Der sker ingenting på streamen, og de unge elsker det. Er du en del af Twitch-landsbyen?

23-årige Nikolaj Jacobsen ligger henslængt på sofaen. Hans øjne er rettet mod fjernsynet, hvor Premier League-kampen mellem Manchester United og Nottingham Forest udspiller sig. Med sin computer i skødet følger han samtidigt den danske stjerne-streamer Rasmus Søndergaard, en 26-årig fyr fra København, der lige nu sender live fra en café sammen med sin kammerat Jon. Lyden er skruet ned til en lav volumen, men deres snak fylder stadig som en summen i baggrunden. 

Streamen foregår på den populære online platform Twitch, hvor streamere kan gå live, mens seere følger med og skriver i chatten. Her kan enhver tænde for deres webcam, åbne et vindue til omverden og lade fremmede følge med i hverdagens mest trivielle øjeblikke. 

På streamen har Søndergaard lige bestilt en cappuccino, og herefter falder snakken på hans frisure. “Du plejede jo at have midterskilning," indskyder Jon, hvorefter Søndergaard løfter sit pandehår og afslører en lettere vigende hårgrænse. “Det er jo det, jeg bliver nødt til at beholde mit pandehår,” konstaterer Søndergaard. I live-chatten skriver en af seerne, andreas1307 “Ralles fuglerede skal også snart fikses”, og Ahmed3005056 tilføjer “Dit gamle hår så bedre ud”. Nikolaj trækker lidt på smilebåndet. 

Snakken er langt fra dyb, og der sker faktisk ikke så meget. I en digital kultur der ellers er præget af et højt tempo og konstant skiftende indhold, føles streamen nærmest stillestående. Alligevel følger 2237 seere lige nu med. Men hvad er det, der får tusindvis af unge til at blive hængende på streamen time efter time?

Verdens største livestreamingplatform

Twitch blev grundlagt i 2011, dengang som en platform rettet mod gamere. Her kunne spilentusiaster fra hele verden livestreame sig selv, mens de spillede computerspil, interagere med andre brugere og skabe digitale fællesskaber omkring gaming. Gamingkulturens stigende popularitet i løbet af 2010’erne medførte, at Twitch oplevede eksplosiv vækst med et særligt spring i popularitet i kølvandet på covid19-udbruddet. 

I dag har Twitch over 240 millioner månedlige brugere, og er ikke længere kun for gamere. For i løbet af de seneste år har netop Twitchs non-gaming-kategorier IRL (In Real Life) og Just Chatting vokset sig til platformens mest populære. De to står i dag tilsammen for ca. 40 % af hvad der bliver set på Twitch, ifølge platformens egne tal. Det er netop Just Chatting-kategorien som streamen, der kører på Nikolajs skærm lige nu, hører under. Den har fået den rimelig selvforklarende titel; YAP → Frokost med Jon → Padel med Jon, Bry og Shawty. 

Nikolaj passer godt ind i Twitchs brugergruppe. Platformen bruges nemlig primært af unge under 34 år, og størstedelen af dem er mænd. Også i Danmark har Twitch opnået stor popularitet, og streamere som Søndergaard og Jaxstyle har opbygget store publikum med henholdsvis 177.000 og 279.000 følgere på platformen.

Støj i baggrunden

Tilbage på Nikolajs computerskærm har Søndergaard og Jon nu sat sig i en bil og er på vej mod et padelcenter. Nikolajs blik har for længst forladt streamen og er fikseret på fodboldkampen. Alligevel har Søndergaards konstante snak kørt på skærmen i snart to timer. For Nikolaj er streamen mest blevet baggrundsstøj.

“Jeg tror, jeg sætter det på, fordi det nok ellers ville føles lidt tomt. Ikke nødvendigvis ensomt, men som om, at der mangler noget.” 

Og Nikolaj er langt fra den eneste, der bruger Twitch til at fylde stilheden. Ifølge den amerikanske medieforsker Blake Hallinan, der forsker i online fællesskaber og livestreaming-kultur, bruger mange seere Twitch på samme måde, som andre har musik eller fjernsyn kørende i baggrunden. 

“Mange seere bruger Twitch som en slags ‘second screen’, hvor de ser en streamer samtidig med, at de selv spiller et spil eller laver noget andet. Det skaber en form for konstant social tilstedeværelse.” forklarer hun. 

