Dagen der aldrig bliver glemt - ­
hvor var du?

På kurset Global Journalistik på DMJX har 30 studerende gennemført 30 korte interviews med personer, der deler deres erindringer og minder fra d. 11. september 2001. De interviewede er på mange punkter forskellige og spænder i alder fra 42-75 år, men de husker alle, hvad de lavede, den dag verden ændredes.
Læs også nederst.

Mand 51, år 

“Jeg havde fri fra arbejde den dag. Vi boede nede på Åboulevarden og jeg sad egentlig bare og så et eller andet ligegyldigt i fjerneren. Pludselig kom der en ekstra-udsendelse, hvor det ene tårn stod i brand. Øjeblikket efter så jeg fly nummer to ramme det andet tårn live! Den første besked var (som jeg husker det, inden fly nr. to), at det var en ulykke, men det var det så tydeligvis ikke. Jeg ringede straks til nogen for at tjekke, da jeg faktisk havde lidt svært ved, at tro på hvad jeg havde set.” 

Interview af Alberte Hyltoft 

Mand, 69 år 

“Jeg var på derhjemme og sad på mit kontor. Agnes' venindes mor kom flyvende ind ad døren - hun skulle bare have fat i sin datter og have hende hjem. Du lå og sov i en klapvogn i haven, så vi tænkte; måske vi også skulle tage dig indenfor.” 

Interview af Alberte Riparbelli 

Mand, 58 år 

Han var på en rejse i Sydfrankrig, hvor slotsejeren kaldte på dem, og de så det på tv. Ingen sagde noget i lang tid. Kort efter blev nummer to tårn ramt. Han husker stadig, hvor uhyggeligt det var. 

Interview af Amalie Hermansen 

Kvinde, 46 år 

“Jeg sad oppe i lejligheden, da min veninde kom løbende ind, og sagde: "Du skal tænde fjernsynet nu, det går helt galt". Som fjernsynet tændte, fløj det sidste fly ind i 2. tårn. Jeg husker ikke andet, og mindes at dagen fortsatte som normalt efter.” 

Interview af Emilie Wolfsberg-Jensen 

Mand, 55 år  

"Jeg sad på kontoret i banken i Give, da en kollega kom løbende ind og fortalte, at et fly var fløjet ind i et af tårnene i New York. Vi antog først, at det måtte være en tragisk ulykke, men efter kort tid samledes flere af os omkring et fjernsyn, hvor vi så det andet fly ramme direkte ind i det andet tårn. Jeg husker en helt særlig stilhed på arbejdspladsen den eftermiddag, som om verden pludselig var blevet mindre tryg"   

Interview af Frederik Boberg 

Mand, 53 år 

“Jeg var til svendeprøve som fototgrafelev på DR i Aarhus hvor censoren sad og drak øl. Der kom en ind fra redaktionen på nyhederne i det studie vi var i og sagde at vi nok lige skulle komme ind på redaktionen. Jeg tænkte at det var et mærkeligt uheld at flyve ind i et højhus der var så stort. Det var først da det andet fly ramte at det gik op for mig at der nu ville være krig.” 

Interview af Ida Søndergaard Thomsen 

Mand, 62 år 

"Jeg har fødselsdag den 11. september, og boede dengang på Manhattan. Jeg husker at have tømmermænd og være på vej på arbejde på rulleskøjter, da det første fly ramte. Mit arbejde lå i stueetagen seks blokke fra tårnene, så alle søgte tilflugt, da støvskyen kom" 

Interview af Ingeborg Beck Vejen  

Mand, 42 år 

"Jeg havde undervisning da det skete, men det var først efter skole, rygtet begyndte at sprede sig: at New York var under angreb. Og først da jeg kom hjem senere, kunne jeg se hvad, der faktisk var sket. " 

Interview af Theodor Pallesen 

Kvinde, 49 år 

“Jeg var rengøringsdame på et hotel i Norge. Jeg så det på et af fjernsynene da jeg gjorde et værelse rent. Resten af dagen tændte jeg alle fjernsyn på værelserne for at følge med.” 

Interview af Nora Henningsen  

Kvinde, 51 år 

- “Jeg var hjemme med dig (William) og far i lejligheden på Frederiksborgvej. Du var 2 måneder gammel, og der havde lige været en sundshedsplejerske forbi og vejet dig og sørget for, at du var sund og rask.” 

