“Det har reddet mit forhold til min søn. Vi har fået en bedre relation af, at jeg kommer her tit”
Mellem læsebriller og frustrationer bliver AppsCaféen et rum, hvor ældre borgere lærer, øver og genfinder troen på sig selv i en digital tidsalder.
“Jeg er jo håbløs!” sukker Karin Wiedemann på 86 år. Foran hende står en computerskærm med en animation, der bevæger sig i en endeløs “tænker” cirkel. Hun er i denne omgang mødt op til AppsCafé frem for endnu en tur i Elgigantens kundeservice.
Den sure duft af stempelkaffe fylder det lille lokale på anden sal i Dokk1. Pladsen rundt om bordet i det tætpakkede mødelokale er optaget af ældre borger og vejledere, der sidder skulder mod skulder.
Tre forskellige varianter af kørestole er til stede, nydeligt parkeret langs bordkanten.
Fordelt mellem borgere og vejledere er tre forskellige varianter af kørestole til stede, nydeligt parkeret langs bordkanten.
Luften dirrer af koncentration, men alligevel flyder snakken mellem klik fra tastaturer og rindende genopfyldning af porøse papkrus.
Hver onsdag og torsdag kan borgere i Aarhus Kommune i to timer få hjælp til alt fra eBoks til FaceTime hos de ansatte i AppsCafé. I 2026 har der indtil videre været 88 besøgende hvoraf 83% er i alderen 71-90 år, ifølge firmaet Teknologi i Praksis, der varetager opgaven for Aarhus kommune.
Hjælp til selvhjælp
“Okay, vi øver den lige en gang til”, Jens Blach på 73 holder sin telefon mod et krøllet papir med QR-koder. Mens han bakser med flip-coveret og at finde den rette afstand til papiret, kommer den ansatte Antoniett Vebel Pharao med opmuntrende ord og vejledning.
Målet er, at han skal kunne scanne koderne på papiret fra hospitalet og tilgå hjemmesiderne fra sin egen telefon selv, også når han er hjemme igen.
“Alle de unge kan det grundlæggende IT,” siger Jens. “Det er noget af det, vi andre virkelig har svært ved”.
Navigation i essentielle it-systemer som MitID, sundhed.dk og diverse mail- eller banksider bliver der brugt meget tid på i AppsCafe.
De ansatte har ud over kompetencer indenfor teknologi, også pædagogiske principper, som de bruger i deres vejledning. “Vi tager os tiden til at forklare og øve med dem, så de selv kan og bliver mere selvstændige, frem for bare at gøre det for dem”, siger Antoniett Vebel Pharao, der selv er uddannet i pædagogisk sociologi.
Aflastning
“Tålmodigheden er brugt lidt op”. De bliver trætte af at få de samme spørgsmål og at jeg ikke forstår det, siger Jens Blach om familiens indstilling til hans teknologiske udfordringer.
Jens Blach forklarer, hvordan det at være afhængig af hjælp fra sin søn til de hjemmesider og apps, der er blevet en daglig selvfølgelighed for at kunne begå sig i vores samfund, skaber en forandret dynamik i relationen.
Pludselig skal far og søn bruge den tid de ses på gentagende spørgsmål og forklaringer udtrykt med tiltagende frustration. I stedet kommer Jens Blach nu flere gange om måneden, og får hjælp i cafeen. “Det har reddet mit forhold til min søn. Vi har fået en bedre relation af at jeg kommer her tit”
“Ansvaret bliver lagt over på de pårørende,” siger Antoniett. “Vi får mange her, som ikke har nogen pårørende. Eller hvor de bor langt væk. Så får man kun hjælp hver anden måned – og vil man så bruge sin tid sammen på dét?”
“Social Café”
“Jeg kunne høre, at der var andre der var lige så meget ude at svømme som mig”, siger Kirsten Wiedemann. Ud over hjælp til de konkrete problemstillinger, fremhæver hun at hendes besøg i AppsCafé har haft betydning for hendes selvopfattelse.
Hun ser rundt på ansigterne med læsebriller overfor hende. “Det er rart at se, at de bøvler med det samme ting som mig. Og nogle gange kan jeg også mere end dem”, hvisker hun forsigtigt.
Mellem kabler og rynkede bryn sniger fnis og bemærkninger om alt andet end skærme sig også ind. “Nogle af dem, der kommer her tit er blevet venner mens de venter”, siger Antoniett med et smil. Blandt de ansatte kalder de det for "social café".
Win Win
Det er ikke kun borgerne der får noget mere ud af tilbuddet. Flere af de ansatte er i praktik som fysioterapeut eller ergoterapeut og får vigtig viden om de ældres udfordringer, samt mulighed for at bruge deres kompetencer til at hjælpe dem bedst muligt.
Andre har, som Antoniett Pharao et handicap, og har AppsCafé som flexjob. Folk med handicap forstår værdien i at nogen har tid til at sidde og hjælpe siger hun. At det er et job frem for en frivillig aktivitet gør, at hun med det tilhørende ansvar og tavshedspligten er med til at sikre, at borgerne ikke bliver svindlet, men også at hun har specielle forudsætninger for at hjælpe selv med personlige forhold, som går ud over beføjelserne for bibliotekarer og borgerservice.
"AppsCafé er et særligt tiltag fra Aarhus kommune", tilføjer hun.
Antoniett mener dog, at den største gevinst er at kunne hjælpe de ældre, og gøre en forskel for dem. Før Jens Blach glider ud af glasdøren, fejrer han dagens fremskridt:
“Du har reddet min dag! Nu kan jeg komme videre”