Den oplevelse genkender også 20-årige August Fjeldborg, der til daglig går i 3.G. 

“Hvis jeg sidder og laver noget uden lyd på min telefon, så ser jeg ofte Twitch samtidigt. Og det er nok fordi, der hele tiden skal være et eller andet der kører. At det ikke er nok bare at sidde og scrolle.” indrømmer han. 

Hjemme hos Nikolaj er der pause i fodboldkampen, og Søndergaard og Jon er i mellemtiden nået frem til padelcenteret. Mens streamen kører videre inde i stuen, går Nikolaj ud i køkkenet for at gøre popcorn klar til anden halvleg. Han misser heldigvis ikke så meget. Søndergaard-streamen kræver nemlig langt fra Nikolajs fulde opmærksomhed. Og lige præcis det gør ifølge Blake Hallinan, at Twitch passer rigtigt godt ind i nutidens medievaner. 

“Twitch er en uprætentiøs og uformel form for underholdning, som passer godt til ønsket om medier, som man nemt kan multitaske med.” forklarer hun. 

Jagten efter stimuli

Så selvom streamens sløve tempo ikke umiddelbart virker til at passe ind i nutidens tiktokificerede medielandskab, hvor der hele tiden skal ske noget, skyldes dens popularitet måske faktisk det samme mentale behov. David Madsen er psykolog med særligt fokus på digital sundhed og dannelse, og ifølge ham bunder second screening-fænomenet i høj grad i et voksende stimulationsbehov blandt især unge. 

“Der er sådan en konstant stimulation, som på en eller anden måde har listet sig ind i ungdommen. Det er langt sværere for unge i dag at tillægge deres tid og opmærksomhed ét sted, fordi den konstant søges udfordret af et eller andet teknologi.” siger han. 

Og ifølge David Madsen er det faktisk heller ikke uden konsekvens. Det har nemlig forårsaget at unge mennesker i dag har brug for, hvad han kalder “ekstremt meget stimuli” hele tiden. Ifølge ham bunder det i et slags ubevidst undvigelseselement. 

”Det er undvigelse fra at komme i kontakt med nogle svære tanker og følelser, og hvordan ens eget sind i virkeligheden ville udtrykke sig, hvis man ikke hele tiden blev stimuleret udefra." 

Men hvis Twitch for mange unge primært fungerer som en måde at fylde stilheden ud på, rejser det et andet spørgsmål: Hvorfor er det netop livestreams, der er blevet så populære?

Live fra Søndergaards værelse 

For baggrundsstøjen kunne i princippet lige så godt komme fra en Netflix-serie eller en YouTube-video. Alligevel vender Nikolaj igen og igen tilbage til Twitch. Meget tyder på, at det skyldes platformens liveformat. Det skaber nemlig en mere autentisk oplevelse. 

“Når man sidder og ser Twitch, så er det jo live og meget råt og uredigeret, og så føler man selv, at man er en del af det. At man er derhjemme på hans værelse. Det er meget fedt det der med, at det der sker er tilfældigt og uplanlagt.” forklarer Nikolaj. 

Netop denne logik er ifølge Blake Hallinan helt særlig for Twitch. 

“Twitch belønner immediacy. Det at være til stede, når noget spændende sker under en livestream, hvilket ofte kræver, at man sidder igennem lange perioder, hvor der ikke sker særlig meget. På grund af formatets live-karakter og interaktionen med chatten på skærmen føler folk sig belønnet for at være der i øjeblikket.” forklarer hun. 

Også August fremhæver live-interaktionen, da han forklarer, hvorfor han vælger Twitch over andre streamingplatforme. 

“Det er fedt, at man ved, at han sidder på den anden side af skærmen lige nu. Og typisk kommer der nogle moments, som nok var blevet klippet ud af en YouTube-video. Så du føler, at du er med på en anden måde.” 

Ifølge Steffen Moestrup er det netop live-interaktionen mellem streamer og seer, som adskiller Twitch fra andre streamingplatforme og mere klassisk underholdning. Han er docent i journalistik og forsker i mediernes flydende grænser. 

“Det er jo noget, der kan give en oplevelse af, at man faktisk har kontakt med afsenderen. Altså at streameren ikke bare taler ud til et publikum, men faktisk nærmest direkte med publikummet.” 

