Dobbeltheden i det dansk-tamilske hverdagsliv

Mange af de tamilske familier er aktive i lokale kultur- og sportsforeninger. Her er både tamilske fodbold- og crickethold samt en kristen tamilsk menighed i den Apostolske Kirke. Foreningerne fungerer som mødesteder, hvor unge, ældre og børnefamilier samles om tamilsk kultur – samtidig med, at de fejrer danske traditioner som jul og fastelavn.

For flere tamiler er det netop i spændingsfeltet mellem de to kulturer, at hverdagen udfolder sig. Dobbeltheden skaber både identitet, fællesskab og en stærk tro på fremtiden. En af dem, der lever midt i begge verdener, er også tamilske Thanam, som kom til Danmark i 1985. I dag arbejder han i PostNord, er aktiv i foreningslivet og har familie, der er vokset op som en naturlig del af både Fredericia og den tamilske diaspora. “Jeg føler mig nok 60 procent tamilsk og 40 procent dansk,” siger han, og uddyber: “Det er begge dele. Jeg har trods alt boet her over 25 år.”

Et hjem i to kulturer
For Thanam er den tamilske del af identiteten stadig tydelig efter flere årtier i Danmark. Traditioner, sprog og fællesskab binder ham stærkt til sine rødder. Men samtidig er han dybt indlejret i dansk hverdagskultur – på arbejdspladsen, i foreningen og i det sociale liv. Han oplever ikke forholdet mellem de to kulturer som en forhindring for hans liv, men som en balance, der skifter alt efter situationen. For børnene ser balancen dog anderledes ud: “De er næsten 100 procent danske. Når de kommer ud af huset, er alt dansk – skole, venner, fritid,” fortæller han. Sproget bliver et tydeligt tegn på generationsskiftet. Forældrene taler tamil, men ender ofte med at glide over i dansk i samtalerne med børnene, fordi det er lettest: “Vi har ikke gjort nok. Det er nemmere for os alle at tale dansk med dem,” fortæller han.

Foreningen som kulturelt omdrejningspunkt
I Fredericia fungerer de tamilske foreninger som et slags kulturelt sikkerhedsnet – især for de ældre, der har svært ved sproget. De sociale aktiviteter kan være alt fra sportsgrene og sommerudflugter til traditionelle fester og kulturelle shows: “Vi holder juletræsfest og fastelavn hvert år,” fortæller Thanam. De tamilske traditioner fylder dog også stadig: “Men vi fejrer også tamilske højtider som nytår og andre religiøse traditioner.” Foreningen har flere sportsaktiviteter, blandt andet et nyopstartet kvindefodboldhold. De arrangerer også udflugter til udlandet, hvor både unge og ældre deltager: “Det giver noget, når de ældre kommer ud. Mange over 70 kommer ikke ret meget ud ellers,” siger han.

Højdepunktet er kulturdagen i april, hvor både tamiler og danskere deltager i fejringen af det tamilske nytår. Her serveres både tamilsk mad og danske retter, og sproget skifter mellem tamil og dansk: “Hvis der er danskere med, så forklarer de unge, hvad der foregår. De taler flydende dansk, så det går uden problemer,” fortæller Thanam.

Drivkraften: Fra begrænsning til mulighed
For flere tamilske familier er uddannelse en vigtig drivkraft – både for integration og fremtidshåb. Thanam kender til begrænsningerne fra Sri Lanka, hvor etnisk diskrimination prægede adgangen til videregående uddannelser: “I Sri Lanka havde vi begrænsninger. Selvom man fik gode karakterer, kunne man ikke komme ind på universitetet,” fortæller han. “Her i Danmark kan man vælge præcis den uddannelse, man vil.” Denne erfaring gør, at forældrene ikke presser deres børn – de støtter dem. De hjælper med lektier, betaler kollegieværelser, køber lejligheder eller bidrager økonomisk. “Det handler om at give dem muligheder,” siger han. “I Danmark er der ikke racisme i uddannelsessystemet. Hvis man vil, kan man komme ind.” På den måde bliver uddannelsen brobygger mellem to kulturer – et sted hvor børnene kan udnytte de danske strukturer, mens forældrene ser deres egen historie tage en ny retning. Uddannelsen bliver ikke blot en vej ud i samfundet, men også en måde at forene den tamilske fortid med en dansk fremtid.