Én stor hal. To etager. Askegrå vægge og brunlige klikgulve, der strækker sig, så langt øjet rækker. Hvis ikke det var for tøjstativer, skoreoler og blandingslugten af nyvaskede tekstiler og bedstemors klædeskab, kunne rummet lige så vel ligne et nedlagt lager. Et sted, man normalt skynder sig igennem. Men ikke her, her tager man sig sin tid.

Midt i den polske by Gdańsk, i yderkanten af tøjrækkernes labyrint, blandes musikken fra de krattende højtalere med danske stemmer. Stemmerne tilhører to lyshårede unge kvinder, der finkæmmer butikken. De skubber hver enkelt bøjle én centimeter ad gangen for at sikre sig, at de ikke overser muligt genbrugsguld. 

Selvom det måske lyder overraskende, at danske stemmer bryder frem i en polsk genbrugsforretning, tyder noget på, at det langt fra er en sjældenhed. 

Gode nyheder? 

Modeindustrien bliver ofte fremhævet som en af verdens mest ressourcekrævende brancher, der står for en betydelig del af de globale CO2-udledninger. Industrien er ansvarlig for mere end hvad al international søfart og flyvning udleder tilsammen.

Derfor er der over tid kommet øget fokus på alternativer til nyproduktion, hvor genbrugstøj ofte fremhæves som ét af dem. 

I marts 2026 skrev Dansk Industri, at gensalgsmarkedet er blevet for stort til at ignorere, og at genbrugsklæder ikke længere kun er en niche, men en stigende del af danskernes måde at købe tøj på.  

Udviklingen ses også internationalt, hvor genbrugsmarkedet forventes at vokse til en værdi på 393 milliarder dollars i 2030. 

Illustration lavet i Canva Maja Mosgaard

Set ud fra et bæredygtighedssynspunkt vurderer Mette Dalgaard Nielsen, ph.d. og forsker i gensalg og cirkulær omstilling ved det Kongelige Akademi, at udviklingen grundlæggende er positiv. 

"Ved at købe og gensælge brugt tøj kan man forlænge tøjets levetid, mindske affald og reducere behovet for nyproduktion, som er tøjbranchens største klimaproblem," forklarer hun.

“Jo længere tid det enkelte stykke tøj bliver brugt, desto mindre bliver behovet for at producere nyt. På den måde kan genbrugstøj være med til at udfordre den traditionelle tøjindustri ved at holde eksisterende produkter i brug og omløb så længe som muligt.”

Næste destination: Polen

Foto: Maja Mosgaard

Genbrugsmarkedets voksende popularitet ses også på sociale medier, hvor videoer af store genbrugsindkøb fra Polen florerer. Trenden er stadig i sin spæde start, og der findes derfor endnu ikke tal på, hvor udbredt den er.  

De to lyshårede kvinder i genbrugsbutikken i Gdańsk er 21-årige Carla Bøjer Jensen og 19-årige Louise Amalie Mayland. De er blandt dem, trenden allerede har nået, og en af årsagerne til, at de nu står her mellem tøjstativerne i butikken. 

“Vi havde set på TikTok og hørt fra venner, at man kunne tage til Polen og købe genbrug,” siger Carla og fortæller, at der var kort fra idé til handling: 

“Så kiggede vi faktisk bare på flybilletter og så, at de var megabillige. Og så tog vi afsted.”

Iført blå jeans, sorte toppe og Havaianas klip-klapper har Carla og Louise nu afsluttet deres systematiske rundtur gennem butikken. Dagens outfits fungerer som blanke kanvas, når fundene om lidt skal prøves på. Faktisk er det også den eneste påklædning, de har medbragt. Tilbage på hotelværelset står en tom fælles kuffert klar til at blive fyldt med genbrugsfund. Måske noget af det, der nu ligger i indkøbsvognene, finder vejen dertil? 

Bag de grålige velourforhæng i prøverummene står de nu side om side og tager bluser op af vognene, trækker dem af de sorte plastikbøjler og derefter over hovedet. Først kaster de et blik på deres eget spejlbillede, så vender de sig mod hinanden og vurderer, om det skal med hjem eller hænges tilbage blandt de mange tusind bøjler. 

