Danske unge vægter fester, fuldskab og flasker over fakta

Alkoholen er de unges schweizerkniv: Et socialt værktøj der åbner døren til fællesskabet, skaber frirum fra forældre, hvor hæmningerne forsvinder og fortællingerne oprinder. Hvor alt dette kan lyde som fryd og gammen, så ulmer de sundhedsmæssige eftervirkninger alligevel længere ude.

For unge er alkohol et centralt omdrejningspunkt for fællesskabet, hvor det fungerer som en naturlig anledning til at samles, uanset om det handler om hygge eller fest.

Fællesskabets katalysator

Lotte Vallentin-Holbech, der til dagligt er lektor ved Psykologisk Institut - Center for Rusmiddelforskning, forklarer det på følgende måde:

"Særligt unge bruger alkohol i sociale sammenhænge. På den måde bliver alkohol nogle gange en slags katalysator for fællesskabet."

Der kan være mange årsager til, at unge flokkes om alkohol trods de sundhedsmæssige konsekvenser som kræft og andre livstilssygdomme. 

Sociolog og forskningsprofessor Jeanette Østergaard beskriver det sådan:

”Alkohol kan være med til at cementere fællesskabet. Det laver en timeout fra hverdagen. Det er rart, det er sjovt, man kan danse. Man kan drikke sig i hegnet, kaste op og så videre. Det skaber sjove, dumme og grænseoverskridende historier man kan fortælle videre. Alt det vægter de unge højere end de langsigtede konsekvenser.”

Lang horisont

De langsigtede konsekvenser er heller ikke noget, der på nuværende tidspunkt fylder i det store billede for 22-årige Jacob Nielsen:

”Jeg ved jo godt, at det er dårligt for hjertet og leveren, men jeg tror ikke, at man tænker over det, i hvert fald ikke i min alder. Jeg tror ikke, man tænker så langt, når man er så ung som, jeg er.”

Jacob Nielsen er ikke den eneste unge dansker, der kan have svært ved at forholde sig til fremtidsperspektivet om sygdom ved forbruget af alkohol.

En fjern fare

I en rapport fra Kræftens Bekæmpelse om alkoholvaner i Danmark fra 2024, viser tal, at kun 13 procent af unge mellem 18 og 29 år er i erkendelse af, at deres eget alkoholforbrug potentielt set kan være kræftfremkaldende.

For når der tales om det sundhedsskadelige ved alkohol, er det oftest forbundet med skrumpelever og den stereotype dranker nede på bænken. Dette er noget, der umiddelbart ligger fjernt for de fleste unge danskere. 

 Nuet trumfer fremtiden

Selvom fællesskaber og sociale goder er de primære årsager til, at de unge danskere stadig topper listerne over dem, der drikker mest, så er tidsperspektivet ifølge Lotte Vallentin-Holbech stadig vigtigt at forholde sig til:

”Når vi tænker kræftsygdomme og livstilssygdomme, ligger det langt væk fra os. Især når man er ung, kan man jo ikke helt forholde sig til, at man øger sin risiko for at udvikle kræft som 65-årig. Det er jo også noget med at tidsperspektivet er så langt ude i fremtiden.”

For når risikoen for kræft og livsstilssygdomme opleves som et fremtidsproblem, så er de sociale gevinster her og nu langt mere tiltalende.