De sproglige uddannelser bløder studerende - det har enorme konsekvenser

Anna Kakouros begyndte i sommeren 2023 begejstret på Ruslandstudier med blot ni andre studerende. Da den første studerende faldt fra, gik der dog ikke lang tid før, at Anna også valgte at droppe ud. I dag er der kun tre studerende tilbage på den årgang, hun startede på.

“Jeg følte det var et unikt studie, som jeg havde stor interesse for. Både russisk sprog, kultur og politik generelt”

Fordelingen mellem sproglæring og læring om kultur var dog ikke helt som hun havde forventet det, inden hun begyndte på studiet.

“Jeg regnede med, der var større fokus på det sproglige, men det fyldte ikke så meget, som jeg havde håbet og forventet”

Og Annas oplevelse står ikke alene.

Lave optag og høje frafald

En undersøgelse fra EVA fra 2022 viser, at ca. hver tredje studerende ender med at droppe ud af deres uddannelse. Og det er særligt de sproglige uddannelser, der vejer tungt i statistikken. Bachelorårgangen fra 2015-2019 på Ruslandsstudier har den hidtil laveste gennemførselsrate med blot 34% der gennemførte. Lige i hælene følger både Kina og Japanstudier med en gennemførelsesprocent på 39%.

Og udover at være de uddannelser, hvor flest dropper ud, så er sproguddannelserne i forvejen også blandt de uddannelser med færrest ansøgere. Statistik fra den Kordinerede tilmelding viser bl.a., at ansøgertallet til de større sprogstudier er faldet drastisk. Engelsk-uddannelsens optag af studerende fra 2014-2025 er faldet med 52%. Ligeledes er tysk-uddannelsen faldet med 62,9% og spansk-uddannelsen med 59,5%.

Mindre sproguddannelser som kinesisk og italiensk er også faldet med hhv. 57,3% og 70,5%.

Der skal dog tages forbehold for, at størrelsen på de mindre fremmedsprogsklasser i forvejen er så små, at det er svært at måle noget statistik, der er lige så præcise som de større uddannelser.

Nødvendigt med forståelse for fremmedsprog

Det markante fald i interessen for sprogfagene har store konsekvenser, hvis man spørger studieleder ved institut for kommunikation og kultur, Lars Kiel Bertelsen.

“Det er et problem i sig selv, at vi er blevet dårligere til at forstå hinanden. Selvom vestens fællessprog er engelsk, så har mange ikke lært det godt nok til at bruge det på tværs af professionelle sammenhænge. Derfor er det bl.a. et kæmpe problem, at vi heller ikke kan tale ordentligt tysk med tyskerne, som er Danmarks største handelspartner.”

Og Lars Bertelsen mener, at problemet slår rødder tildigt i uddannelsessystemet.

“Der er grundlæggende tale om et fødekædeproblem. Hvis man ikke har lært at lære et sprog tidligere, vil det være sværere at begynde at lære det senere hen.”

I flæng af dette refererer Lars Bertelsen til gymnasiereformen i 2005, der afskaffede den faste matematisk/sproglige linje til mere fleksible linjer, hvilket gjorde, at der var færre elever med to fremmedsprog.

Også et problem uden for gymnasiet

På Aarhus Universitets Institut for Kultur og Samfund udbydes der også en række mindre sproguddannelser. Det er sprogene arabisk, kinesisk, japansk og russisk. Også her oplever de store problemer. Faktisk med endnu lavere ansøgertal samt et højere frafald.

Studielederen for instituttet Kirstine Helboe Johansen fortæller også, at særligt disse uddannelser er let påvirkelige af samfundsdiskursen såvel som den omkringliggende verden.

“Der er nogle studier, som er meget påvirkelige af den omkringsluttende verden. Den diskurs, der er om et land eller kultur, kan påvirke potentielle ansøgeres interesse i uddannelsen.”

Anna Kakouros, der er droppet ud af ruslandstudier og fortæller også, at hun som studerende oplevede at studiemiljøet var meget sårbart.

“Vi startede ni studerende, og alle virkede som om de startede pga. Interesse for faget. To af dem vidste dog, de ville noget andet, og så opstod der lidt en dominoeffekt, hvor folk faldt fra fordi andre gjorde det.”

Hun beskriver selv, at hun droppede ud af en række årsager, faglige såvel som personlige, blandt disse var, at hun ønskede et større fokus på det russiske sprog, hvilket der blev undervist i i kombination med russisk kultur og historie.

Nye uddannelser fra næste år

Denne problematik er Kirstine Helbo opmærksom på. Hun genkender også det omvendte scenarie - studerende som ønsker mere undervisning i kultur, historie og samfund og mindre i sprog. Derfor vil der også her fra 2027 udbydes nogle nye uddannelser, hvor der er fokus på at adskille de studerendes differentierede interesser og samle de fælles interesser.

Dette vil gøres ved at skabe en ny uddannelse med ambitionen om at styrke fastholdensen af de studerende på deres studier for herved at mindske frafaldet og standse domino-effekten.

På den måde vil de mere kultur- og historieinteresserede kunne omgås med hinanden uden at skulle bruge tid på kompliceret sproglæring, mens de sproginteresserede kan fordybe sig i sprog med ligesindede. Derudover vil der også indføres og arbejdes på en række fællesaktiviteter for på den måde at styrke studiemiljøet på sproguddannelserne, som stadig kommer til at foregå på små hold.

Også på Institut for Kommunikation og Kultur er der ambitioner om at vende kurven. I dag udbydes der sammenlagt seks uddannelser fordelt med to uddannelser til hvert af de tre fremmedsprog: tysk, fransk og spansk. Uddannelserne adskiller sig fra hinanden ved at være opdelt således, at den ene gren fokuserer på sprog, litteratur og kultur, mens den anden har fokus rettet på international virksomhedskommunikation.

“Vi genstarter vores tysk, fransk og spansk-uddannelser helt forfra. Man skal starte med det der kan bruges med det samme, hvilket altså er talesproget.”

Dette bliver dog særligt på bekostning af de erhvervsrettede sproguddannelser. Tabet reduceres dog ved, at AU siden 2025 har udbudt gratis sprogkurser i en række sprog, blandt andet tysk, fransk og spansk til alle fuldtidsstuderende. En investering der ifølge Lars Kiel har været en stor succes.