”Det var da min far døde i et trafikuheld"

Marley mistede sin far da han var 13 år, tragedien lærte ham meget om værdier og at sætte pris på de mennesker man har omkring sig.

Foto: Aske Ølting
Offentliggjort

På en bænk i Rådhusparken får jeg øje på Marley. Han sidder med sin Kindle og læser anden bog ud af tre i en fantasy-trilogi. Han kan godt lide at læse, og han gør det så ofte som han kan. ”Det giver mig inspiration og lærer mig en del ting” siger han, og fortæller videre om hans passion for teater og scenespil.

Marley har en finurlig accent, adspurgt om det – fortæller han at han kommer fra Holland, men har boet i København i små ti år. Jeg får aldrig spurgt ham ind til, hvad han synes om Danmark. Han kom til landet for at afslutte sin masters i business administration, og befinder sig nu i Aarhus i arbejdsregi. Han bor på et hotel nær Park Allé.

Samtalen tager form som en venskabelig snak mellem to fremmede. Dog har jeg ét es i ærmet, et spørgsmål som jeg både frygter og er spændt på at få svar på. ”Det var da min far døde i et trafikuheld, da jeg var 13” svarer Marley, da jeg spørger ham ind til den største udfordring i hans liv, og hvad det havde lært ham. Marleys store smil har forvandlet sig til et mere sammenbidt udtryk. Det virker som om han lige mindes sin far igen.

”Det lærte mig not to take people for granted, man ved aldrig om man ser dem igen” siger han på halv dansk, halv engelsk. Jeg bliver lidt forstummet, for jeg aner ikke hvordan det er at miste en forældre.

Jeg får fremstammet et spørgsmål om hvorvidt hans far stadig spiller en stor rolle i hans liv. Marley nikker og fortæller videre om hvordan han sammenligner sig med sin far, hvordan de ligner hinanden og hvordan de ikke gør. Marley reflekterer meget over sin afdøde far, selvom det er 18 år siden at han døde.

Samtalen startede ellers meget venskabeligt og uskyldigt ud. Men efter den information Marley har fortalt 3 minutter inde i samtalen, har samtalen ændret sig. Stemningen er anderledes, ikke dårlig, men anderledes. Den er blevet mere dyb og seriøs, men lader ikke til at påvirke Marley alt for meget, han er stadig meget fattet.

Den eneste undren der kommer op i mit hoved, er hvorfor han vælger at åbne sig op på sådan en måde til en komplet fremmed, så jeg spørger ham. ”Det er bare vigtigt for mig altid at være ærlig, det betyder meget for mig”. Han påpeger vigtigheden af at sætte pris på de mennesker man har omkring sig.

”Nu bliver jeg så glad, hver gang min mor ringer til mig, det viser at hun tænker på mig”

Powered by Labrador CMS