Hverdag på skærmen

Netop oplevelsen af nærhed og direkte kontakt er ifølge Blake Hallinan en stor del af Twitchs særlige tiltrækningskraft. For relationen mellem streamer og seer kommer ofte til at minde mere om en vennegruppe end om et traditionelt publikumsforhold. Ifølge hende er det især den familiære og afslappede opsætning, som gør kategorierne IRL og Just Chatting særlige. 

“IRL skaber en måde at trække folk ind i, og efterligne dynamikkerne i en vennegruppe, som spiser frokost, tager forskellige steder hen og interagerer ansigt-til-ansigt. Derudover tilbyder Just Chatting-streams en form for hjemlighed og genkendelighed, som mange seere finder tiltalende.” 

Så måske er det også derfor, at tusinder af unge med glæde bruger time på time på streams, hvor der faktisk ikke rigtigt sker noget. Fordi det føles mere ægte. 

“Det med at de er lange, og der ikke sker særlig meget, det kan jo føles som ret autentisk og nærværende. Det minder mere om almindelig socialt samvær end traditionel underholdning.” siger Steffen Moestrup.

Hype i chatten

Nærheden mellem streamer og seer er tydelig på Søndergaards stream. For i højre side af Nikolajs skærm flyver kommentarer frem med få sekunders mellemrum. Søndergaards seere er ivrige efter at blive hørt. Og de bliver faktisk hørt. 

Efter padelkampen, som i øvrigt varede halvanden lange timer, kommenterer Theofredcart “uhh nakke missen er svedig”, hvortil Søndergaard svarer “ja, jeg sveder sgu ad helvedes til, det er pisse klamt for at være helt ærlig”. En anden seer, bObBym2, kommenterer “Dit hår er cooked”, hvorefter Søndergaard lettere selvbevidst begynder at køre hænderne gennem sin svedige manke. 

Tonen er hård men venskabelig, og der skydes interne jokes og fornærmelser af sted, som enhver udefrakommende må opgive at forstå. Faktisk er hele setuppet bygget op, som om seerne er en del af Søndergaards inner circle. I løbet af de sidste par timer har vi både siddet på hans værelse, været på cafe, kørt i bil og overværet en hel padelkamp. Hele vejen igennem har chatten været rødglødende. Og selvom det ikke er alle seerne, der er så heldige at få deres kommentar læst op og besvaret af Søndergaard, er det tydeligt, at han ser dem. Hans blik er det meste af tiden intenst rettet mod chatten, som om han ser direkte gennem skærmen og ind i Nikolajs stue. 

Selvom Nikolaj ikke er den største chatkriger, kan han godt blive draget af fællesskabet i chatten. 

“Jeg chatter engang imellem. Nogle gange siger Søndergaard for eksempel ‘lav et W hvis i er fucking inde’, og så kan jeg godt finde på at lave et W. Men det er mest bare fordi, det er fedt for hypen i chatten.” 

Det er ikke kun mellem Søndergaard og hans seere, men også internt i chatten, at sammenholdet er stærkt. Da Søndergaard lægger an til at afslutte streamen, før han og vennerne har fået den milkshake, som var på højkant under padelkampen, går chatten amok og reagerer i samlet flok. Det flyder over med “L”, “fuck dig”, “unfollow”, og Bigupmads summer stemningen meget godt op med kommentaren “Har vi lige holdt ud i halvanden time med lorte padel for at du cutter streamen nu”. 

Tonen lyder måske grov, men det er i løbet af de sidste timer blevet ret tydeligt, at det faktisk bare er jargonen i Søndergaards digitale vennegruppe. Søndergaard griner blot, og siger “Ej drenge, jeg lukker streamen nu. Hvis i vil se shaken, må i komme ind på streamen i morgen kl. 15.30. Vi ses imorgen chat.” 

Forstår du gamle?

Hvis der har været et par udtryk i den her artikel, som har gjort dig lidt forvirret, så er du nok ikke den eneste. Man skal nemlig bruge en del tid på Twitch, eller i hvert fald sociale medier, for at mestre Twitch-sproget. Det har Nikolaj og hans venner. 

“Vi bruger faktisk mange af de udtryk, som streamerne også bruger i hverdagen. Vi kan for eksempel finde på at sige sådan noget som ‘lock in’, ‘Mr Oppesen’, ‘Come on now, dog’ og sådan noget.”

Ifølge August har mange Twitch-ord trængt sig ind i ungdomskulturen, og er blevet en naturlig del af de unges sprog. 

