Det er aldrig for sent at blive organist

”Jeg havde aldrig tænkt jeg ville være organist, det er derfor det kom så sent. 

Min far var organist, men jeg havde aldrig selv tænkt, at jeg ville gå den vej. 

Jeg færdiggjorde uddannelsen som 50-årige, og fik også kørekort der. Så jeg kunne komme ud til de små steder, for der var mangel på organister ude på landet.

Jeg er pensionist – kan man godt sige. Og organistvikar. Der kan blive ringet efter mig til gudstjenester, bryllupper, begravelser. Inden jeg blev vikar, arbejdede jeg i en kirke i fem år. Her havde jeg et godt samarbejde, med en dejlig præst. Efter de fem år blev jeg så vikar. Det har jeg været i 15 år, og det har jeg været rigtig glad for.

For tiden er det sjældent, jeg bliver ringet op, de skal spare på kontoen. Når de ikke ringer bruger jeg dagen på at gå på café, læse avis og tage hjem og øve på mit orgel. Og jeg er glad for at tegne. Og så går jeg i fitness. Til pilates. Det har jeg også gjort i 15 år. Hos Annabeth, som jeg følger når hun skifter fra et fitnesscenter til et andet.

Jeg flyttede til Aarhus fra Nykøbing Mors som 23-årige for at studere på kunstakademiet, og jeg blev også bachelor i kunsthistorie, inden jeg valgte at blive uddannet organist. 

I dag er jeg 71. Nu hvor jeg er blevet ældre, er der simpelthen så meget man er fri for. Jeg er en person, der elsker at læse og spille og tegne og sådan noget. Så jeg kan virkelig beskæftige mig selv, jeg nyder mit eget selskab, virkelig.”

Annemette Nordentoft, 71 år, organistvikar og pensionist (på en måde).