Både Carla og Louise er vant til at købe brugt hjemme i Danmark. Det er deres primære beklædningskilde. Men hvorfor tage til Polen? 

Udover inspiration fra både venner og TikTok, falder svaret på priserne, som overrasker dem begge.

Carla løfter en papirspose op fra gulvet og viser den frem. Den buler ud til alle sider. “Jeg har købt alt det her til kun 140 kroner,” smiler hun.

Louise tilføjer: "Den første butik vi var i, var nok den bedste. Den var i hvert fald megabillig!"  

Også det store udvalg spiller en rolle, og ifølge de unge kvinder er det derfor de polske genbrugsbutikker overgår de danske. 

Lige nøjagtigt udvalget er noget, som netop den butik, de har brugt formiddagen i, bygger på. Hver mandag ankommer et nyt læs tøj, og så begynder nedtællingen. Dag for dag falder priserne, indtil mandag kommer igen, og det hele starter forfra. Det betyder, at alt det, der hænger på bøjlerne i dag, er billigere end det var i går, og dyrere end det er i morgen. 

Det anbefalingsværdige visit 

En af de butikker, der ofte bliver anbefalet i de danske TikTok videoer, er Vive Profit. Samme butik, som Carla og Louise har fyldt to indkøbsvogne i, og samme kæde, der dagligt sænker priserne og hver mandag udskifter sortimentet.

De unge kvinder er derfor heller ikke de eneste, der har fundet vejen hertil. Patrycja Liedtka, som er medarbejder i én af Vive Profits butikker i Gdańsk, har også hørt flere danske stemmer mellem tøjstativerne de seneste år. Hun siger, at der helt klart er sket en stigning i antallet af danske kunder, der kommer op til kassen med fyldte vogne.

Vive Profit er ikke en lille lokal genbrugsforretning. Det er en kæde med 92 butikker spredt ud over hele Polen. De er en del af en større virksomhedsgruppe, VIVE Textile Recycling, der ifølge kommunikationschef Marek Zaleski sorterer omkring 400 tons tekstiler om dagen.

Idéen bag virksomheden er enkel. Tøjet eksisterer allerede, det er produceret, brugt og doneret, og Vive Profits formål er så at give det et nyt liv, i stedet for at lade det ende som affald.

Ideelt er det præcis dét, som cirkulær økonomi handler om: at give brugt tøj et nyt liv frem for at ende på lossepladsen. Men Vive Profits forretningsmodel kan let forveksles med fast fashion: nye kollektioner af billigt tøj, der hele tiden rammer butikkerne.

I et interview bliver Marek Zaleski præsenteret for kritikken af forretningsmodellen:

Kan man argumentere for, at jeres forretningsmodel minder om det tempo og købsincitament, man kender fra fast fashion, bare med genbrugstøj som varer?

"Jeg mener ikke, at vi ligner fast fashion. Det handler om cirkularitet og at give tøjet flere chancer for at blive solgt og brugt igen. Tøjet forsvinder heller ikke ud af systemet, men flyttes mellem butikker. Så hvis noget ikke bliver solgt ét sted, prøver vi et andet sted." - Marek Zaleski

Nogle vil sige, at daglige prisnedsættelser og ugentlige udskiftninger skaber overforbrug. Bidrager jeres forretningsmodel til det?

"Nej. Vi ser prisnedsættelserne som en måde at få forbrugerne til i højere grad at vælge genbrug frem for nyt." - Marek Zaleski

Hvad tænker du om, at folk fra andre lande rejser til Polen og køber meget genbrugstøj hos blandt andet jer på grund af lave priser og stort udvalg?

"Det kan vi ikke tage ansvar for. De er selvfølgelig velkomne, og vi kan jo ikke spørge alle vores kunder om, hvorfor de kommer." - Marek Zaleski

Video: Maja Mosgaard

Overforbrug i en bæredygtig indpakning 

På Det Kongelige Akademi kan Mette Dalgaard Nielsen godt følge tankegangen i Marek Zaleskis udtalelser: 

“Aktørerne på gensalgsmarkedet er i vid udstrækning tvunget til at konkurrere på samme vilkår som resten af tøjbranchen," siger hun.

