Dit feed får en ny betjent – men om det bliver en benhård sherif eller en trafikdirigerende hjemmeværnsudsendt, det må tiden vise
I det nye finanslovforslag for kulturområdet har regering afsat penge til oprettelsen af en medieombudsmand, der skal sikre, at medierne opfører sig ordentlig. Helt præcist hvordan, står dog stadig uklart
 
        I januar udkom medieansvarsudvalget med en række anbefalinger, hvor særligt én skiller sig ud: Der bør oprettes en helt ny instans til at holde øje med medierne. Vi skal have en medieombudsmand. Det forslag fik så i august, otte måneder senere, flertal i folketinget, og nu er pengene til projektet også fundet. I det nye finanslovsforslag for kulturområdet, der udkom i fredags, har regeringspartierne nemlig afsat i alt 70 mio. kr. til denne nye instans, i perioden fra 2026-2029. Men det egentlige arbejde begynder først nu: for hvilke beføjelser skal en sådan medieombudsmand have?
Skarpe tænder
I et interview med Mediawatch udtaler Kim Valentin, kulturordfører for Venstre, at medieombudsmanden skal have ”skarpe tænder”. Man skal med andre ord have grund til frygte den store, stykke medieombudsmand, så medier, som opfører sig dårligt, ”lytter efter”. Udformningen af lovgrundlaget mangler dog endnu, til hvilket Kim Valentin udtaler: ”Det er aldrig nemt (…) Men det betyder ikke, at man ikke skal gøre det”. Indtil videre danner medieansvarsudvalgets anbefalinger udgangspunktet, hvilke dækker alt fra en forpligtelse til at bidrage til den offentlige debat om den danske medievirkelighed, til at kunne føre sag an mod medier.
Tech-giganterne kommer og DR kan gøre, hvad de vil
Fra politisk hold findes beslutningsgrundlaget i et nyt mediebillede, hvor den nuværende kontrol af medierne ikke ”har de værktøjer eller ressourcer, der skal til”, som det lyder fra Socialdemokratiets medieordfører Mogens Jensen. Hvis du måske tænker, at en medieombudsmand ikke vil gøre en forskel for dig og mig, så er Kim Valentin (V) uenig:
Det er almindelige mennesker, som bliver ramt, når DR laver et dårligt program, og når de sociale medier ikke regulerer deres platforme ordentligt”
Apropos DR, så pointerer Valentin også til Mediawatch hvordan løsningen imødekommer, at der kan tages stilling til ting, som man fra politisk side ikke kan under armslængdeprincippet.
En bøjet armslængde væk
Netop koblingen mellem stat og instans, har fået chefer for flere danske mediehuse til at stille sig kritiske overfor en medieombudsmand. Vedkommende vil blive offentligt udpeget og finansieret, men skal agere uafhængigt. Ifølge Peter Orry, ansvarshavende redaktør hos JFM, er de to begreber dog fundamentalt modstridende. Andre hæfter sig ved, at man i branchen godt har opdaget den nye medievirkelighed, som medieombudsmanden skal favne, men at det er ikke dem, som er nye:
Jeg synes virkelig, at man skal fokusere sin indsats på de sociale medier og holde fingrene fra de publicistiske medier” – Anders Krab-Johansen, topchef i Berlingske Media.
 
         
         
         
         
         
         
         
         
         
         
         
         
         
         
         
         
         
         
         
         
         
         
         
         
         
         
         
         
         
         
         
        