Drugging fylder mere i hovedet end i virkeligheden. Ekspert forklarer hvorfor

En bytur er normalt forbundet med glæde, dans og samvær. En anledning til at slå sig løs og lægge tankerne om hverdagens stress og bekymringer på hylden. 

Det er dog ikke altid, at aftenen forløber som planlagt, da unge i det danske natteliv kan opleve at blive drugget. 

Drugging betyder, at man ufrivilligt får tilsat et rusmiddel i sin drink, en påtvungen forgiftning. 3,1 procent af unge mellem 16 og 35 år, har oplevet at blive drugget på egen krop. 

Dog er det især unges bekymringer, som fylder. Næsten halvdelen af de unge har en bekymring om, at drugging kan ske for dem.

Det viser en tryghedsundersøgelse fra maj 2025, som er lavet af Det Kriminalpræventive Råd. 

Sårbarhedsindikatorerne forklarer frygten

Undersøgelsen kommer ind på de tre sårbarhedsindikatorer: Risiko, konsekvenser og kontrol. 

De dominerende bekymringer for drugging skyldes, at der er en høj grad af forventede negative konsekvenser, hvis man bliver udsat for det. Derudover er der en lav mulighed for at kontrollere, om hændelsen finder sted. Bekymringerne fylder derfor mere end den reelle risiko for, at drugging kan ske.

Hvorfor frygt både kan være irrationel og nødvendig

Tryghedsundersøgelsen blandt unge i nattelivet viser også, at bekymringen for drugging er mest udbredt blandt 18- til 20-årige og mindre udbredt blandt de 30- til 35-årige.

Herunder er der flere kvinder end mænd, der både bekymrer sig om drugging og har oplevet at blive drugget. 

Ifølge Jesper Dammeyer, professor ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet, findes der en psykologisk forklaring på, at så mange unge bekymrer sig. 

“Det er en bias i vores psyke, at vores angst kobler sig til nogle bestemte forestillinger, som ikke nødvendigvis er realistiske eller proportionelle i forhold til risikoen. Angsten lever af manglende viden og det ukendte”.

Jesper Dammeyer uddyber, at det er en forestilling, ens tanker kan stikke afsted med, og derved skabes der angst, som kan blive irrationel, og det kan få en negativ betydning for trivslen.

Alligevel mener professoren, at bekymringerne også har en positiv effekt.

“Det er hensigtsmæssigt, at vi er bekymrede, fordi hvis man slet ikke er bekymret for noget, så er man også i større risiko for, at der kan ske noget”. 

Natteravnenes rolle i nattelivet

I Danmark er Natteravnene en af de centrale instanser, der skaber tryghed og støtter unge i nattelivet. Med 3.500 frivillige i 140 foreninger landet over er de frivillige voksne oftest at se i bybilledet. 

Med deres bi lignende gule og sorte jakker summer de rundt og skaber tryghed.

Jann Lund har været frivillig i 20 år, og han møder tit unge mennesker, som opsøger hans hjælp. Deres opgave er at sikre, at de unge kommer godt hjem. 

Hvis Jann Lund har en mistanke om, at stoffer er i spil, så har han nogle redskaber, som kan være med til at bekræfte mistanken. 

“Vi kigger dem i øjnene, ser om de kan trykke lige hårdt i højre og venstre hånd, og vi ser, om de reagerer på smertestimulering”. 

Mulige mørketal bag unges oplevelser

Natteravnenes arbejde er organiseret under Fonden for Socialt Ansvar, hvor Jakob Møller Bové er afdelingsleder for det tryghedsskabende indsatsområde. 

Jakob Bové forholder sig kritisk til de lave tal for unges egne oplevelser med drugging, og han tvivler på, om tallene giver et retvisende billede.

Han mener, at der kan være tale om et stort mørketal.

“Der er nogle strukturelle ting, der kan gøre det besværligt. Det kan afholde unge fra at gøre noget ved det”. 

Hvis en person indlægges med mistanke om drugging, tager hospitalet både blod- og urinprøver. Dog bliver prøverne kun analyseret, hvis hændelsen anmeldes hos politiet.

Forebyg, reager og anmeld

Jakob mener, at udbredelse af viden om drugging samt simple forholdsregler, som for eksempel ikke at efterlade sin drink, kan være med til at forebygge mulige drugging episoder. 

Han mener også, at man skal kontakte politiet, hvis der er en mistanke om drugging, så det kan blive efterforsket.