Problemet er, at mange egentlig ikke mangler mere tøj. Derfor bliver udfordringen, hvordan genbrugsforretningerne alligevel kan få folk til at købe det fra deres forretninger, så det faktisk får en ny ejer og bliver brugt igen.

“Det kan blandt andet ske gennem lavere priser,” pointerer hun og fortæller, at der samtidig er en risiko for, at varer kan ende som døde ressourcer på lagerhylder, hvis de ikke bliver solgt og brugt.

“I det perspektiv er det næsten ligegyldigt, om tøjet ligger på butikkens hylder eller i vores klædeskabe. Det bidrager stadig til et større problem med tøjspild,” fortæller hun.

Ewelina Szczech-Pietkiewicz, professor i cirkulær økonomi ved SGH Warsaw School of Economics, har fulgt udviklingen på det polske genbrugsmarked tæt. Selvom hun til dels er enig i Mette Dalgaard Nielsens betragtninger om Vive Profits forretningsmodel, fortæller hun, at man skal huske på, at Vive Profit ikke er et velgørenhedsprojekt, men en kommerciel virksomhed.

“Med deres billige priser for store mængder tøj, kan de helt klart være med til at tilskynde forbrugere til overforbrug,” fortæller hun.

Samtidig peger hun på et paradoks: Selvom genbrug som udgangspunkt er mere bæredygtigt, vil et marked drevet af de samme mekanismer som fast fashion potentielt føre til øget overforbrug. 

“Det er på en måde en form for greenwashing af fast fashion. Som forbrugere kan vi undskylde os selv og rationalisere det ved at sige: ‘Jeg køber jo tøj der allerede findes på markedet, og redder det fra lossepladsen.’ Men at redde tøjet er ikke løsningen,” fortæller Ewelina Szczech-Pietkiewicz. 

Bedre end Zara 

Rationaliseringen, som Ewelina Szczech-Pietkiewicz beskriver, er også til stede i Gdańsk.

"Det er jo stadig bedre end at lægge en stor ordre på Zara," siger Louise.

"Og det er jo lidt lige meget, om vi køber det fra Polen og får det sendt hjem, eller om vi selv tager herned og køber det," tilføjer Carla.

Ifølge Mette Dalgaard Nielsen ville det være endnu bedre at holde købene få og lokale. 

“Man slipper for at rejse, og så kan man nøjes med at købe en eller to ting derhjemme, som man virkelig godt kan lide og som man har tænkt sig at bruge i lang tid - i stedet for at købe mange ting i Polen.” 

Men at købe brugt, er ikke et problem i sig selv. Det handler mere om mængden af det.

“Man ser ofte genbrug som et supplement, ikke en erstatning,” fortæller hun. 

De billige priser og den lette adgang til genbrug kan være med til at skabe det, der kaldes rebound-effekten. 

 Illustration lavet i Canva Emilie Rønnow

"Bedre end Zara" kan hurtigt blive en måde at retfærdiggøre bæredygtigt forbrug på. Men hvordan ser regnestykket egentlig ud, når man flyver til udlandet for at købe brugt tøj i stedet for at købe noget nyt derhjemme?  

Explainer lavet i Canva Emilie Rønnow og Maja Mosgaard  

Cirkulation er ikke det samme som løsning 

En bluse kan godt skifte ejer tre gange uden nødvendigvis at blive brugt særlig meget. Den kan hænge i et nyt klædeskab, blive vist frem i en TikTok-video og ende tilbage i en genbrugscontainer få måneder senere.

Derfor mener Mette Dalgaard Nielsen, at det er vigtigt at skelne mellem cirkulation og reel udnyttelse af tøjet. 

“Cirkulation handler om at bevare eksisterende produkter i omløb, så længe som muligt. Udnyttelsen af tøjet handler om at forlænge selve brugsfasen. Jo længere tid tøjet bliver brugt, jo mindre bliver behovet for at producere nyt,” understreger hun.

