Danmarks ældre dyrker motion som aldrig før - bare ikke med hinanden

Iklædt mundbind, livrem og seler befandt de ældre danskere sig i en ny virkelighed, da landet var lukket ned under Corona-krisen.

På ubestemt tid måtte seniorborgerne leve med konsekvenserne af selvisolation og inaktivitet, uden mange af deres vanlige metoder til at holde krop og sind i gang ved hånden.

De lod sig dog ikke stoppe da der blev trukket hårdt i håndbremsen, men tog derimod nye måder at dyrke motion til sig. 

Motion for trivsel og helbred

 For 66-årige Annette Assentoft starter ingen dage stille ud, og hendes værste mareridt ville først starte fra øjeblikket hun vågnede, skulle hun blive serveret morgenmad på sengen.

Da følelsen af at være fange i eget hjem ellers var nærliggende, lod Annette Assentoft sig dog ikke påvirke, og fandt i stedet glæden ved gåture.

‘’Der er frihed til at kunne gå hen hvor man vil, og man er ikke afhængig af hvornår man skal afsted.’’

Andelen af ældre danskere over 60 år, der primært dyrkede selvorganiseret motion i 2016 var omtrent halvdelen, hvorimod antallet i 2020 steg til otte ud af ti.
Ifølge en rapport udarbejdet af Idrættens Analyseinstitut, er tendensen fortsat i 2024.

68-årige Pia Borg måtte også tage sagen i egen hånd, men da hendes helbred stiller krav til at hun holder sig aktiv, kunne hun ikke tage let på opgaven.

‘’Jeg har familie, der har haft hjertesygdomme, og jeg har selv fået konstateret det. Jeg har læst, at motion skulle være godt for at holde hjertet igang’’

Pia Borg og Annette Assentoft har sidenhen holdt fast i deres motionsvaner, og dyrker stadig motion på egen hånd. Begge arbejder de også som frivillige, i hver deres genbrugsbutik, hvilket betyder meget for dem socialt.

Fællesskab i forening

I 2013 mødtes en gruppe mennesker på et kursusforløb i Folkesundhed i Aarhus Kommune, hvor fokus var på at hjælpe med fysiske gener efter sygdom og kroniske lidelser. 

Gruppen så sig ved enden af forløbet inspireret til at arbejde videre på egen hånd, da værdien i at motionere sammen ikke var til at tage fejl af. Dette fik dem til at starte foreningen Folkenetværket, der i dag tæller over 200 medlemmer.

Udover at arrangere mange forskellige typer holdtræning, har foreningen ifølge bestyrelsesformand Lars Haarh haft fokus på at skabe sociale rammer, der gør det let tilgængeligt for medlemmerne at danne relationer, også udenfor træningslokalerne, hvilket for mange af deres medlemmer er af høj værdi.

Selvorganiseret er ikke ensbetydende med alene

På trods af at størstedelen af de ældre danskere, efter Corona-epidemien, har vænnet sig til selv at organisere deres behov for motion, er der dog ingen beviser for, at de sociale behov skulle være mindsket.

Via sociale platforme på internettet som GENLYD og Boblberg, kan man finde ligesindede med samme interesser og ønsker om selskab, hvor der ofte er bud efter netop træningspartnere.

Står man med ønsket om et fællesskab, uden at ville give afkald på det selvorganiserede, er den gode opskrift ifølge Lars Haarh klar:

‘’Benyt dig af de sociale platforme på internettet. Der er rigtig mange der gerne vil de her fællesskaber, så det er bare at gå igang.’’