De fleste skæve tænder kan rettes – bare ikke gratis

Når tænder ikke er skæve nok

Selvom du har skæve tænder eller bid, eller tænderne stritter, så er det langt fra altid, at det skal rettes i den gratis tandpleje. Det kan være svært at forstå, hvis du selv synes, at dine tænder bør sidde pænere. Men der er helt gode grunde til, hvorfor den gratis børnetandpleje ikke retter alle skæve tænder. Den gratis tandpleje er en sundhedsydelse, og tænderne fejler måske ikke nok til, at de er berettiget til at få den gratis sundhedsydelse. De er simpelthen ikke skæve nok.

Forventningerne til gratis behandling kan ikke altid imødekommes

”Jamen, selv hvis vi havde ressourcerne, er det så egentlig statens job at rette på folks udseende, hvis der ikke er nogen sundhedsmæssig årsag til det?” det spørger Alexandra Brandt Ryborg Jønsson, som er antropolog, cand.scient., ph.d. og lektor på RUC. Hun er medforfatter til bogen ’Snart er vi alle patienter’ om overdiagnostik i medicinske og samfundsfaglige perspektiver. Hun forsker i vores forventninger til det offentlige gratis sundhedsvæsen. ”Vi har en forventning om, at nu oplever jeg noget, som jeg ikke er tilfreds med ved min krop, og så må det naturligvis skulle blive rettet. Det hører sig vel hjemme i det offentlige sundhedsvæsen?”

De forventninger opstår også, når det drejer sig om tandregulering på børn og unge. Men ikke alt kan behandles af vores gratis sundhedsvæsen. Det er kommunens specialtandlæge, som vurderer, om et barn eller ungt menneske under 22 år kan få tilbud om gratis tandregulering. Grundlaget for den vurdering er beskrevet af Sundhedsstyrelsen, som fungerer som øverste sundhedsfaglige myndighed i Danmark og er en del af staten under Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Strittende eller skæve tænder og bid rammer ikke altid inden for de retningslinjer, som Sundhedsstyrelsen har sat for gratis tandregulering. Tænderne er simpelthen ikke skæve nok. Det kan være svært at forstå, men det grundlag er dybt forankret i mange undersøgelser af børns tænder, og hvad der giver funktionelle udfordringer for tænderne, så de ikke bider ordentligt sammen, og hvad der blot er kosmetisk og måske ikke ser så pænt ud.

”I tresserne, halvfjerdserne og firserne blev vi opdraget til fra tandlægen, at de borede i alt hvad de overhovedet kunne. Og nu ser vi en meget mere defensiv tilgang, også til det med ikke at give bøjle på bare på grund af kosmetik. Så føles det som om, at vi som borgere får taget noget fra os, som vi har ret til” siger Alexandra Brandt Ryborg Jønsson.

Gratis tandpleje er en del af Danmarks historie

Vi har i Danmark en lang tradition for gratis børnetandpleje. Den 13. maj 1971 vedtog Folketinget enstemmigt loven om indførelse af en kommunal tandplejeordning for alle børn i landet. Udgiften skulle ligge hos kommunerne, som fik til opgave at etablere klinikker og ansætte det nødvendige personale. Inden da havde en del kommuner allerede etableret en børnetandplejeordning, men med den nye lov skulle det gælde alle kommuner fra den 1. august 1972. Den gratis tandplejeordning omfattede også tandregulering.

I 2022 fejrede Tandlægebladet 50-års jubilæet for den offentlige gratis børnetandpleje, og de skrev blandt andet om den allerførste skoletandplejeklinik, som blev oprettet mange år tidligere: ”Landets første skoletandplejeklinik blev oprettet i Svendborg i 1896 af tandlæge Marius Kiær, en ildsjæl, der i 10 år arbejdede vederlagsfrit. Det er dog først i 1909, at den første kommunale børnetandpleje åbnede i Esbjerg og året efter på Frederiksberg.”

Med den kommunale børnetandpleje fra 1972 fik Danmark et unikt grundlag for at følge hele årgange af børns tandsundhed og tandstilling.

Det benyttede den danske tandlæge Sven Helm sig af ved flere af sine undersøgelser omkring tandregulering. Sven Helm var forsker inden for ortodonti, og han var i mange år også lektor ved Institut for Ortodonti på Københavns Tandlægehøjskole.

Allerede i 1980 skrev han en artikel i Tandlægebladet ’Indikation og behov for ortodontisk behandling’, hvor han havde undersøgt, hvad der forelå af bevis for at lave tandregulering i forskellige situationer. I artiklen anbefaler han: ”Det er målet for den ortodontiske service at eliminere fysiske og psykosociale ulemper forårsaget af malokklusion, ikke nødvendigvis at ’producere’ normale okklusioner.” Tandregulering udelukkende af kosmetiske hensyn burde dermed ifølge hans artikel ikke være del af målet i børnetandplejen.

