Din ventetid er penge værd: Ekspert forklarer, hvordan shopping og spisesteder er blevet en af lufthavnens vigtigste indtægtskilder

Du kender det sikkert godt. Den årlige rejse til sydens sol er kun én kort flyvning væk, og du venter spændt i lufthavnen. 

Mulighederne er uendelige, og det føles næsten som at stå midt i et shoppingcenter.

Årsrapporter fra henholdsvis Københavns- og Billund Lufthavn viser, at der er en stigende indtjening på ikke-aeronautiske oplevelser. Der bliver indkasseret flere penge, mens der på samme tid er fokus på at udvide og åbne endnu flere butikker og spisesteder. 

Helt nye tal fra Københavns Lufthavn viser, at der fra 2024 til 2025 har været en stigning på 130 millioner kroner på ikke-aeronautiske oplevelser. 

Derudover er Københavns Lufthavn gået fra 69 butikker og spisesteder i 2021 til i alt 138 i 2023, og denne udvikling er kun stødt stigende. 

Næste år ventes der at åbne yderligere +30 butikker og spisesteder i den nye udvidelse af Terminal 3. 

Den samme udvikling gør sig gældende for Billund Lufthavn, der fra 2023 til 2024 havde en stigning på 12 millioner kroner i indtjeningen af ikke-aeronautiske oplevelser. 

Luftfartens liberalisering 

Denne udvikling er ikke tilfældig. Ifølge Alan Bork, specialist i rådgivning om detailhandel i lufthavne, strækker denne udvikling sig helt tilbage til begyndelsen af 1990’erne, hvor en liberalisering af europæiske lufthavne var under opsejling.

“I 1990’erne var luftfarten reguleret. Det vil sige, at det var den danske stat, der bestemte, hvilke selskaber der kunne flyve hvilke ruter, men i starten af 1990’erne liberaliserede man luftfarten,” fortæller Alan Bork. 

Denne udvikling medførte stiftelsen af lavprisflyselskaber som Ryanair. De kunne konkurrere på prisen og pressede derfor de nationale flyselskaber som SAS og British Airways til at sænke deres billetpriser.

“Det fik luftfartsselskaberne til at lægge pres på lufthavnene og sige, “I er nødt til at finde andre måder at tjene penge på, for vi kan ikke blive ved med at betale de her høje priser for blandt andet start- og landingsafgifter, ellers kan vi ikke konkurrere med Ryanair.” Det satte lufthavnene under pres, og så gik de i gang med at udvikle andre indtægtsområder, herunder butikker, restauranter og parkering.”

Liberaliseringen af lufthavne var startskuddet til udviklingen af ikke-aeronautiske oplevelser, og derfor understreger Alan Bork, at det er konkurrencen og liberaliseringen, der har været drivkraft for denne tendens, fordi det netop satte lufthavnene under pres. 

“Der er stort set ikke noget reguleret luftfartsmarked længere, der er fri konkurrence på luftfart i dag, stort set i hele verden, og det har betydet at lufthavnene har været nødt til at agere kommercielt meget skarpere, end de gjorde før,” siger Alan Bork. 

Billund Lufthavn mærker udviklingen

Billund Lufthavn er netop udkommet med deres årsrapport fra 2025, og den vækker begejstring. Ifølge Dan Prangsgaard, talsperson og pressechef for Billund Lufthavn, så er det tydeligt at mærke, at de ikke-aeronautiske oplevelser fortsat er i vækst.

“Det vi kan se er, at de ikke-aeronautiske indtægter er blevet bredere, og der er kommet en større mangfoldighed i dem. Man bruger lidt flere penge,” fortæller Dan Prangsgaard.

Helt nye tal fra Billund Lufthavns årsrapport fra 2025 viser, at den rejsende i gennemsnit er gået fra at bruge 127,94 kroner i 2024 til 150,38 kroner i 2025 på ikke-aeronautiske oplevelser.

Lufthavnens skjulte metoder

Men selvom liberaliseringen skete for omkring 30 år siden, er tendensen stadigvæk stigende. Det forklarer Alan Bork ud fra flere strategier. 

“Det er for enhver lufthavn et af de allervigtigste kriterier, at man er i stand til at tjene penge ved siden af fly. Man samler jo butikker og restauranter i nogle bestemte områder, og når de rejsende bliver kaldt ud til gaten, så forlader de det område. Meningen er, at man skal blive i midten af det kommercielle område så længe som muligt,” siger Alan Bork. 

En strategi for at få rejsende til at blive længere i området med butikker og spisesteder er strategisk placering af skærme med gate-oplysninger, det er nemlig vigtigt, at den enkelte rejsende ved præcis, hvor lang tid det vil tage dem at gå ud til deres gate.

“Den information er vigtig for lufthavnen at få frem til dig, så du ikke begynder at forlade det kommercielle område for tidligt. Det er en af de slags små tricks, de bruger,” fortæller Alan Bork.