Der er ingen lige vej for skæve tænder

Tre minutter i tandlægestolen

”Du skal have togskinner på, både i overmunden og undermunden, og I får en tid til det.” Sådan lød den korte besked, som Mette Vesterø og hendes datter Anna fik ved deres første møde med bøjletandlægen. Anna var ulykkelig. ”Hun græd, mens hun googlede alle de mest grimme billeder af børn, der havde bøjle på. Sådan ville hun slet ikke se ud” fortæller Mette Vesterø. Besøget havde taget tre minutter.

Det var ingen god start på det tandreguleringsforløb, som Anna skulle begynde på. Mange skal igennem sådan et første møde med bøjletandlægen. For Mette Vesterø og Anna var det ikke tydeligt, hvem det første møde egentlig var med: ”Det har nok været sådan en bøjletandlæge, tror jeg, der kom ved den almindelige skoletandlæge”, siger Mette Vesterø.

Mange børn i hver årgang skal kunne forstå fagsprog

Alle børn i børnetandplejen får løbende vurderet deres tænder i forhold til, om de vil få behov for tandregulering. Det vurderer barnets tandlæge, og det er også tandlægen, som sender barnet videre til bøjletandlægen, hvis der er behov for det. Bøjletandlægerne er specialister i at regulere tænder og kan hurtigt vurdere på et barns kæber, tandstilling og vækst, om der kan være grundlag for tandregulering.

Det er Sundhedsstyrelsen, som fastlægger kriterierne for, om der kan tilbydes gratis tandregulering. Sundhedsstyrelsen skriver i sin ’Vejledning for omfanget af og kravene til den kommunale tandpleje’, at ”I forbindelse med, at Sundhedsstyrelsen indførte visitationskriterierne, blev det vurderet, at anvendelsen af kriterierne på landsplan ville føre til, at ca. 25 % af børnene i en årgang ville blive tilbudt tandreguleringsbehandling."

Alle børn med et behov, der ligger inden for Sundhedsstyrelsen kriterier, vil få tilbudt et besøg hos bøjletandlægen. Det første, korte møde kaldes en visitation og tager kun omkring tre minutter.

Bøjletandlægen er fagspecialist

En bøjletandlæge er en specialtandlæge i ortodonti. For at blive specialtandlæge skal man først være uddannet som tandlæge, og man skal have mindst to års erfaring som praktiserende tandlæge, hvoraf det ene år skal være i børne- og ungdomstandplejen. Derefter skal man gennemgå en treårig fuldtids videreuddannelse på enten Aarhus Universitet eller Københavns Universitet til specialtandlæge i ortodonti. 

Specialtandlægerne lærer, hvordan tænder, kæber, kæbeled, muskler og nerver i mund og ansigt fungerer sammen. De lærer også, hvordan ansigtets kranieknogler og tænder hænger sammen, og hvordan man bedst flytter tænder og i visse tilfælde påvirker kæbernes vækst og udvikling i en mere hensigtsmæssig retning.

En specialtandlæge skal ofte formidle en sådan meget fagspecifik viden til børn, unge og deres forældre, som ikke har kendskab til fagsproget. Det kan være afgørende for en god start, at den formidling sker i øjenhøjde med barnet eller den unge.

Men ved en visitation, hvor der er omkring tre minutter til at se på et barns tænder og kæber, så er der ikke tid til mange ord.

Hvordan kan man hjælpe til at forstå fagspecialisten? 

I Gentofte kommunes tandpleje har de arbejdet bevidst på at forbedre kommunikationen og forståelsen i mødet mellem fagspecialisten, barnet og forældre. Kommunen har omkring 19.800 børn og unge mellem 0 og 22 år, som er omfattet af den kommunale tandpleje og dermed også bliver vurderet i forhold til tandregulering.

De første vurderinger af et barns tandstilling foretages af barnets tandlæge ved de regelmæssige eftersyn lokalt på Gentofte kommunes klinikker. Her vurderer tandlægen for hvert barn, om barnets tandstilling ligger inden for de kriterier, som Sundhedsstyrelsen har sat for gratis tandregulering. Barnet sættes på en visitationsliste, hvis tandlægen vurderer, at en bøjletandlæge skal se på tandstillingen.

”Så får man allerede der på lokalklinikken at vide, at visitationen er lidt af et samlebånd – forstået på den måde, at der kun er sat tre minutter af til hver patient” fortæller Valdemar Weimar Hein, der er overtandlæge i Gentofte kommunes tandpleje. ”Det er for, at bøjletandlægen kan nå at visitere så mange og grovsortere så mange som muligt. Hele dialogen foregår lokalt ude på klinikkerne, og man får forhåbentlig en rigtig god forklaring af den lokale tandlæge.”

Barnet og forældrene får også et brev, som forklarer, at der kun er sat tre minutter af til besøget hos bøjletandlægen. Bøjletandlægen laver sin vurdering ud fra det, tandlægerne har henvist fra lokalklinikkerne, og hvad bøjletandlægen kan se af barnets tænder. 

Bøjletandlægen kan også spørge barnet eller forældrene, hvor meget barnet vokser, eller om barnet er gået et par skostørrelser op siden sidste tandeftersyn. Hvis det er en pige, så kan et andet spørgsmål være, om barnet har fået menstruation første gang. Det er typiske spørgsmål, som kan hjælpe bøjletandlægen til at vurdere, hvor langt barnet er i sin vækst.

