Bliver myren landbrugets tætteste allierede?

I dit lokale supermarkeds grøntafdeling står hylderne tætpakket med friske varer. I grønne kasser ligger agurker pakket i plast eller som løsvægt. Ved siden af ligger bundter af gulerødder med jord i enderne, og længere nede står kartofler i plastposer; stadig med jord på skrællen. 

På flere af grøntsagerne kan man tyde det røde ‘Ø’, der samler de varer, der lever op til de økologiske krav. De har særligt én ting tilfælles. De er ikke sprøjtet med syntetiske pesticider.  

Sammen med schweizerne er danskerne det folkefærd, der bruger flest penge på økologiske varer. Tilhængere af økovarer er i vækst, og det har sat sig i den politiske dagsorden og i forbrugernes vaner.  

Men der er også en anden side af historien. Økologisk landbrug giver nemlig et lavere afgrødeudbytte end det konventionelle landbrug. Og det får betydning, når du står i grøntafdelingen i supermarkedet. Færre kilo fra den økologiske mark betyder færre varer på hylderne, mere svingende udvalg og højere priser. 

Et landbrug i forandring 

Det er langt fra usandsynligt, at danskerne går en fremtid i møde med mere økologi. Regeringen vil nemlig fordoble det økologiske landbrugsareal inden 2030 i henhold til landbrugsaftalen fra 2021. Og den målsætning er blevet sømmet fast i det spritnye regeringsgrundlag.  

Det betyder, at 21 procent af det danske landbrugsareal skal være økologisk. I 2024 udgjorde det økologiske areal 11,1 procent af det samlede landbrugsareal. Danmark har altså kun lige taget det første spadestik på vejen mod en fordobling af det økologiske landbrug.  

En større økologisk produktion øger behovet for bæredygtige plantebeskyttelsesmetoder. Metoder, der sikrer, at dine planter ikke bliver syge eller går tabt til grådige insekter. For det økologiske landbrug anvender nemlig ikke syntetiske pesticider.  

De syntetiske pesticider blev godkendt til anvendelse i Danmark i 1940’erne. Nikoline D. Sørensen

Økologiens hæmsko 

De syntetiske pesticider er en af landbrugets største syndere. De havner i din krop, i dit drikkevand og måske i din dårlige samvittighed, når du fravælger det røde ‘Ø’ i supermarkedet. 

Men de syntetiske pesticider virker og giver et større udbytte. I dag taber vi mellem 20 til 40 procent af vores afgrøder i landbruget til plantesygdomme og insekter. Det tal vil kun stige, hvis vi udfaser de syntetiske pesticider. 

Og fraværet af de syntetiske pesticider er også det økologiske landbrugs helt store udfordring, når man kigger på udbytte, fortæller Søren Bak, professor i plantebiokemi: 

“Når du ikke må sprøjte med syntetiske pesticider, skal der ske noget andet. Det er en illusion, at vi kan dyrke vores fødevareproduktion fuldstændig økologisk.” 

Den økologiske produktion opnår kun mellem 60 til 80 procent af de konventionelle udbytter for de fem største afgrøder. Det betyder, at mens en konventionel landmand kan producere 100 tønder korn om året, leverer den økologiske drift kun mellem 60 og 80 tønder korn. 

Erfaringer fra marken 

Det er altså helt essentielt at finde et alternativ til de syntetiske pesticider, hvis man vil bevare nogenlunde samme produktion, når man omlægger fra konventionelt- til økologisk landbrug: 

Hans Jørgensen, lektor i plante- og jordvidenskab, formulerer det sådan her: 

“Det har været så nemt med de kemiske produkter. Men nu skal vi finde nogle alternativer, da problemer med sygdomme og skadedyr fortsætter.” 

Og det kan Jens Vrist nikke genkendende til. Han er tidligere økologisk landmand, som skiftede til det konventionelle erhverv grundet udbytteforskellene: 

“Hvis jeg skulle skifte tilbage til et økologisk landbrug, ville det få den konsekvens, at vi fik mindre udbytter,” fortæller han. 

Men det er på dagsordenen, at store dele af landbrugsarealet skal omlægges til økologi. Så hvordan undgår vi at miste afgrøder til plantesygdomme og insekter?

Svaret skal måske findes blandt landbrugets allierede i naturens eget forsvar. De såkaldte biopesticider. 

Hvad er biopesticider?

Biopesticider er biologiske plantebeskyttelsesmidler.

Det er altså mikroorganismer, som bakterier og svampe, plantebaserede forbindelser og andre biologiske løsninger.

Disse kan man opskalere og bruge i landbruget som et biologisk alternativ til de syntetiske pesticider.

Biopesticider må både bruges i et konventionelt- og økologisk landbrug.

Kilde: KU, Green Solutions Centre.
Billede af: Nikoline D. Sørensen

Sprøjtegiftens erstatning 

Biopesticider er en af løsningerne på landbrugets store udbytteudfordring, når det økologiske areal udvides, og brugen af syntetiske pesticider udfases: 

“Som det er nu, kan økologer ikke bekæmpe noget direkte. Men biopesticider må de godt bruge,” fortæller Hans Jørgensen. 