“Det er 100 procent blevet et sprog, de unge bruger, fordi der er en streamer, der sidder og siger det. Altså vi ved jo alle sammen godt, hvor ‘gamle’ kommer fra”. 

Men hvis man mod forventning faktisk ikke lige ved hvor udtrykket “gamle” stammer fra, er det nok fordi, man ikke er en del af fællesskabet. Ifølge Steffen Moestrup er sproget og de interne jokes nemlig en måde at markere et særligt tilhørsforhold.

“Sproget og måske især de jokes og udtryk, som man ikke fatter, hvis man ikke har fulgt en eller anden stream, er en måde at signalere fællesskab på. For hvis du fanger et særligt udtryk, så er det fordi, du er en del af den gruppe, der bruger det udtryk. Det viser jo også, at de her digitale fællesskaber er blevet meget vigtige, og er meget stærke.”

Venner med din streamer 

Chatten på Søndergaards stream minder mere om en intern gruppesamtale end et kommentarfelt, og seerne refererer konstant til gamle streams, interne jokes og små detaljer fra hans hverdag. Det er tydeligt, at hans seere ikke bare følger ham. De føler, at de kender ham. Og det kan man næsten ikke undgå, hvis man bruger mange timer med den samme streamer så tæt på hans hverdag. 

Ifølge Blake Hallinan er det især de Twitch-brugere, der har en eller to streamere som de følger regelmæssigt, der opbygger en stærk relation til dem. Dette er netop tilfældet for Nikolaj, som primært følger Søndergaard og hans venner på Twitch. 

“Når han er live, så er det ham, jeg ser. Men det er også fordi, det er ham, jeg føler, jeg kan identificere mig bedst med, fordi han er omkring min alder, og han laver nogle af de samme ting som mig.” 

Nikolajs forhold til Søndergaard hører ind under det, som psykolog David Madsen beskriver som en parasocial relation. 

“Det er sådan en vennerelation, som primært går den ene vej. Man får jo et meget stort indblik i sin influencers liv, når man eksempelvis ser ham sidde og spise og snakke med andre influencers.” 

Begrebet parasocialitet kom frem tilbage i 1950’erne, og blev oprindeligt brugt til at beskrive det forhold, brugere fik til værterne på de radio- og tv-programmer, som de fulgte med i hver dag. Begrebet er dog blevet særligt omdiskuteret, siden influencerkulturen gennem det sidste årti har vokset sig til en ekstrem størrelse. For i dag har brugere større indblik i online personligheders liv end nogensinde før. 

Men hvorfor har vi overhovedet et behov for at føle os forbundet til for eksempel Twitch-streamere? Ifølge David Madsen er det faktisk ret naturligt. 

“Vi har jo alle dage været nysgerrige som menneskeart, og det er klart, at når man har fulgt nogen i flere år, så bliver man nysgerrig på det levede liv. Hvad er det, de sidder og har for nogle samtaler? Hvad er det, de spiser?” forklarer han. 

Og på Twitch er der god grobund for parasociale relationer. Ifølge Blake Hallinan er der især tre ting ved platformen, som hjælper til at skabe tætte bånd mellem streamer og seer.

“Det er regelmæssighed, for eksempel streamere, der går live flere gange om ugen, interaktivitet, for eksempel at læse og svare på chatten, og almindelighed, for eksempel helt almindelige mennesker, der bare ‘tilfældigvis’ er foran et kamera.” 

Så når netop disse tre karakteristika gennemsyrer Twitch-platformen og særligt IRL og Just chatting-kategorierne, er det ikke så overraskende, at mange udvikler stærke parasociale bånd til deres yndlingsstreamere. 

Relationer bliver forretning

Men det særlige ved den parasociale relation er jo, at den mest går den ene vej. Den føles måske ægte for seeren, men streameren får noget helt andet ud af den. Ifølge psykolog David Madsen, bygger platformen netop på skabelsen af en falsk socialitet. 

“Det er jo en envejs relation. Selvom mange af de her influencers nok vil sige, at deres følgere skaber stor glæde og mening for dem, så har de ikke på samme måde en forbindelse til hver enkelt af deres følgere.” 

