gange i modsætning til funktion. Der er en balance mellem form og funktion eller mellem æstetik og funktion,” siger Mads Lindholm. 

Historisk har denne balance forskudt sig. Hvor man i 1800-tallet byggede hospitaler og skoler, der stadig står som smukke klassicistiske monumenter, bygger man i dag primært ud fra funktionelle hensyn. 

De nye supersygehuse er effektive maskiner, men de har næppe potentiale til at blive omdannet til luksushoteller om halvtreds eller hundrede år, som mange af de gamle sanatorier er blevet. 

Mads Lindholm forklarer, at arkitektur ikke blot er et spørgsmål om ydre æstetik. Den er også med til at sætte rammerne for, hvordan mennesker handler og føler.

“Alle menneskelige fænomener ‘finder sted’. Det er jo i virkeligheden et arkitektonisk begreb, som handler om at al vores interaktion som mennesker er knyttet til de fysiske omgivelser,” forklarer han.

Vi kender alle oplevelsen af at træde ind i en kirke eller et bibliotek og instinktivt sænke stemmen. Rummet påvirker os – ikke gennem regler, men gennem sin atmosfære. 

Forskning viser, at højloftede rum kan fremme abstrakt tænkning, mens udsigt til natur kan dæmpe smerteoplevelser på hospitaler. Omvendt kan ensformige og konforme boligmiljøer påvirke beboernes mentale helbred negativt, fordi de reducerer oplevelsen af indflydelse og frihed. 

“Bare det at have en have eller en altan, hvor man kan sætte sit eget præg, har en positiv indvirkning,” understreger Mads Lindholm. 

Han peger også på, at arkitektur rummer spændinger mellem stilarter. 

“Jo mere man sætter forskellige stilarter sammen, jo mere skaber man en arkitektonisk spænding. For nogen er den positiv, for andre er den konfliktfyldt. Jo mere harmonisk man bygger, jo mindre konflikt – men også risikoen for, at det hele bliver konformt.” 

Modernisme og international stil

Ifølge Niklas Lillelund, arkitektstuderende på Arkitektskolen i Aarhus, har æstetiske idealer ændret sig dramatisk gennem det 20. århundrede, hvilket forklarer mange af nutidens nybyggerier.

“Ren stilistisk skete der en del i modernismen. I størstedelen af det 20. århundrede syntes man, at ornamenter var lidt ‘gimicky’, altså lidt at efterligne det gamle Grækenland og Rom. Det syntes man var kikset. Derfor lavede man alle de her blanke facader,” siger han. 

Derudover kræver det ornamentikspecialister og er dyrt at udføre, hvilket passer dårligt ind i et byggeri, der skal opføres hurtigt og effektivt. Derfor er meget af dagens arkitektur modulbaseret med store betonflader, der kan samles direkte på byggepladsen. Det giver en simpel æstetik, som mange efterhånden er blevet vant til at forbinde med det moderne og smukke. 

Men prisen er, at bygningerne ofte mister deres stedslighed. “Alle bygningerne på Aarhus Ø kunne i princippet også være bygget i Holland eller Frankrig uden, at det ville virke mærkeligt. Det er en stor forskel fra tidligere, hvor man byggede med afsæt i den lokale stil,” siger Niklas Lillelund. 

Vækst og planlægning

At Aarhus bygger anderledes i dag, handler også om vækst og planlægning.

Esben Obeling er kommuneplanchef i Aarhus Kommune og arbejder med byens overordnede planlægning og udvikling, og ifølge ham er der en balance mellem byens vækst, tilflytning af nye borgere og hensynet til det lokale. 

“Aarhus Kommune er en vækstkommune, hvor der flytter nye borgere til hele tiden, og det skal byen også tilpasse sig,” siger Esben Obeling. 

Han understreger samtidig, at man tager hensyn til historiske træk og lokal kontekst. 

“Man kan godt bygge noget nyt ved siden af eller som en del af noget gammelt, men man er opmærksom på, hvilke historiske træk der er, og hvordan man kan få dem til at stå frem i det nye man bygger,” fortæller han. 

Aarhus Kommune udkom tidligere i år med et forslag til den nye kommuneplan. En kommuneplan som Esben Obeling forklarer som et vigtigt redskab. 

Den fastlægger rammerne for, hvordan udviklere skal forholde sig til stedlige kvaliteter, så nybyggeri ikke kun tilføjer kvadratmeter, men også styrker de lokale miljøer. Planen er, at Aarhus fusionerer international arkitektur med den klassiske arkitektur. 

“Ved nye byggeprojekter skal udviklerne forholde sig meget mere aktivt til stedet i deres tilgang til byudvikling. Det vil sige, at man i langt højere grad er opmærksom på de stedlige kvaliteter, og hvordan noget nybyggeri kan være med til at forbedre det lokale miljø og lokalsamfund,” fortæller han.

Denne produktion er en del af Resonans. dk, et medie fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.