Cyberkondri - Helbredsangst på steroider
Chatbots har overtaget førstepladsen når det handler om at søge oplysninger om sygdom og sundhed på nettet. Det er dårligt nyt for folk der lider af helbredsangst, men rummer også muligheder, hvis de bruges rigtigt.
Et udslæt på armen, svimmelhed eller en dunkende hovedpine kan hurtigt føre til bekymringer om alvorlig sygdom. I nogle tilfælde udvikler det sig til en vedvarende frygt for at være alvorlig syg. En lidelse der i dag kaldes helbreds-, eller sygdomsangst, og som tidligere blev kaldt hyperkondri.
I takt med internettets udbredelse har forskere sat navn på et beslægtet fænomen: cyberkondri. Det dækker over, at gentagne sundhedssøgninger på nettet forstærker bekymringer i stedet for at berolige.
I dag har sprogmodeller og chatbots som ChatGPT overtaget en stor del af den rolle, som googlesøgninger og sider som Netdoktor tidligere spillede. Ifølge forskere kan den dialogbaserede teknologi gøre problemet værre for de ca. 180.000 danskere med helbredsangst.
- For 5-10 år siden brugte man netdoktor eller googlede sig til nogle links. Nu fungerer chatbots på en måde, der minder om det at gå til læge, forklarer professor Lisbeth Frostholm.
Hun er psykologisk leder af klinikken for Funktionelle Lidelser på Aarhus Universitetshospital, og oplever, at mange patienter bruger sprogmodeller overdrevent. Det er særligt problematisk for patienter med helbreds- og sygdomsangst, mener hun.
- Chatbots simulerer jo dialog, empati og ekspertise, men patienterne bliver paradoksalt nok alligevel ikke beroliget, for chatbots bliver ved med at komme med nye vinkler og forslag, som kan holde angsten i gang, siger hun.
Et globalt voksende problem
Sundhedssøgning på nettet er langt fra et nichefænomen.Tæt på 70 pct. af verdens befolkning er på nettet og undersøgelser viser, at størstedelen bruger nettet til at søge informationer som sygdom og sundhed.
I Danmark er tallet 78 pct. af de 16-74-årige. Undersøgelserne skelner dog ikke mellem, om det er på internetsider eller via chatbots. Det gør det svært at måle præcist, hvor stor en rolle chatbots spiller, især fordi udviklingen går hurtigere end forskningen.
Mindre undersøgelser peger alligevel på, at chatbots spiller en betydelig rolle, særligt blandt unge. Psykiatrifonden har sammen med Norstat for eksempel fundet ud af, at 41 pct. af unge har brugt chatbots til at tale om deres mentale helbred.
Når digitale værktøjer bruges til at forstå symptomer fra kroppen, får teknologiens udformning betydning. Den helt store udfordring er, at sprogmodellerne ikke er særligt velegnede til at rådgive om især sygdom. Flere undersøgelser indikerer, at brugen af sprogmodeller faktisk kan være skadelige for især folk med mentale problemer som for eksempel helbredsangst.
Techfirmaer skal tjene penge på sprogmodeller
Sprogmodeller som ChatGPT er udviklet som kommercielle produkter. Det har betydning for design og hvilket behov de imødekommer. I følge psykolog Aida Bikic, der forsker i digital trivsel på Syddansk Universitet er der særligt to ting, der gør de kommercielle sprogmodeller uegnede for personer med helbredsangst.
- For det første er de sykofante, det vil sige, at de taler brugeren efter munden. For det andet slutter de næsten altid af med et spørgsmål. Den bekræfter ofte, at der er et problem og den kan køre brugeren ud i en spiral, som det kan været svært at komme ud af igen, forklarer hun.
Denne form for interaktion adskiller sig fra mere traditionel sundhedssøgning, hvor brugeren selv skal opsøge, sortere og afslutte sin søgning.
Aida Bikic formoder, at sprogmodellernes design hænger sammen med techfirmaernes forretningsmodel, hvor de skal tjene penge på brugerne. Dels kan de sælge de data de indsamler fra brugerne. Dels håber de, at brugerne veksler deres gratis version af sprogmodellen til en betalt version. I fremtiden kommer der også reklamer, som vi kender det fra de sociale medier.
Det betyder ikke, at sprogmodeller ikke kan bruges konstruktivt i sundhedssammenhæng, mener Aida Bikic.
Ifølge hende er der også tilfælde, hvor chatbots har en positiv effekt og hjulpet med at opdage alvorlig sygdom. Men hvis teknologien skal fungere som en støtte for mentalt såbare brugere, kræver det, at de udvikles med et andet formål.
- Hvis sprogmodellen er lavet af læger, psykologer og myndigheder, så vil man sagtens kunne bruge den på en måde som er hensigtsmæssig, mener hun. Det kan nemlig blive rigtigt dyrt at lade være.
Når angst bliver dyrere end sygdom
Erfaringerne fra Internettet og udbredelsen af dårlig sundhedsinformation viser nemlig, at usikkerhed kan blive en betydelig økonomisk belastning for sundhedsvæsnet. I USA udgør det samlede spild i sundhedsvæsenet mellem 760 og 935 milliarder dollars årligt. Falsk sundhedsinformation alene anslås at koste ca. 9 milliarder dollars om året i unødvendige konsultationer, tests og behandlinger.
Patienter, der møder op med selvdiagnoser fra nettet, udløser ofte såkaldt defensiv medicin: scanninger, blodprøver og undersøgelser, der ikke er medicinsk nødvendige, men bestilles for at berolige både patient og behandler. Det øger presset på et i forvejen belastet sundhedssystem.
Samtidig målrettes medicinske produkter mod borgere, der allerede er bekymrede. Det kan øge risikoen for både overdiagnosticering og -behandling.
Verdenssundhedsorganisationen, WHO, kalder udvikling for en infodemi: En overflod af information, der skaber forvirring, risikoadfærd og udhuler tilliden til sundhedsmyndighederne.
Bedste behandling lige nu: Lad vær
Professor Lisbeth Frostholm ser også store muligheder i en sprogmodel, der er udviklet af professionelle behandlere. Men som det er nu, er en del af behandlingen af helbredsangst at begrænse eller helt undgå digital sundhedssøgning.
På klinikken for Funktionelle Lidelser på Aarhus Universitetshospital arbejder man derfor aktivt med patienternes brug af både søgemaskiner og chatbots, forklarer Lisbeth Frostholm.
- Vi laver en analyse sammen med dem, hvor vi ser på, om det gavner dem at google eller bruge chatbots. De fleste opdager, at det gør det ikke, fortæller hun, men understreger at det blot er én del af behandlingen.
Ifølge Lisbeth Frostholm er cyberkondri endnu ikke undersøgt tilstrækkeligt til at blive defineret som en selvstændig lidelse, men problemet er reelt og underbelyst. I forhold til andre angstlidelser er der generelt mindre viden om netop helbredsangst.
- Den manglende viden kan betyde , at den praktiserende læge eller andre fagpersoner, der møder patienterne, ikke genkender mønstrene som helbredsangst. Og det kan betyde forsinket hjælp til patienterne, siger hun.
