Bigband får elever til at "shine"
I et lille musiklokale på Aarhus Friskole finder fagligt udfordrede elever et fællesskab i skolens bigband, hvor der er plads til alle. Musikgeni eller ej.
"Det giver et ekstra kick til at komme op om morgenen".
15-årige Sofie Margrethe Munck-Alstrup står med en trompet i hånden. Det er fredag eftermiddag, og ligesom enhver anden fredag er musiklokalet på Aarhus Friskole fyldt med omtrent 30 elever, der øver i bigbandet.
Hvem vil spille guitar?
Selvom foråret kun lige er i sin spæde start, er det tydeligt at se, at solen for alvor er kommet frem; Korte toppe, t-shirts og røde kinder.
Musiklokalet er lille. Lille og intimt. Hyggeligt. Eleverne sidder tæt sammen i en rundkreds på gulvet. Flere af pigerne ligger i hinandens arme. Griner. Smiler.
Klokken har lige passeret 12.45, og big band er netop gået i gang.
“Jeg vil gerne høre, om der er nogen piger, der vil spille guitar,” siger en af lærerne. De skal i gang med et nyt nummer i dag; 'Shackles' af Mary Mary.
Der er kamp om de gode instrumenter. Klaveret især. Heldigvis har de en en fordelingspolitik: de ældste elever må få de lidt svære instrumenter.
Bedre end originalen
Bigbandet på Aarhus Friskole i Viby er et valgfag, som 5.-9.-klasserne kan vælge blandt en palette af valgfag.
For på Aarhus Friskole er fællesskab en kerneværdi – og derfor er fællesskab på kryds og tværs af årgangene en stor prioritet.
Sofie Margrethe Munck-Alstrup er én af dem, der har været med allerlængst tid. Siden 5. klasse.
Hun synes, det giver hende god energi. Og så har hun også en interesse for musik og mestrer mange instrumenter; heriblandt trompet, klaver, percussion.
Men man behøver ikke at have særlige evner indenfor musik for at være med – elever på alle niveauer er velkomne.
"Det er ikke mange af os, der er et musikgeni, så når vi spiller sammen, får man en ubeskrivelig følelse,” siger hun.
“Når vi spiller en sang, synes jeg, det lyder det bedre end originalen."
Nelson Mandela og Bob Marley
“Hvor tæt på døden er I?”
Ordene kommer fra læreren, Maria, som står for at øve klavergruppen bestående af seks elever. De har sat sig i et lille lokale med to klaverer, så tre elever deles om et klaver.
Deres fingre danser over tangenterne, mens Maria energisk klapper rytmen, og udbryder “henrivende!”, når eleverne formår at ramme de rigtige toner.
Hvis man går gennem en dør, kommer man videre ind i næste lokale – skolens fællesrum.
Herinde øver korgruppen i et lille hjørne, hvor læreren, Naja, spiller på et klaver, og seks piger står rundt om i en halvcirkel, og vugger fra side til side i takt med musikken.
Lokalet bærer tydeligt præg af at være et samlingssted for skolens elever. Der er både et bordfodboldbord, sofaer, et bordtennisbord og på væggene er der malet store billeder af Nelson Mandela og Bob Marley.
Vokalisterne kommer pludseligt ind. Nu er det tid til, at de skal øve med koret.
Fik endeligt lov at shine
Naja Johanne Brandt er selv gammel elev på skolen.
“Vil du høre et fun fact? Mine kollegaer er mine gamle musiklærer,” forklarer hun. Hun har været ansat på Aarhus Friskole i fem år, men er også på en anden lilleskole, hvor hun – udover at være musiklærer – fungerer som støtte for elever, der har det svært.
Aarhus Friskole er også en lilleskole. Fri, humanistisk og kreativitet er nøgleordene, og fokusset på det enkelte barn er stort.
Naja havde selv svært ved det faglige, da hun gik i skole.
“Når jeg spillede, fik jeg endeligt lov til at shine og føle, at jeg også havde værdi,” fortæller hun. Hun kender til flere elever, der har det på samme måde.
Ligeglad med karakteren – bare det er fedt
I et klasselokale underviser læreren, Ole, i trompet. Otte elever står med hver deres trompet i hånden og blæser tonerne synkront.
Én af dem er 15-årige Alma Gabriel Top. Hun er med i bandet, fordi hun gerne vil deltage i fællesskabet og give noget til det.
Og så har Alma ADD og et behov for at kunne udfolde sig.
“Der skal ikke én eller anden kasse ned over hovedet på mig, som jeg bare skal være i. Jeg skal kunne være mig selv.”
Hun føler sig ikke særligt god til det faglige i skolen, men når hun er til bigband, er det en helt anden oplevelse. Her mærker hun tryghed og et stærkt fællesskab, hvor hun kan være lige præcis den, hun er, og ikke skal bedømmes ud fra hendes evner i matematik eller dansk.
“Jeg er lidt ligeglad med, hvilken karakter, der står på mit afgangsbevis – bare jeg har haft det fedt.” Derfor glæder Alma sig altid til fredag, for dér har hun det fedt, når hun er til big band.
"1, 2, 3 og nu!"
Klokken er blevet 13:50, og nu nærmer weekenden sig med hastige skridt.
Trommegruppen, guitargruppen, klavergruppen og bassisten samles i musiklokalet, og her begynder brudstykkerne af de individuelle instrumenter at samles til et helt orkester. Kort efter kommer de sidste dansende ind; koret, vokalisterne og trompetisterne.
“Kan vi nå en runde mere? Pleeease?” siger Maria forhåbningsfuldt til eleverne få minutter før weekend og ignorer elevernes tøven. “1, 2, 3 og nu!”
"Take the shackles off my feet so I can dance,” skråles der i det lille musiklokale på Aarhus Friskole.