I den sammenhæng viser hendes forskning, at genbrug ikke nødvendigvis er så bæredygtigt, som det ofte fremstilles. Mange genbrugsfund bliver kun brugt få gange, før de ryger videre igen. Derfor kan regnestykket i sidste ende gå i den modsatte retning, fordi brugt tøj typisk bliver anvendt færre gange end nykøbt. Og selv om interessen for at købe brugt vokser, forsætter forbruget af nyt tøj med at stige. 

Danskere er i høj grad storforbrugere af nye klæder. Ifølge Det Europæiske Miljøagentur (EEA) købte hver EU-borger i gennemsnit 19 kilo tekstiler i 2022, svarende til en stor kuffert fyldt med nyt tøj hver eneste år. I Danmark er tallet endnu højere. CONCITO estimerer at danskere i gennemsnit køber omkring 40 kilo tøj om året per person - omkring to fyldte kufferter.    

Hvorfor er vi endt her? 

Mette Dalgaard Nielsen fremhæver, at fortællingen om genbrug som det grønne valg er blevet så indlejret i vores samfund, at den er svær at sætte spørgsmålstegn ved: 

“Bare fordi folk forbinder det med bæredygtighed, er det ikke sikkert, at det er det. Tøj skifter hænder og så opleves det pludselig som fuldstændig legitimt og endda bæredygtigt.” 

Hun italesætter, at den konstante købetrang er tæt forbundet med den forbrugskultur, der præger både genbrugsmarkedet og modeindustrien generelt. På sociale medier bliver det blandt andet synligt gennem hauls, hvor brugere fremviser bunker af nye fund. Her er grænsen mellem fast fashion-hauls og genbrugs-hauls efterhånden blevet udvisket. 

“Det er jo den samme kultur. Det er ideen om at købe og ikke at bruge tøjet, der dominerer,” fortæller hun. 

Hun beskriver dermed en forbrugskultur, hvor overforbrug er blevet normaliseret, og hvor den samme tankegang også præger genbrugsmarkedet. 

"Der er en udbredt discount-mentalitet, og mange virksomheder tilskynder til et kontinuerligt overforbrug," tilføjer hun. 

Ifølge hende betyder det, at problemet ikke kun handler om forbrugerens adfærd, men også om de markedsstrukturer, der tilskynder til et konstant højt forbrug.  

“Så længe der ikke tales om reduktioner i tøjproduktionen, er det meget svært at forestille sig, at gensalg kan realisere det bæredygtige potentiale, det har.”  

Hun understreger dermed, at køb af genbrug alene ikke kan løse problemet, hvis den samlede produktion og efterspørgsel ikke samtidig reduceres.  

“Jeg er ikke mod gensalg eller genbrug. Det er jo klart bedre, at man tager til Polen og køber brugt tøj end at tage dertil og købe den tilsvarende mængde af nyt tøj,” tilføjer hun.   

Kufferten er ikke tom længere

Privatfoto: Carla Bøjer Jensen

På hotelværelset i Gdańsk ligger tøjet nu spredt på sengen. Det er noget af et projekt at få lukket den lille kabinekuffert, for når de unge kvinder lander hjemme i København, kan Louise pakke 18 nye genbrugsfund ud, og Carla 32. Tilsammen 50 stykker tøj, der nu skal finde plads på bøjlerne i deres klædeskabe. 

Carla og Louise er ikke de eneste, der har haft problemer med pladsen i kufferten efter en genbrugstur. Det ses gentaget hos andre unge danskere på sociale medier, der har set de samme videoer, tjekket de samme flybilletter og medbragt tomme kufferter.

Mette Dalgaard Nielsen kalder tøjindustrien, herunder også udfordringerne på genbrugsmarkedet, for et systemisk problem, hvor ansvaret ikke kan placeres hos den enkelte. Hun ser det som et større samfundsproblem, der kræver forandringer på alle niveauer: hos forbrugerne, hos virksomhederne og politisk.  

Som hun formulerer det: 

“Det er et utroligt kludreværk at binde op igen, hvis vi skal ændre noget. Det er ikke noget enkeltpersoner kan løse alene.”