De gule jakker træder til i natten
Selvom natteravnene "kun" er frivillige, viser deres særlige synlighed, hvordan trygheden kan styrkes, der hvor de unge befinder sig i nattelivet.
Nattelivet kan være et frirum. Det pulserer med musik, lys og øjeblikke, der sætter spor i erindringen. Men når festen slutter, ændrer stemningen sig. En rapport fra Det Kriminalpræventive Råd viser, at hver tredje ung ikke er tryg, når de drager hjem fra byen. Samtidig svarer flere, at et møde med synlige voksne ville afbøde oplevelsen.
Hjælpen fra oven
I 2025 pegede Miljø- og Ligestillingsministeriet blandt andet på tryghedspersonale som et relevant tiltag for sikkerheden.
I initiativet “Trygt og sikkert natteliv for alle” er der afsat tre millioner kroner fra 2025 til 2028 til foreningen Natteravnene. En forening opkaldt efter en fugl, der er vågen, når andre sover. Men hvor fuglen kan være svær at få øje på i naturen, er Natteravnenes synlighed i gadebilledet det stik modsatte.
Unge mennesker stoler på dem i gule jakker
Pernille Cornelius, formand for Natteravnene i Viborg, fortæller, at det tydeligt mærkes, hvor meget de unge værdsætter deres tilstedeværelse, og at det gør en reel forskel for deres oplevelse i gaderne.
"Vi er de ansvarlige voksne i skriggule jakker som, de unge kan genkende. Så når deres telefon er væk, når kæresten har slået op, eller når de er blevet efterladt, så ved de at de kan regne med vores hjælp."
Selvom de går i gaden af fri vilje, så er det ikke alle, der kan blive frivillige. At blive Natteravn kræver et optagelsesforløb, der indebærer samtaler og prøveture. For som hun siger “Man skal kunne lide unge mennesker - også når de er rigtig fulde og hammerdumme at høre på.”
Effekten af det store engagement for unge mennesker er tydelig.
Pernille Cornelius fortæller, at der er stor opbakning fra Viborgs lokalsamfund til Natteravnenes arbejde, og spørger man danskerne generelt, er holdningen også overvejende positiv.
I en undersøgelse udarbejdet af Epinion for Fonden for Socialt Ansvar i samarbejde med DSB svarer hele 88 procent af de adspurgte, at de mener, Natteravnene bidrager positivt til de unges oplevelse af tryghed i nattelivet.
Forventninger overstiger kompetencer
Men trods tilliden er stor, er de ikke superhelte. For i regn og slud skal Natteravnene ud og nogle opgaver er ganske enkelt for store. De er hverken politi, vagter eller sundhedspersonale - de er bare tapre frivillige. Pernille Cornelius fortæller, at mange har høje forventninger til dem, og at det nogle gange kan være en udfordring.
Utrygheden som noget uundgåeligt
Spørger man Lektor Thomas Friis Søgaard, kan han til dels bekræfte vigtigheden af tryghedspersonale. Dog er noget er vigtigt at have in mente.
“Utrygheden forsvinder aldrig helt fra nattelivet. Den er en naturlig del af udskejelserne. Opgaven er derfor at tæmme den og at holde festen inden for nogle rammer, der bevarer sikkerheden.”
Han forklarer også, at nattelivet har en særlig agenda. De skal sælge vilde og ekstraordinære oplevelser “Hvis nattelivet var gennemtrygt, så havde det måske ikke været lige så populært.”
Selvom nattelivet objektivt set er langt mere trygt i dag, end det var for 30 år siden, føler unge sig stadig utrygge i dag. Og når utryghed handler om følelser frem for fakta, så bliver det et vanskeligt begreb at arbejde med.