I 1990 skrev han i sin afhandling ’Revurdering af kriterierne for tandregulering’: ”Både i Norge og Danmark får omkring en tredjedel af alle børn foretaget ortodontisk behandling”, og ”mellem de danske kommuner varierer andelen mellem 20 og 50 procent.”

Det var i de årtier, tandregulering toppede i Danmark.

Mål og rammer for gratis tandregulering

I dag retter vi ikke så mange skæve tænder som dengang. Og vi retter ikke tænder udelukkende af kosmetiske hensyn. Sundhedsstyrelsen beskriver målet for gratis tandregulering i sin ’Vejledning for omfanget af og kravene til den kommunale tandpleje’: ”Målet for børne- og ungdomstandplejens ortodontiske service er at forebygge og behandle de tandstillingsfejl, der indebærer forudsigelige eller eksisterende risici for fysiske skader og/eller psykosociale belastninger.” 

Afklaring af, hvad der anses for psykosociale belastninger inden for tandregulering, fremgår af Indenrigs- og Sundhedsministeriets’ Bekendtgørelse om tandpleje, Bilag 1 om regler for ortodontiindikationer’: ”Behandling udført på psykosocial indikation (risikofaktor IV) er behandling, hvor den afgørende indikation for indgrebet er en korrektion af personens udseende, således at dette ikke afviger i en sådan grad, at det må anses for invaliderende." Tandregulering af kosmetiske hensyn sker i dag derfor kun i særlige tilfælde, hvor der kan være psykosociale belastninger.

Sundhedsstyrelsen skriver endvidere i samme vejledning ”I forbindelse med, at Sundhedsstyrelsen indførte visitationskriterierne, blev det vurderet, at anvendelsen af kriterierne på landsplan ville føre til, at ca. 25 % af børnene i en årgang ville blive tilbudt tandreguleringsbehandling” hvilket er lavere end den tredjedel, der fik rettet tænder i 1990’erne.

I Danmark er vi gået fra at rette tænder på op til 50 procent af en årgang til i dag i gennemsnit 25 procent. Det er sket ud fra en lang historik med gratis børnetandpleje, hvor forskere som Sven Helm gennem årtier har undersøgt forekomsten og udviklingen af forskellige tandstillinger hos børn. Sundhedsstyrelsen rådgiver sig endvidere med Udvalg for Tandsundhed, hvor blandt andre Foreningen for Specialtandlæger er medlem.

I Indenrigs- og Sundhedsministeriets Bekendtgørelse om tandpleje er der et helt bilag, som forklarer de rammer, som den gratis børnetandpleje har for ortodontiske behandlinger – det vil sige for tandregulering. Der er for eksempel beskrevet ned til millimeter, hvor stort et overbid skal være, før det berettiger til et besøg hos en specialtandlæge for at vurdere, om der kan tilbydes gratis tandregulering.

Når en specialtandlæge skal vurdere, om et barns tænder er berettiget til tandregulering i børnetandplejen, så sker vurderingen ud fra Sundhedsstyrelsens vejledning og ud fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets kriterier i deres bekendtgørelse. På det grundlag kan der sagtens være skæve tænder, som ikke er syge nok til at få tilbudt gratis tandregulering.

Der kan sagtens rettes – bare ikke gratis

Hvis et barn ikke kan få tilbudt gratis tandregulering men alligevel ønsker at få rettet sine tænder, så er der mange muligheder. Det sker blot ikke inden for den gratis tandpleje. Der kan også være tilfælde, hvor man senere i livet får et behov for tandregulering, som ikke har været aktuelt tidligere. En del private tandklinikker har specialtandlæge ansat. De vil kunne udføre mange af de samme behandlinger, som deres kolleger i det offentlige sundhedsvæsen.

For mindre tandreguleringer findes der i dag også løsninger med usynlige ’aligners’, som er en gennemsigtig plastskinne, der skal sidde på tænderne i en længere periode. Der bliver lagt et program for den enkelte person, og behandlingen bliver fulgt af enten en tandlæge eller en specialtandlæge.

Sundhedsstyrelsens rammer for gratis behandling sikrer, at vi bruger pengene de steder, hvor et barn eller ungt menneske kan få funktionelle udfordringer, hvis tænderne ikke bliver rettet. De fleste andre tænder kan sagtens rettes – bare ikke gratis. I den kommunale tandpleje er det specialtandlægen, der vurderer, hvad der kan rettes gratis. Og den vurdering sker ud fra de grænser, som Indenrigs- og Sundhedsministeriet sammen med Sundhedsstyrelsen har sat for, hvad der skal behandles gratis i vores offentlige sundhedsvæsen.