Algoritmer styrer unges identitet: “Det føles som om, de styrer, hvad jeg tænker om mig selv”

"Jeg føler, at algoritmen styrer alt, jeg ser - og det er svært at ændre."

Sådan fortæller 22-årige Mille Lausen om sit feed på TikTok og Instagram. Hver dag ser hun videoer, der er skræddersyet til hendes interesser - men som påvirker, hvordan hun ser sig selv. Når hun ser indhold om træning og livsstil, begynder hun at sammenligne sig selv med andre. “Det føles som om, algoritmen styrer, hvad jeg tænker om mig selv,” siger hun. Denne oplevelse afspejler et bredere mønster, som også genfindes i forskningen:

Forskning viser fra en undersøgelsesrapport fra DR medieudvikling, at unge mellem 12-24 år næsten bruger en tredjedel af deres tid online. Algoritmerne spiller en central rolle - de former ikke blot, hvad de ser, men også hvordan de forstår sig selv, deres interesser og relationer. Eksperter peger på, at dette kan forstærke bestemte idealer og skabe ubevidst sammenligning, hvilket kan få negative konsekvenser for unges selvtillid og trivsel og sociale valg. Det kan blandt andet føre til lavere selvværd, øget stress og en følelse af at stå udenfor, samtidig med at sociale relationer og valg påvirkes af de ekkokamre, algoritmerne skaber.

Hvordan algoritmer former unges selvopfattelse

Malene Charlotte Larsen, lektor i sociale medier på Aalborg Universitet, forklarer, at platforme som TikTok ikke kun underholder. De styrer også, hvad unge ser - og dermed hvordan de opfatter sig selv. Den amerikanske forsker Nora McDonald kalder det digital selvforstærkning: Jo mere man interagerer med en type indhold, desto mere fodres man med lignende indhold, indtil det næsten bliver en del af ens identitet.

I en akademisk artikel beskriver Nora McDonald, der har en ph.d. i informationsvidenskab, ved University of Cincinnati, hvordan at sociale medier viser unge indhold, der virker skræddersyet til dem. Det, unge ser i feedet, kan forstærke deres opfattelse af sig selv. Men selvom teenagere ofte ved, at deres adfærd online påvirker, hvad algoritmerne viser, er de sjældent opmærksomme på, at data fra forskellige apps samlet påvirker deres digitale selvbillede.

Risikoen for A- og B-hold

Ifølge Marlene Charlotte Larsen "risikerer vi at ende med et A- og et B-hold i identitetsdannelsen," hvilket kan skabe et digitalt skel. Unge uden digital dannelse risikerer at blive passivt formet af algoritmerne og ender dermed i et B-hold, hvor platformene i højere grad definerer deres interesser, værdier og selvbillede. Omvendt kan unge med støtte og digitale kompetencer danne et A-hold - de formår at udnytte platformene aktivt i læring, fællesskaber og selvudvikling. På den måde bliver digital dannelse ikke bare et pædagogisk ideal, men en nøglefaktor, der afgør, hvem der har kontrol over deres identitetsdannelse, og hvem der mister den.

For Mille handler det om at forsøge at navigere bevidst i sit feed og tage styringen. Hun forsøger at variere, hvad hun ser, og være bevidst om, hvad hun liker. “På den måde kan jeg styre, hvad der dukker op i mit feed, og det giver mig en følelse af kontrol,” siger hun.

I sidste ende kan netop denne bevidsthed være det, der afgør, om en ung placerer sig på A- eller B-holdet i den digitale identitetsdannelse.