Den sorte fugls sorte tid: Virus slår solsortene ud

”Jeg blev faktisk forskrækket over, at den sad der inde under bladene mellem mine krukker”, fortæller Jannie Geneser, haveejer fra Vordingborg. ”Den blev siddende. Normalt vil en fugl flyve, hvis jeg kommer for tæt på og rumsterer omkring den”, fortsætter Jannie Geneser. ”En halv time efter, var den trillet om og lå og var død”.

Myggene er skurken

Studiet, der netop er udgivet i Nature, viser, at Usutu-virus er fundet i vilde fugle i Danmark. Det er solsorten (Turdus merula), som har været særligt hårdt ramt af udbruddet. Usutu er en afrikansk myggeoverført virus. Virus er navngivet efter Usutu-floden i det sydlige Afrika, hvor Bruce McIntosh opdagede den i 1959.

”Usutu-virus spreder sig via trækfugleruter, så det er trækfugle, der tager smitten med op til Danmark fra sydligere egne”, fortæller Ann Sofie Olesen, Seniorforsker hos Statens Serum Institut. I Danmark overfører myg virus fra syge trækfugle til raske solsorter i haven.

Den almindelige smittevej for Usutu-virus er, at smittede myg stikker solsorten. ”Myggen optager virus, når den tager et blodmåltid fra en smittet fugl, og så kan den myg overføre virus til en ny fugl”, fortæller Ann Sofie Olesen. ”Det er faktisk ikke nogle specielle   myg, de hedder culex-myg, eller fuglemyg, fortsætter Ann Sofie Olesen.

”Det er jo sikkert, at der er kommet fugle op med Usutu-virus i tidligere år, men så skal der være nogle klimatiske forhold i Danmark, der gør, at virus kan etablere sig i vores myg”, siger Ann Sofie Olesen. ”2024 var et rigtig godt myggeår. Det var et rigtigt varmt og et rigtigt vådt år”, forsætter Ann Sofie Olesen. Derfor er det ifølge Ann Sofie Olesen naturligt at kæde de mange myg sammen med de mange døde solsorte.

Solsorten kan alle lide

”Den er i en hver have, i en hver by, i en hver skov. Det er jo en af de mest almindelige og velkendte danske fuglearter”, fortæller Henning Heldbjerg, Seniorforsker ved Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet. ”Solsorten er virkelig en elsket fugl. Den opholder sig tæt ved folk, yngler i hækken og brændestablen og den synger smukt”, fortsætter Henning Heldbjerg. ”Vi kender den alle sammen”.

Vi ser solsorten hoppe rundt på jorden, hvor den leder efter føde. Den sidder stille med hovedet på skrå, den lytter efter regnorme nede i jorden. Det er den foretrukne spise. På menuen står også snegle og insekter, æbler, tjørn og røn samt brød og fedt fra foderbrættet. Vi hører den pusle i hækken, når den med hurtige bevægelser med ben og næb spreder visne blade for at finde føde. Vi ser og hører også solsorte-hannen, når han en sommeraften synger aftensang i træet eller på tagryggen af huset.

”Folk savner den, hvis den ikke er der. Så det bliver bemærket. Det er bestemt en art, der betyder noget for alle. Derfor er der selvfølgelig også en omsorg og en bekymring for, hvad der sker”, siger Henning Heldbjerg.

Pludselig kunne der være hele villakvarterer uden solsorte

”Jeg lærte sygdommen at kende i Holland og Belgien”, siger Henning Heldbjerg. I Holland og Belgien fortalte de, at de mistede solsorte i sensommeren. ”De fandt døde solsorte, der lå i køkkenhaverne eller på græsplænen. De var ikke fløjet mod ruden. Det var som om de bare lagde sig ned og døde”, fortæller Henning Heldbjerg.

 ”Når en haveejer finder en fugl, der sidder og skutter sig og ikke rigtig flytter sig, så bliver vi jo bekymret”, siger Henning Heldbjerg. ”Når den sad helt apatisk, og så efter et par dage døde. Og det bekymrer jo selvfølgelig folk. Ifølge Ann Sofie Olesen er der forskning, der viser, at solsorte dør indenfor en uge efter, at de er blevet smittet. De symptomer, vi kan se på solsortene, er, at de er svækkede, har mat og forpjusket eller mangelfuld fjerdragt. Afmagrede og lamme. Når fuglene bliver obduceret, ser vi en forstørret milt, blødninger i kraniet og tomme maver.

Ann Sofie Olesen og Henning Heldbjerg er enige om, at solsorten ikke uddør. ”Nej, det gør den ikke”, siger Ann Sofie Olesen. I Tyskland og Holland, hvor der har været en overdødelighed er bestanden næsten vendt tilbage til det normale. Henning Heldbjerg udtaler: ”Jeg kan se, at den danske bestand er meget stabil. Så det tror jeg heller ikke, vi skal være bekymret for”.

 Haveejerne hjælper forskerne

På spørgsmålet: Kan haveejerne hjælpe solsorten, svarer Ann Sofie Olesen: ”Det kan I ikke. Men I kan hjælpe os. Vi har haft stor glæde af, at folk har været så gode til at sende døde solsorte ind til os, så vi kunne undersøge dem og finde ud af, hvordan smitten blev spredt rundt i landet og hvilket virus, der var tale om. Der var rigtig mange, der ringede ind til veterinærpatologerne inde på Københavns Universitet, og fortalte om, hvilke symptomer de observerede. Jeg tror, at veterinærpatologerne fik op til 200 henvendelser om dagen. Det er noget, vi er rigtig glade for, ellers ville vi slet ikke have haft den her viden”, slutter Ann Sofie Olesen fra Statens Serum Institut. Ann Sofie Olesen opfordrer til, at haveejere fortsætter med at indsende solsorter og andre døde fugle for at bidrage til forskningen.