Men hvad er det så lige, biopesticiderne kan? 

I princippet har de mange af de samme kvaliteter som de syntetiske pesticider, vi bruger i landbruget i dag: bekæmpe plantesygdomme og insekter, der truer afgrøderne: 

“Biopesticiderne er ikke skadelige på samme måde som de syntetiske. Der er ikke nogen rester. De skal helst komme ud og gøre det, de skal, og så skal de forsvinde igen”, udtaler Hans Jørgensen. 

Og biopesticiderne forsvinder igen. De binder sig nemlig til jordpartiklerne og havner derfor ikke i drikkevandet og madvarerne, som vi oplever med de syntetiske pesticider. 

“Biopesticider kommer til at spille en kæmpe rolle. Jo flere stoffer vi udfaser, jo større bliver behovet for alternativer,” slår Søren Bak fast. 

Hans Jørgensen tilslutter sig vurderingen: 

“Den største effekt vil være, hvis det konventionelle landbrug begynder at bruge biopesticiderne. Så får vi virkelig reduceret brugen af pesticider. Og det er det, vi skal frem mod.”

Et myrakelmiddel 

Og vejen mod nye alternativer er allerede banet. For ved en laboratoriebænk i AU Foods’ drivhus i Aarhus er Ida Cecilie Jensen i gang med en forskning i myrer, der kan ændre måden, vi beskytter vores afgrøder på: 

“Myrer kan producere antibiotiske stoffer, og så efterlader de mikrobielle fodspor, som indeholder en masse antibiotikaproducerende svampe og bakterier,” forklarer hun. 

Når myrer bevæger sig, efterlader de i deres fodspor et lag af mikroorganismer, som viser sig at kunne hæmme de sygdomme, der hvert år ødelægger store dele af afgrøderne i landbruget. Idéen er derfor at udnytte naturens egne bakterier fra myrer som biologisk bekæmpelse. 

Men de bakterier, Ida Cecilie Jensen allerede har isoleret, er sandsynligvis kun de første soldater i det naturlige forsvar. For den største opdagelse er måske ikke de bakterier, som er fundet, men dem, vi endnu ikke kender. Forskerne har nemlig opbygget et kartotek af mere end 700 bakterier og svampe, som er fundet i myrefodsporene. Og kun en brøkdel af dem er undersøgt nærmere: 

“Der er jo potentiale til, at der kunne være mange bakterier, der var mere spændende,” siger Ida Cecilie Jensen. 

I praksis er biopesticidet fra myrefodsporene afprøvet på hestebønner, og det har givet positive resultater, hvor forsøgene viste en tydelig reduktion i svampeangreb sammenlignet med planter uden behandling. Ida Cecilie Jensen ser myrerne som en del af et stort mønster i naturen: 

“Jeg tror 100 procent på, at myrerne kan bruges som kilde til at finde nye biopesticider. De biopesticider, vi har i dag, kommer også fra naturen, så det er ikke usandsynligt, at myrerne kunne være en ret stor source,” siger hun. 

Forstå Ida Cecilie Jensens forskning:

Grus i maskineriet  

Hvis biopesticider kan beskytte afgrøderne, nedbrydes i naturen og ovenikøbet må bruges i et økologisk landbrug, hvorfor bruger vi dem så ikke allerede? 

Ifølge professor i miljøtoksikologi, Nina Cedergreen, skyldes det blandt andet EU’s lange godkendelsesproces, hvor selv naturlige stoffer skal igennem en omfattende vurdering:  

“Bare fordi noget er naturligt, er det ikke ugiftigt. Men man vil gerne strømline den europæiske regulering, så vi kan få flere biopesticider på markedet, fordi de syntetiske pesticider bliver udfaset. I øjeblikket tager det nemlig mellem syv og ti år at få et produkt igennem,” forklarer hun. 

Og den nuværende godkendelsesproces kan få store konsekvenser for det danske landbrug, fortæller Nina Cedergreen: 

“Europæisk landbrug sakker bagud i forhold til at producere mere bæredygtigt og samtidig opretholde en produktion, så vi har fødevaresikkerhed i Europa.” 

Den danske skovmyre. Privatfoto.

Naturens eget forsvar 

Biopesticider kan blive et reelt alternativ til syntetiske pesticider i landbruget. Hvis landbruget skal reducere sin afhængighed af kemi uden at miste udbytte, bliver biologiske løsninger et af de mest oplagte spor. 

Men den politiske samtale skal justeres: 

“Hvorfor diskuterer vi et sprøjteforbud? Hvorfor diskuterer vi ikke, hvad vi gerne vil sprøjte med? Og selvfølgelig skal vi jo ikke sprøjte med noget, der går ned i vores grundvand. Det er jo logik for perlehøns,” spørger Søren Bak. 

Vi kigger altså sandsynligvis ind i en fremtid, hvor bakterier fra myrers fodspor bliver soldater i naturens eget forsvar. Og hvor det røde ‘Ø’ i supermarkedet kan symbolisere konventionelle landmænd, der har fundet en gylden middelvej mellem effektiv plantebeskyttelse og bæredygtighed.
En vej, der går gennem erstatning af syntetiske pesticider med biopesticider.