Danske unge frygter ekskludering fra fællesskabet, hvis de ikke drikker alkohol

Det kan være svært at sige nej til alkohol, når et socialt arrangement går i gang. 30 procent af unge danskere drikker mere alkohol, end de har lyst til, fordi de føler, at det forventes. Det viser tal fra en rapport udarbejdet af Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden i 2023 om unges alkoholvaner i Danmark. 

En af dem der mærker forventningerne, er Darius Hornschuh på 24 år. Når han møder op til et socialt arrangement, ved han på forhånd, hvad der venter ham. “Hvis man takker nej til øl, så spørger nogen: hvorfor ikke?". 

Lektor og forsker hos Center for Rusmiddelforskning, Lotte Vallentin-Holbech oplever ligeledes dette som en tendens. “De unge synes, at de har brug for en undskyldning for at sige nej til at drikke – og føler sig dermed presset til at drikke alkohol“.

En rapport om alkoholvaner udarbejdet af Kræftens Bekæmpelse i 2024 viser desuden, at 45 procent af unge danskere mellem 18-29-år har oplevet at føle et drikkepres. 

Hvad kan få de unge til at drikke alligevel? 

Men hvad får unge til at drikke alkohol, selv når de ikke har lyst? Det kan være svært at forstå, hvorfor det kan være så svært at sige nej.

Lotte Vallentin-Holbech har et bud på hvorfor.

“Vi er sociale væsener, så vi vil gerne være med i fællesskabet. Det gør sig gældende i alle aldersgrupper, men det er måske særligt tydeligt hos de unge, fordi det er her, man danner sin egen personlighed.”, fortæller hun.

At føle sig udenfor

En undersøgelse fra rapporten viser, at 50 procent mener, at dem, der ikke drikker ofte, er lidt udenfor til fester.

Det kan være en forklaring på, hvorfor de unge ikke har lyst til at sige nej til alkohol. De vil ikke blive ekskluderet fra fællesskabet trods deres valg om ikke at drikke alkohol. Forsker Lotte Vallentin-Holbech taler netop ind i dette.

“I forhold til det med fællesskabet - altså at man ikke er en del af fællesskabet, hvis man ikke drikker - er der selvfølgelig noget eksklusion i det. Man kan blive det ´odd one out´ hvis man ikke drikker”.

Hvornår opstår drikkepresset? 

Alkoholkulturen i Danmark fylder meget i de unges liv, og ifølge Lotte Vallentin-Holbech anses alkohol af mange som en del af den danske kultur og norm. 

Du bliver mindet om det hele tiden. Der serveres alkohol sidste skoledag, til gymnasiefester, i din første uge på dit nye studie og til mange andre sociale arrangementer. 

“Måske man skifter uddannelse eller lignende. Så sker der nye ting - en ny social omgangskreds, som man skal forholde sig til. Man vil gerne positionere sig og helt sikkert gerne være en del af fællesskabet. Det handler også om, at man ikke vil gå glip af noget.”, fortæller Lotte Vallentin-Holbech.

Hvis det at blive en del af det sociale fællesskab er et ønske, man har, kan det være svært at bryde normen. Særligt hvis man står overfor noget nyt i livet såsom at starte på en ny uddannelse eller lignende. 

En undersøgelse viser at 43 procent er enige i, at det kan være svært at være en del af det sociale fællesskab ved sammenkomster, hvor der drikkes alkohol, hvis man ikke selv drikker alkohol.

Normbrud 

Samtidig viser undersøgelser fra rapporten, at unge er enige om, at vi skal have en alkoholkultur hvor et “nej tak” til alkohol accepteres. Det mener klart størstedelen på 87 procent af de adspurgte unge i alderen 15-25-årige 

Alkoholforbruget er de seneste årtier faldet blandt danske unge. Det fortæller rapporten fra Kræftens Bekæmpelse. Mange unge oplever dog stadig et pres for at drikke. Forventningen om at drikke alkohol lever stadig videre i mange fællesskaber. Noget tyder altså på, at normerne har svært ved at følge de nye tendenser, trods unge der ønsker at et “nej tak” er acceptabelt.