”Det kan være aktuelt, hvis man skal lave en bøjlebehandling, der er såkaldt vækstadapterende, altså hvor man udnytter, at kroppen og kæberne er i vækst. Hvis det er den type behandling, så kan man manipulere tænderne og kæberne i en særlig retning på et givent tidspunkt med god effekt” siger Valdemar Weimar Hein.

Som del af arbejdet med at forbedre forståelsen i mødet mellem bøjletandlæge og barnet og forældre har Gentofte kommune valgt at have den lokale distriktstandlæge med ude til de tre minutter lange visitationer. Distriktstandlægen kender barnet og forældrene og lytter til, hvad bøjletandlægen siger. Når barnet og forældre har været hos bøjletandlægen, så kan hun forklare, hvis de har spørgsmål enten med det samme eller senere, når de ses til de almindelige tandeftersyn.

Mette Vesterø og datteren Anna bor ikke i Gentofte kommune, så de havde ingen med til deres første møde hos bøjletandlægen. De fik i stedet udleveret en brochure: ”Så fik vi en folder i hånden, med et næsehorn udenpå, der har den der sølvbøjle på i under- og overmunden. Og så står det og smiler, det der næsehorn. Hvad har de gang i? I syvende klasse betyder udseendet meget. Jeg synes, det var så malplaceret” siger Mette Vesterø. 

I stedet søgte de information hos en privat bøjletandlæge, som kunne forklare, hvad der skulle ske. Den private bøjletandlæge anbefalede dem at følge kommunens behandlingsforslag, og nu forstod de meget bedre, hvad det var, Anna skulle i gang med.

Noget kan vente, mens andet er vigtigt at få i gang med det samme

Det er ikke alle tandreguleringsbehandlinger, som behøver at blive sat i gang lige med det samme. Det er derfor ikke altid vigtigt, om kommunen har ventetid eller venteliste, men det er vigtigt, at de forskellige behandlingsforløb sættes i gang på det tidspunkt, der passer godt for det enkelte barns behandling.

”Der er nogen tandstillingsfejl, som skyldes, at det er kæberne, der står forkert. Dem bliver man nødt til at rette, mens der er vækst, og mens der er meget vækst. Det er forskelligt fra patient til patient, hvornår man har det tidspunkt” forklarer Liselotte Sonnesen, som er professor, ph.d., dr. Odont., specialtandlæge i ortodonti og leder af specialtandlægeuddannelsen i Ortodonti på Københavns Universitet. 

”Så er der andre tandstillingsfejl, hvor kæberne står korrekt, og hvor det kun er tænderne, der står forkert. Dem har man lidt mere frit lejde med, hvornår man behandler. Det vil sige, hvis tænderne stritter eller på en eller anden måde står forkert, og hvor kæberne står korrekt, så kan vi rette det hele livet igennem. Der spiller ventelisten en mindre rolle medmindre, at tænderne står på en sådan måde, at der er øget traumerisiko, eller at tænderne giver barnet eller den unge en psykosocial belastning ”.

”Derfor skal de behandlinger, som skyldes, at kæberne står forkert, selvfølgelig være inden man er færdig med at vokse, hvor man kan påvirke væksten. Det vil sige de ting, hvor det forkerte sammenbid er på grund af kæberne, dem kan vi vokse rigtigt, hvis vi ellers får igangsat behandling rettidigt med vores bøjler. Og det kan man jo ikke, hvis børnene er færdige med at vokse, eller de har passeret det tidspunkt, hvor de vokser mest. Og man vokser allermest lige omkring puberteten” siger Liselotte Sonnesen om de behandlinger, hvor væksten er vigtig. 

”Hvis man ikke går ind og behandler patienterne rettidigt, så får de større og større risiko for eksempel for funktionelle udfordringer. Hvis man ikke får rettet det, mens der er vækst, så kan man kun flytte kæberne kirurgisk, som er en langt større behandling, der omfatter en operation af kæberne og bøjlebehandling - en to et halvt til treårig behandling, som er meget risikofyldt. Og når man retter det så sent, så får man meget sjældent funktionen helt normaliseret, fordi funktionen har været så dårlig i længere tid.”

I Annas tilfælde var det vigtigt, at behandling startede hurtigt. ”Det er altså snart, at den der tand skal ud, hvis ikke den skal lave skade i ganen. Hvis du ikke får gjort noget ved det tandsæt, så ender du med også at skulle døje med hovedpine og sådan nogle ting” var beskeden fra bøjletandlægen. 

Den første del af behandlingen blev startet, mens Anna voksede mest. Næste del af behandlingen er en periode med faste bøjler – togskinner. Den del har bøjletandlægen kunnet udskyde et par uger, så Anna kunne undgå at have bøjle på lige op til sin konfirmation.

Den gode oplevelse

Mette Vesterø husker stadig det første, korte besøg hos bøjletandlægen: ”Det, der var rigtig træls, var hende der, som lige var inde i tre minutter og bare siger til min datter: Du skal have togskinner på. Men nu hos bøjletandlægen taler de i øjenhøjde med hende.” 

Annas forløb er nu godt i gang, og Mette Vesterø siger til andre forældre, hvis børn skal omkring hos kommunens bøjletandlæge: ”Ro på - det skal nok gå i det offentlige.”