Bevægelseskulturen hos ældre er i konstant udvikling

Det er mandag. En kold vinterdag i februar. Vinden suser derude. Lone Graasbøll står alene på sit badeværelse. Hun fanger sit eget blik i spejlet. Yogamåtten ligger klar på det hårde, men varme flisegulv.

Lone Graasbøll tager en dyb indånding. Hun er klar. Klar til planken.

Hun står i planken.

Tæller til 60. Der er langt fra 40 til 60.

Hun ryster. Hun er ved at knække sammen.

Hun holder ved.

Hun er færdig. Lone Graasbøll ånder lettet op. Endorfinerne kører rundt i kroppen. 

Ældre vælger selv at holde sig aktive

62- årige Lone Graasbøll er en del af den voksende gruppe af ældre, der dyrker selvorganiseret motion.

Tre ud af fire ældre motionere i dag på egen hånd,  viser en ny rapport fra Idrættens analyseinstitut. 

Lone Graasbøll er sikker på, hvorfor hun holder sig i gang: 

”Jeg ved godt, at hvis jeg skal blive gammel, så skal jeg bevæge mig.” 

For sundheds- og idrætskonsulent, Karin Schultz fra Ældre Sagen er denne tanke noget, hun kan genkende. 

”Der er mange ældre, der har viden om netop vigtigheden af, at vi skal være aktive,” fortæller hun.

”Det er kulturen, der har ændret sig”

Årsagen til udviklingen kan findes i ændringen af ældres bevægelseskultur, mener professor emeritus Bjarne Ibsen fra Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund. 

”Vores opfattelse af, hvornår man motionerer, har ændret sig,” fortæller Bjarne Ibsen 

Han forklarer, at en tur i haven eller en simpel gåtur for 50 år siden ville være kategoriseret som en hverdagsaktivitet. Disse bliver nu omtalt som, at man dyrker motion. 

”Det er kulturen, der har ændret sig,” understreger Bjarne Ibsen 

Der bliver tænkt nyt, og det er blevet mere acceptabelt at være i det offentlige rum i træningstøj og dyrke motion selv. 

Det er blevet mere udbredt at bruge sociale medier, herunder Facebook, som et redskab til at møde andre, man kan motionere med. 

Det bruges blandt andet til at arrangere cykelture i skove eller på landeveje, som er en meget populær aktivitet blandt ældre. 

Til trods for, at man kan træne, når man har tid, kan det sociale ved motionen være i fare.

”Man kan jo sige, at det sociale går tabt, hvis man ikke får det andre steder fra,” fortæller Karin Schultz. 

Både Bjarne Ibsen og Karin Schultz understreger dog, at motion på egen hånd også kan foregå i grupper. 

Gåture hitter 

“Det er friheden til at gå hen, hvor man vil, og at man ikke er afhængig af, at man skal afsted. Men jeg gør det.. også selvom det gør ondt.”

Sådan beskriver 66-årige Annette Assentoft sine daglige gåture i Aarhus´ bakker. 

Hun er langt fra den eneste, som har taget gåturen til sig som fast motionsform.

Gå- eller vandreture topper som den mest udbredte aktivitet blandt ældre, når de dyrker motion på egen hånd. 

Det viser nyere undersøgelser lavet af både Idrættens Analyseinstitut og Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund.

Svaret på, hvorfor lige denne motionsform tiltrækker de ældre, mener professor Bjarne Ibsen, at man finder i den nemme mulighed for stabilitet og fleksibilitet, også selvom alderen begynder at kunne mærkes:

“Mange aktivitetsformer bliver trods alt med alderen vanskeligere og kræver for meget. Det her er en motionsform, du kan have gennem hele dit liv. Det stiller ikke store krav.” 

Vaner der varer ved

Bevægelseskulturen vil altid være i udvikling. Bjarne Ibsen peger på, at de motionsvaner, du danner gennem de første dele af livet, hænger ved. 

Et eksempel på dette kunne være, at man om 10 år vil kunne se en stigning af ældre i fitnesscentre, da dette lige nu er de middelaldrenes foretrukne form for motion.

”Det, du gør nu, er også det, du gør senere,” afslutter professor emeritus Bjarne Ibsen.