Bekymringer overgår virkeligheden

Bassen pumper, grinene overdøver og drinksene er bestilt. Trods de trygge rammer, begynder bekymringerne at melde sig. 

For aftens gode stemning kunne potentielt blive påvirket af vold, tyveri og drugging. 

Disse bekymringer deler mange unge danskere, når de færdes i nattelivet, i sådan en grad at bekymringer ofte overgår virkeligheden.

Bekymringer og virkelige situationer

Tryghedsundersøgelse blandt unge i nattelivet, der er lavet af Det Kriminalpræventive Råd og Voxmeter i maj 2025, baserer sig på en undersøgelse blandt 2930 unge danskere mellem 16 og 35 år. 

Her måles det, at bekymringsniveauet for negative situationer i nattelivet er højt, selvom antallet af de unges oplevelser er lavt.

“Som ung i nattelivet kan man sagtens føle sig utryg, men grundlæggende er det vi ser trygt,” 

Siger Rasmus Houmann, der til daglig er politikommissær og leder for forebyggelsescenteret ved Østjyllands Politi. 

Utrygheden bliver et spørgsmål om følelser frem for fakta. For med bekymringerne, lægger det en dæmper på stemningen og begrænser.

Tallene viser, at der ikke er sammenhæng mellem bekymringerne og oplevelserne.

Tværtimod er der op mod 45 procents forskel på antallet af bekymringer og oplevelser blandt de unge.

Mørke og isolation

Det er ikke kun kriminelle situationer, der skaber bekymringer hos de unge, også faktorer som mørke og isolation spiller ind. 

 “Når der er mørkt, og jeg skal igennem Botanisk Have, hvor der ikke er andre mennesker, kan jeg godt blive utryg”.

Det siger 23-årige Sara Lauridsen om sine egne oplevelser i nattelivet. 

Forholdsregler

Ifølge rapporten fremgår det, at en af de mere udbredte konsekvenser af disse bekymringer er adfærdsændringer, som både påvirker og begrænser de unge.

Derfor tager 83 procent af adspurgte deres forholdsregler. Ligeledes gør 22-årige Emilie Bigholm Bjælke 

 "Jeg følges altid med nogen, hvis der er mulighed for det, og har altid strøm på telefonen.”

57% af de unge, der tager forholdsregler, følges altid med en hjem, når det bliver sent. 

Næsten lige så mange sørger for at være i kontakt med en de kender, ligesom Emilie Bigholm Bjælke, der altid har sin telefon ved hånden.

De adfærdsændrende forbehold betyder også, at flere undgår visse områder eller tager tidligt hjem, ifølge undersøgelsen.

Politi på hvert et gadehjørne 

Udover at tage deres forholdsregler forsøger de unge selv at komme bekymringerne til livs. 

Løsningen med størst tilslutning blandt de unge deltagende i undersøgelsen er mere synligt politi i gadebilledet.

Rasmus Houmann er ikke nødvendigvis enig i, at det er løsningen, 

“Vi prøver at se alle aspekter af, hvordan vi bedst muligt giver borgerne tryghed. Men er det tryghed at sende 20 patruljer ud? For når folk ser os køre rundt i en patruljevogn, spørger mange: ‘Hvad er der sket, siden I er her?’. På den måde er vores tilstedeværelse også grund for bekymring.” 

De unge ønsker derudover også mere gadebelysning og flere tryghedspersoner som Natteravnene.

Nye tiltag i fremtiden

Regeringen er kommet med et udspil til et mere trygt natteliv. I handlingsplanen Trygt og sikkert natteliv for alle fra 8. marts 2025 er der blevet oprettet en ansøgningspulje, hvor der er afsat 10,2 millioner kroner, der kan søge til lokale tiltag for at gøre specielt hjemturen fra nattelivet tryggere.