Blev morfar, men følte sig stadig som en karl smart

”Jeg husker tydeligt, hvordan jeg en dag, som 40-årig stod nede på Café Englen - dengang troede jeg selv at jeg var en rigtig karl smart - da en af mine børnebørn råber. ”Morfar, morfar!” 

Det var underligt at høre. Jeg følte mig slet ikke som en morfar. Men det er jeg. Jeg er ovenikøbet også oldefar i dag. 

Jeg var selv 21 år, da jeg var i gang med at lave mit første barn. Jeg savner den tid. Den gang hvor man havde hele verden foran sig. Dengang man havde alle muligheder. 

Jeg har et barnebarn, der er 21 år. Hun er en vild pige. Men jeg husker også at fortælle hende at hun ikke må binde sig for meget, for det bliver røvsygt. 

Jeg selv har sørget for at komme ud og se verden. Jeg havde engang en folkevogn. En Californien Exclusive. Den var fed. 

Jeg havde den i 17 år, hvor jeg rejste rundt i Europa. Italien, Frankrig, Tyskland, også meget i Danmark. 

Det var jo en frihed, bare at kunne køre afsted, uden at skulle finde et sted at sove. Både sommer og vinter. Det var sammen med min seneste ekskone, ud af fem. Men vi er ikke sammen mere. Det er nu 7 år siden. 

Jeg har i dag en datter på 58 år, og ud over det har jeg en søn på 47 år og en søn mere på 35 år. Alle fra forskellige mødre. 

Jeg har renoveret et familiehus i Havnebyen på Sjællands Odde til dem. Så vi har et sted, hvor vi alle kan mødes. Der er 6 værelser, så der er også et værelse til mig, når jeg får brug for at trække mig lidt. Men det er fantastisk, når vi alle er samlet.

Men jeg savner dog en kone at dele oplevelser med. 

Når man troede, at man havde fundet den man skulle blive gamle med, en hvor man kunne passe lidt på hinanden, men det havde man ikke. 

I stedet tager jeg i dag bare ud og rejser med mine venner, eller tager hen til vores familiehus i Havnebyen. 

Ellers bruger jeg, som i dag, min tid på at sidde her alene i solen, og nyde det fantastiske forår, der pibler frem fra vinterens mørke.”

Søren Engbrik, pensionist