Bolo, billiard og bib-bib-spil

”Ryst computeren!”. 

Der er utilfredshed med det bankospil, som Jonas har programmeret. 

Sidst de spillede banko til LAN-party var det på den gamle måde. ”Det gik alt for langsomt”, siger han. ”Det er derfor jeg har lavet det her!” 

Der sås tvivl om algoritmen. Om spillet faktisk er 100 procent tilfældigt. 

”Det er totalt randomiseret”, siger han og forklarer teknikken og matematikken bag. Som et forsvar mod de skjulte beskyldninger om matchfixing.

”Banko”, lyder det forsigtig fra en ung fyr, der spiller med på den gamercomputer, han har slæbt med til nattens strabadser. Lidt overkill til banko, men senere skal der games tungere spil, hvor alle GB og RAM skal i brug.

Tallene tjekkes og den er god nok. 

”Nu kan I se det ikke er rigged”, proklamerer Jonas. 

Præmien: 1,5 liter Faxe Kondi og en pose chips. Et ægte LAN-party sæt. 

Bill Gates = persona non grata 

De snakker og griner mindst ligeså meget som de spiller computer – hvis ikke mere. Måske betyder LAN-party ”en hyggelig aften” på Asp’sk.

AspIT hjælper mennesker med autisme med at kvalificere sig til arbejdsmarkedet gennem IT-undervisning. Deres mål er at realisere de unges potentiale, så de kan få et meningsfyldt arbejdsliv.

I skolens lokaler over banegården er der bløde sofaer, tungt computergrej og i aften en snackstation med forfriskninger. 

Nogle spiller kort. 500. Mellem hver tur bliver der snakket hardcore teknik-snak. Sort snak for de fleste, men her for de færreste. 

”Jeg hader Windows 11. Seriøst. Der er altid problemer”, siger 22-årige tidligere elev William, mens han igen-igen forveksler knægten med kongen. Han er ufokuseret. Problemerne med Windows 11 fylder for meget for ham. 

Han fortæller om et forum med navnet: FUCK WINDOWS 11 og rundt om bordet er der konsensus om, at Windows 11 er noget være møg.

Andre sidder med høretelefoner foran skærmen i deres egen verden og andre igen sidder i sofaen og sludrer og griner og hygger. 

”Det er deres aften”, fortæller Trine Joensen Schmidt, den ene afdelingskoordinator på AspIT Østjylland. Sammen med Christina Aviaja Thomsen, den anden afdelingskoordinator, er de på skolen hele natten med eleverne. 

Social Dining på Café Puff 

En duft af Italien spreder sig. Den tidligere elev Puff står i køkkenet og kokkererer. 

Menuen er kendt, praktisk, god: spaghetti bolo!

Det plejer de at få. Rundt om en gang Spaghetti Bolognese á la Puff kommer de hinanden ved.

Neko er 22 år og tidligere elev. En tumultarisk periode i hendes liv satte en stopper for hendes uddannelse. Hun fortæller, at hun altid er velkommen, og at Trine altid skriver til hende, hvis de holder nogle sociale arrangementer. 

Når papirmøllen får møllet færdig, håber hun at starte på skolen igen. 

”Jeg regner altid med jeg skal spille en masse PC. Men jeg får slet ikke spillet noget PC. Jeg sidder bare og snakker. Det er superhyggeligt! Der er er særlig forståelse her. Folk med autisme forstår folk med autisme.”

Hun putter mayonnaise på pastaen. "Det gør Puff altid. Så det gør jeg også. Af respekt for kokken!”. Hun ler.

SLAGSMÅL I SOFAEN!!! 

Den gode stemning forsætter efter maden. 

”Er der ikke en Rubiks-terning et sted?”, spørger William. ”Jeg kunne godt løse en Rubiks-terning nu.” 

Han fortæller om alle de toldpenge han har betalt, da han som 13-årig bestilte specielle professorterninger fra USA. 

”Det var egentlig dumme penge”, siger han lidt overrasket. Som går det op for ham i samme moment, han siger det. ”Jeg har brugt 1000 kroner på en tandbørste!” indskyder Jonas. 

De snakker videre i sofaen. Da emnet lander på AI, trækker det op til storm. 

AI er for dem, hvad ”Messi eller Ronaldo?” er for unge knægte på et vilkårligt U13 fodboldhold – sprængfarligt! 

I det ene sofahjørne står Jonas med chatbotten Claude. I det andet sofahjørne står William med Google Gemini. ”Så er det 1 mod 1”, griner Jonas. ”Det er trods alt et LAN-party”.

Med context windows, fittings og datasets bokser de løs på hinanden. Parerer med bias, data-tyveri og hallucinationer. Angreb, forsvar, angreb, forvar, en verbal version af Muhammad Ali vs George Foreman, en Rumble About The AI Model. 

En baglæns saltomortale fra stående 

Neko og Emil duellerer i en lidt mere klassisk disciplin: pool. Men det flyder alligevel med computer specs og tekniske begreber mellem hvert stød. Emil er nuværende elev på skolen, og har tidligere spillet en masse pool med Neko. 

Jonas og William er færdige med deres AI-duel og er stødt til lokalet. Jonas iført en VR-brille, der ligner noget fra en si-fi film. 

Der snakkes lidt om træning. Om pistol squats og brosplits. Emil tilbyder at lave et detaljeret træningsprogram til Jonas. Et udførligt spreed-sheet. 

”Jeg træner ikke. Jeg er en sofakartoffel”, siger Jonas. ”Men jeg kan stadig tage 13 pullups!” 

”Jeg kan lave en backflip”, udbryder William og smider en sådan med det samme. Uden tøven. Det runger og ryster da han lander. 

Fem sekunder senere er snakken tilbage på terabytes og hvordan man kan spore sin tante med en app. En baglæns saltomortale fra stående er imponerende – men ikke mere imponerende en app der nemt kan spore din tante. 

”Same procedure as last year, AspIT?” 

Ved midnatstid er der tyndet lidt ud. Nogle er taget hjem, andre har lagt sig til at sove i tomme klasselokaler. Der laves popcorn og gøres klar til film.

En har taget tegnefilmen ”Hjælp! Jeg er en fisk” med. Det er en tradition at se den til LAN-party, fortæller de. 

For det første er det en god film. For det andet er den dansk produceret. ”Det var dengang man stadig animerede film i Danmark!”. 

De sidder i sofaen. Nogle med armene over skuldrene på hinanden. Der er tæpper og puder og snacks og hyggeligt. 

Trine og Christina kommer ind med tandbørsten i munden og siger godnat. De sover på kontoret og har morgenmaden klar klokken 06:30. 

En enkelt elev gamer videre i sin egen vidunderlige verden, mens filmen starter.