Boykot-bølge: "Jeg tror, at det er vigtigt for folk at vise, at de har en holdning til det, der sker ude i verden”

På et fyldt byrådsmøde, onsdag den 14. maj i Aarhus Byrådssal, faldt et forslag fra SF, Ø og RV, om at boykotte varer og tjenesteydelser fra ulovlige israelske bosættelser, til jorden.

Selvom forslaget blev mødt med en vis sympati, begrundede flertallet i byrådet deres afvisning ud fra at der manglede en lovhjemmel, og at det ikke er kommunens opgave at føre udenrigspolitik.

Betyder det her, at man som borger i kommunen nu skal være bange for uvidende at benytte sig af varer fra ulovlige israelske bosættelser? Nej - forvaltning vurderer nemlig, at Aarhus Kommune på nuværende tidspunkt ikke køber varer og tjenesteydelser fra ulovlige israelske bosættelser. Men hvorfor så indføre en boykot?

Det handler om signalværdi og samvittighed

En af politikerne bag forslaget, Solveig Munk (Ø), mener, at det handler om at vise solidaritet med palæstinenserne. Dette bakker hendes kollega Thure Hastrup (Å) op omkring, da han til byrådsmødet oplæste et citat fra den tidligere formand for FN’s generalforsamling, Mogens Lykketoft:

”Det handler om at demonstrere, at vi er konsekvente i fordømmelsen af krigsforbrydelser”.

Helt konkret skulle en boykot give udtryk for kommunens politiske ståsted i forhold til konflikten.

Solveig Munk stiller sig kritisk overfor udmeldingen fra Borgmesterens Afdeling, dog er det ikke det, hun hæfter sig ved i betydningen af en boykot:

”Lad os så sige, der ikke var det. Så kunne det jo alligevel have en signalværdi. ... Og markere over for befolkningen, at forbrugeren jo også har en magt i at boykotte.”

Solveig nævner, at det er et vigtigt signal at sende, idet at man som forbruger har mulighed for at udøve indflydelse gennem sine indkøbsvaner. Denne tanke er hun ikke alene om at have, da meget tyder på, at boykot er begyndt at blive en mere udbredt tendens ansporet af den almindelige forbrugers samvittighed.

“I langt de fleste tilfælde gør man det for ens egen samvittigheds skyld og moralske standpunkt” fortæller Jens Nymark, som er erhvervsanalytiker på TV-2.

Boykot-bølgens omfang i samfundet

Bo Albertus er enig i, at boykot hen over den seneste tid er blevet et udbredt forbrugerpolitisk redskab som mange almindelige mennesker også tyer til. Han er medstifter af Facebook gruppen ”Boykot varer fra USA”, der på nuværende tidspunkt har samlet 95.000 medlemmer.

”Jeg tror, at det er vigtigt for folk at vise, at de har en holdning til det, der sker ude i verden - ved at gøre noget aktivt. ... Man kan jo kalde det en form for forbrugeraktivisme” afslutter han. 

Dette er en tendens, som den forhenværende vicedirektør for Forbrugerrådet Tænk, Vagn Jelsøe, genkender. Han giver udtryk for, at mange mennesker genovervejer deres indkøbsvaner som en stille kommentar til samfundet, men samtidig også af rent samvittighedsmæssige årsager.

“Når vi køber ind på vores daglige indkøbstur, er det jo ikke for at redde verden, det er for at redde hverdagen” udtaler Vagn Jelsøe, inden han tilføjer at:

”Det kan give en fornemmelse af, at man gør noget samtidig med, at man viser det over for omverdenen, og på den måde deltager i en politisk debat i samfundet ... som måske i bedste fald kan give et vink med en vognstang til de danske politikere om, hvad vi forventer, at de navigerer ud fra.”

Mange bække små

Vagn Jelsøe fortæller, at boykot for mange mennesker først og fremmest handler om at ”redde hverdagen” og samvittigheden, men er det ensbetydende med, at signaler og symbolpolitik på sigt og med det rette momentum kan have potentiale til at ”redde verden”, som han udtrykker det?

Da Vagn Jelsøe bliver spurgt ind til boykotten af varer, som gennem tiden er produceret i ulovlige israelske bosættelser på Vestbredden, forklarer han om forbuddene, at de:

“aldrig rigtig er kommet til at betyde noget, fordi det kun har været løftet op til sådan et halvofficielt niveau.”

Vagn Jelsøe mener, at den slags tiltag skal behandles på europæisk plan i tilfælde, hvor man skal vurdere varernes oprindelsessted for at opnå en reel effekt ved at boykotte:

”det er jo en opgave, som er langt hinsidiges, hvad man kan forvente, at den gennemsnitlige forbruger kan gennemføre ... det er et krav, man kan stille til stater eller til EU, at de skal sikre det. Og så har man jo, trods alt, et embedsværk at trække på, hvis det bliver officiel politik.”

Uanset hvad, mener Bo Albertus fortsat:

“At selvom der er undersøgelser, der peger på, at det virker eller ikke virker, er det, jeg bekymrer mig mest om - hvorvidt jeg kan se mig selv i spejlet om morgenen.”