- Camilla (veninde) ringede pludselig og råbte helt panisk: "tænd for fjernsynet, tænd for fjernsynet!!".  

- “Vi tændte og så Reimer Bo fortælle om situationen. Jeg havde svært ved at tro på det. 

- Så så vi det andet fly ramme. Det var helt vildt syret. Vi var i chok. Så ringede jeg rundt til familien.” 

Interview af William Lønstrup 

Kvinde, 55 år 

"Jeg var i Berlin lufthavn på vej hjem. Vi er et af de sidste fly, der kommer afsted, inden der bliver lukket ned. Ja, der bliver jo nærmest lukket ned for hele verden. I bussen fra gaten ud til flyet kan vi godt fornemme, at der er en uro i luften. Men ingen siger noget. Vi får intet at vide. Det er først, da vi lander, og jeg tænder for radioen i bilen, at jeg får nyheden. Jeg blev bange, men også vred. Jeg skyndte mig at køre hjem og tænde fjernsynet. Jeg glemmer aldrig synet af flyet, der rammer tårnet. Og jeg glemmer aldrig klumpen i maven" 

Interview af Marie-Louise 

Kvinde, 56 år 

“Jeg havde lige hentet Viktor fra vuggestuen, og vi sad hjemme i stuen, da min mor ringede og bad mig tænde fjernsynet, fordi der skete nogle alvorlige ting i verden. Det var meget skræmmende at se.” 

Interviewet af Sofie Stæhr 

Kvinde, 56 år 

“Jeg var lige kommet hjem fra arbejde. Far havde købt kage, fordi det var min fødselsdag. Så ringede telefonen, og det var farfar, der sagde tillykke med fødselsdagen, og at vi skulle skynde os at tænde fjernsynet.” 

Interview af Ida Bang 

Kvinde, 58 år 

“Jeg går og gør rent derhjemme, da en af Mettes veninder spørger 'om jeg ikke har set nyheder i dag?'. Da jeg tænder fjernsynet, har fly nr. 2 næsten lige ramt Sydtårnet. Jeg droppede alt rengøring og aflyste mine planer. Jeg sad og så nyheder resten af dagen.” 

Interview af Ida Bæk 

Kvinde, 51 år 

Jeg sad i min lejlighed på Østerbro, og var hjemme på barsel med mit barn på et halvt år. Det skete mens jeg sad og så TV, hvor de automatisk skiftede over på nyhederne. Så så jeg fly nummer to flyve ind i tårnene live og tænkte: ”Hvad fanden sker der?” Det var surrealistisk. 

Interview af Magnus Gucz 

Mand, 66 år 

“Jeg var på konference og tændte på et tidspunkt tv'et. Det var lige inden det andet tårn blev ramt og virkede mest som noget fra en dårlig aktionfilm, men det viste sig at være live-nyheder. En af oplægsholderne på konferencen var amerikaner og havde flere familiemedlemmer, der arbejdede i World Trade Center, men efter en række paniske opkald rundt, viste det sig, at de alle var uskat.” 

Interview af Marcus Bladt Hansen 

Mand, 52 år 

Han var på arbejde i Tikøb. Hans mor ringede og sagde at USA var blevet angrebet. Kom derefter hjem og så det i TV, og så tænkte han: hold da kæft. Vildt. 

Interview af Marcus Nattestad Huusom 

Kvinde, 65 år 

"Jeg havde lige fået fri fra arbejde og sat mig ud i bilen. Jeg tænder altid radioavisen som det første, og der var det første fly lige fløjet ind i det ene tårn. De vidste stadig ikke hvor mange fly der var blevet kapret." 

Interview af Mathilde Terp 

Kvinde, 55 år 

“Jeg var lige kommet hjem fra arbejdet og tændte fjernsynet i stuen. Den tændte på DR, hvor jeg så et fly styrte ind i et tårn, og jeg troede det var en film. Da jeg zappede en kanal mere hen, blev jeg nødt til at kalde på min daværende mand til at komme ind i stuen. Vi så derefter begge det sekund, da det andet fly fløj ind i det sidste tårn. Vores øjne var klistret til skærmen resten af dagen.” 