Et vigtigt aspekt er ifølge ham, at selvom relationen måske føles personlig for seeren, er den for streameren unægteligt også kommerciel. På Twitch betaler man nemlig minimum 5.99 dollars eller 38,50 danske kroner månedligt for at abonnere på en streamer. Det giver fordele som reklamefri visning og et særligt badge, som kan ses, når man kommenterer i chatten. Og hvis man ønsker at give sin yndlingsstreamer et endnu større bidrag, er der betalingsmuligheder nok. Faktisk kan man forære op til 200 abonnementer til andre seere, hvilket vil løbe op i en svimlende Twitch-regning på knap 8000 kroner. 

Til sidst kan streameren også tjene penge på sine seere, ved at de sender direkte donationer. Det har Nikolaj gjort, da han var yngre. 

“Der var et tidspunkt, hvor jeg donerede til en Counter Strike-streamer. Han var fed at se spille, så jeg ville bare gerne gøre ham glad. Så jeg donerede 70 kr. da jeg var 13, og det var rigtig mange penge for mig dengang. Og så sagde han ‘I really appreciate it’. Så det var meget fedt, men bagefter var det ikke så fedt ikke at have penge.” griner han.

Men selvom Nikolaj ikke tager denne oplevelse så tungt, er det faktisk netop denne platformslogik, som ifølge David Madsen er problematisk. 

“Som psykolog mener jeg ikke, at en relation kan være ren, når der er en økonomisk transaktion i mellem. Så jeg synes, det er dybt kritisabelt, at vi har skabt de her pseudorelationer, fordi der er nogen, der sidder og tjener penge på det.” 

Og det gælder faktisk ikke kun Twitch, men hele den influencerkultur der er i dag. 

For ifølge David Madsen bygger den på en digital økonomi, hvor personlige relationer og hverdagsliv i stigende grad bliver gjort til indhold, der kan tjenes penge på. 

“Det er jo et produkt af en digital kultur, som man kan sige har indrammet det levede liv og gjort det til en handelsvare.” 

Ifølge ham bliver relationen mellem streamer og seer derfor aldrig helt uskyldig. Jo mere personlig og tæt relationen føles, desto længere tid bruger seerne på platformen. Og desto større økonomisk værdi skaber det for både streameren og platformen. 

Twitch-landsbyen

Netop følelsen af at være en del af et fællesskab er ifølge David Madsen en stor del af Twitchs tiltrækningskraft. Derfor er det faktisk slet ikke så mærkeligt, at mange gerne vil ofre både tid og penge, for at føle, at de hører til. Det kan nemlig spores helt tilbage til vores urgamle menneskelige instinkter. 

“Alle mennesker har et behov for at høre til i landsbyen. For fra evolutionens side så siger vores hjerner, at ellers så står jeg alene ude på savannen, og så er jeg den første, der bliver spist til frokost. Så det er jo fordi, det prikker til noget, som vi evolutionært bare er gearet til, og det er at være en del af landsbyen. Og her er det så bare en Twitch-landsby.” 

Den vil Nikolaj også gerne være en del af. 

“Hvis jeg nu ikke har mulighed for at tage ud og lave noget, så kan jeg gå ind og se, hvad de laver, og på en måde føle, at jeg er en del af det.” siger han.

Men selvom det er et naturligt behov, er det ifølge David Madsen ikke nødvendigvis særlig sundt. Hvis det digitale fællesskab fylder for meget, kan det nemlig komme til at erstatte fællesskaber og oplevelser i den virkelige verden. En konsekvens som Nikolaj også anerkender. 

“Det kan godt blive lidt virkelighedsfjernt nogle gange. At man sidder og ser andre lave noget, i stedet for at man bare selv går ud og laver noget.”

Intet bliver til selskab

Tilbage i Nikolajs stue, er streamen slut, og Nikolaj lukker sin computerskærm. Han har de sidste tre timer været i selskab med både Søndergaard og de over to tusind andre seere i chatten. Først nu sidder han alene tilbage. 

Så måske er det slet ikke så intetsigende at bruge sit liv på at se Søndergaard og hans venner spille padel og drikke cappuccino. Ikke hvis man føler, at man er sammen med sine venner. 

“Twitch minder lidt om hverdagen og livet som sådan. Det giver plads til at være en del af et fællesskab, og være en del af indholdet, som nærmest bliver en livsform frem for et medieindhold.” siger Steffen Moestrup. 

Så selvom der ikke er sket særlig meget de sidste par timer, har Nikolaj nok alligevel fået præcis det, han kom efter.