Interview af Matilde Andrea Nielsen 

Mand, 49 år 

Han var på Rigshospitalet i København for at besøge sin kæreste, der dagen forinden havde fået foretaget en større operation.  

Her var han på rov efter noget at spise.  

Da han kommer ind på stuen igen, hvor hans forældre og hans kæreste befandt sig, finder han ud af, at flyene er fløjet ind i Twin Towers. 

Interview af Nicoline Schrøder 

Mand, 54 år 

"Jeg havde haft nattevagt, så min bror ringede og vækkede mig med nyheden. Imens jeg stod og snakkede over fastnettelefonen, ramte fly nummer to. Jeg tænkte bare, at det var en film." 

Interview af Nikolaj Hakonsen 

Mand, 56 år 

"Jeg sad på kontoret og arbejdede. Mine kollegaer havde godt råbt noget om et fly, der var fløjet ind i en bygning, men jeg havde lige noget arbejde, jeg skulle lave færdig, før jeg ville gå ud og se med på fjernsynet. Mine kollegaer råbte pludselig, at endnu et fly havde ramt, så jeg gik ud og kiggede. "Det kan kun være Osama Bin Laden, det der." sagde jeg." 

Interview af Oline Kjær Richardt  

Mand, 57 år 

“Jeg blev hentet af en kollega. Pludselig stod jeg så med de andre i et mødelokale med åben mund, da det andet fly fløj ind.” 

Interview af Peter Tække 

Kvinde, 54 år 

Hun var på arbejde på ortopædkirurgisk ambulatorie ved Sygehus Sønderjylland i Aabenraa. Nyheden blev overbragt gennem et tv, som stod i personalestuen. Kvinden fortæller, at "stemningen på gangen ændrede sig", og alle havde rettet øjnene mod "den skrækkelige nyhed fra USA". 

Interview af Rasmus Rask Rønnow 

Kvinde, 75 år 

“Jeg så det i fjernsynet herhjemme. Vi så, da det andet fly ramte, og de sagde ‘nej, nej, nej!’ 

De sendte ikke andet i fjernsynet resten af dagen.” 

Interview af Rune Bæk 

Kvinde, 64 år 

“Jeg sad hjemme og vaskede gulv, mens jeg var på barsel. Genboen ringede og sagde at jeg skulle tænde for fjernsynet. Senere på dagen talte jeg med en veninde og min mand, om at det ville være et moment vi aldrig ville glemme.” 

Interview af Viktor Krabber  

Kvinde, 56 år 

“Jeg var på arbejde og ringede til en kollega, som var taget hjem, fordi jeg havde et spørgsmål til hende. Hun fortalte mig, hvad der var sket. Jeg fortalte det til mine andre kollegaer, men vi forstod ikke helt omfanget af det, før vi så det i TV'et.” 

Interview af Sine Noer 

Kvinde, 51 år 

“Jeg gik på 3. år på lærerseminariet og var på trædrejningskursus med sløjdholdet i Esbjerg. Vi afbrød kurset og stimlede sammen om fjernsynet i fællesstuen, hvor vi så tårn 2 blive ramt, mens vi stod der og kiggede. Vi var bange for, at 3. verdenskrig var begyndt. Det var skræmmende.” 

Interview af Tobias Fisker

Kvinde, 52 år 

“Hjemme i stuen foran fjernsynet, mens der blev snakket i telefon med kæresten. Første reaktion var "Hvordan kan man gøre det ved et uheld?", hvor der blev svaret i telefonen "Det er med vilje".” 

Interview af William Kruse  

Kvinde, 57 år 

“Jeg sidder i bilen og lytter til et satireprogram. Pludselig siger de, at et fly har ramt World Trade Center. Jeg tænker, at det var en bizar joke at lave. Det går først op for mig, at det er alvor, da jeg kommer hjem og ser det i fjernsynet.” 

Interview af William Romvig 

Det var 30 beretninger fra danskere, der alle husker dagen.

Spørgsmålet til dem var: “Hvor var du den 11. september 2001, da du fik nyheden om flyene, der fløj ind i World Trade Center i 2001?”

Men, hvor var du den dag?

Og har du andre erindringer om, hvor du var, da du hørte om en dansk eller udenlandsk begivenhed?