Edd Freiesleben vil lave musik, der føles ægte: “Ellers betyder det ikke noget”

Edd Freiesleben giver ikke hånd. Han uddeler krammere med et bredt smil. 

Fra sin plads i den gule sofa, hvor han iført en koboltblå sweater læner sig tilbage, har han udsyn til et værelse, der ville få de fleste musiksamlere til at tabe kæben. 

Massevis af vinyler og cd’er fylder hylderne ud, og den hjemmebyggede stige gør det nemt for Edd Freiesleben at nå hele samlingen. 

Utallige dimsedutter og genstande som rimordbogen, kendamaen, skoene, tøjet og stereoanlægget konkurrer om øjets opmærksomhed. Fra anlægget strømmer et roligt hiphopnummer, som forbliver i baggrunden. 

På et af møblerne langs væggen beskytter et viskestykke en kasseformet genstand mod støv. Han løfter sløret og viser sin Stanton pladespiller frem. Den slags, man kan bruge til dj-sets, f.eks. ved at scratche og skifte tempo, men Edd Freieslebens eksemplar bliver bare brugt til at nyde plader derhjemme. 

Edd Freieslebens hjem er lige så fyldt med ting, som hans hoved er med kreative projekter. 

Én person, mange idéer

Edd Freiesleben er sangskriver, rapper og producer. Han skaber jazzet hiphop. Laver grafik til sine albums. Udgiver musik på både online platforme og i fysiske formater. Uddelte sin plade “Bibliotek Origignarly” fra en ladcykel. 

Selv identificerer han sig som komponist. 

Edd Freiesleben voksede op ved Lejre Vig, hvor ungdomsværelset var halvt så stort som hans nuværende, men med omtrent samme mængde ting. Musikinstrumenter fra genbrugsbutikker, tøj og dimsedutter fyldte rummet ud. 

Edd Freiesleben er vild med analoge ting. 

“Jeg kan godt lide at skrive på papir. Jeg kan godt lide at printe et billede ud. Jeg er distræt, så det er nemt for mig at glemme, at ting eksisterer. Men hvis jeg printer et billede ud, får det betydning, fordi det er en fysisk ting.” 

I barndomshjemmet har moren altid elsket at sy, og faren var lidt af en opfinder og en handyman. Fælles for forældrene er, at de på hver sin måde har en skabertrang. 

Kreativiteten mener Edd Freiesleben kommer fra de to, selvom musik i lang tid ikke spillede en specielt stor rolle i hans liv. Kimen til den musik, han senere skulle begynde at sætte sammen, startede med det mest grundlæggende: Lyde. 

“Jeg har altid godt kunnet lide lyde. Da jeg var helt lille lavede jeg bare lyde. Det har altid været en ting, der kom ud af mig,” siger han. 

Edd spillede i folkeskoleband og en overgang på euphonium, som er en mindre version af en tuba. Men det var på efterskolen, at trangen til selv at skabe musik opstod. Han begyndte at lytte mere end før, og fandt også ud af, at han ret nemt selv kunne sætte musikken sammen. 

Edd Freiesleben gik på Eux i et halvt år, men han opdagede hurtigt, at det var svært for ham at være i.

“Jeg var meget kreativ og havde brug for at udfolde mig. Hvis jeg ikke har tiden til det, kan det være svært for mig at trives,” siger han. 

Så han begyndte at arbejde, og har siden prøvet lidt af hvert. Ved en sfo, i pladebutikken Run For Cover og i butikken Raske Planter på deltid. Ved siden af arbejdet kunne de kreative projekter udfolde sig. 

Abstinenser fra at skabe

“Det er til at spille live. Så spiller Theo bas, Elias på keys, og jeg står med den her.” 

Edd Freiesleben står foran sin sampler. "Roland", står der på maskinen, der på afstand ligner en stor, gammeldags lommeregner med sine knapper og lille skærm øverst.

Edds langfinger trykker en knap ned og sætter gang i en dyb herrestemme. "Excuse me," siger den drevent. Hans fingre danser hen over maskinens knapper, de sætter gang i en hi-hats diskant, en stortromme, en flimrende keyboard-lyd. 

Nummeret, han spiller, skal bruges til en jazzkoncert. Han skal optræde sammen med sine venner, Theo og Elias. "Edd Freiesleben Trio", overvejer de at kalde opsætningen. 

Edd Freiesleben har indspillet et af sine numre på sampleren, og imens kan han styre instrumenterne, der bliver lagt over. Til koncerten vil trioen improvisere over det sample, Edd lige har spillet.

Op ad værelsets væg læner sig et skilt af afrevet bølgepap skrevet med sort tusch. 

“HVADCRU NYTÅRS CYPHER”, står der. 

HVADCRU er et musikkollektiv, som han sammen med en flok venner startede i 2022. Det er bare ét af de steder, hvor kreativiteten har udfoldet sig i Edd Freieslebens liv. De har udgivet musik sammen, holdt åbne fester med dj-sets og koncerter, og på deres Instagram-side kan man følge med i alt fra nyudgivet musik, til hvad de spiser under et højdepunkt kaldet “Madcru”. 

Der er videoerne til sociale medier, grafikken til de albums og ep’er, han udgiver og så er der koncerterne. Der er meget. 

I de perioder, hvor Edd Freiesleben ikke kan skabe og være kreativ, påvirker det hans trivsel. Han føler sig deprimeret. 

“Hvis jeg ikke har plads til at skabe og udfolde mig, så føler min person, at jeg ikke har plads til at være. Og hvis jeg ikke har plads til at være, så mistrives jeg meget.” 

Edd Freiesleben er bevidst om det privilegerede ved følelserne. Især de abstinenser, han kan få, når han af forskellige årsager ikke kan skabe. 

“Det er meget privilegeret at få abstinenser fra at skabe. Der er mange mennesker, der ikke har mulighed for at udfolde sig kreativt på nogen måde, fordi deres tid går med at overleve. Jeg kan mærke, at når mine forældre trives, så skaber de mere. Når jeg trives, så skaber jeg mere, og når jeg skaber mere, så trives jeg.” 

Trangen er med til at skabe fremdrift. Fremdriften får Edd Freiesleben til at skabe kunst. 

En ægte kunstner 

I hiphop-miljøer er det vigtigt at være ægte. Og det er det også for Edd Freiesleben på et personligt plan. 

“Det bliver nødt til at være ufiltreret. Ellers betyder det ikke noget,” siger han. 

“Jeg tror, vigtigheden i det ufiltrerede i kunst er, at mennesker, der ikke er en del af ens hverdag, kan få et indblik i, hvordan den er. Man ser det med kunstmalere, som maler krigsscener. Hvis det var filtreret, ville man ikke få et indblik i, hvordan der var.” 

Af samme grund bryder Edd Freiesleben sig ikke om AI-kunst og billeder skabt af en computer. I hans øjne er det ligesom når et menneske skaber noget, de ikke kan stå inde for. 

“Jeg synes ikke, at kunst eller ting er fede, hvis jeg kan mærke, de er uægte. Og når jeg tænker det om andre, må jeg jo også sige det til mig selv. For hvis jeg så skaber noget, jeg kan mærke, ikke er ægte, kan andre også mærke det. Og så mister det ligesom grunden til at være.” 

Hobbyer, både i kunsten og på jobbet 

Når Edd Freiesleben ikke laver musik eller hænger ud med sine kammerater, står han som regel i kassen ved Raske Planter, der har butik ved Jægersborggade på Nørrebro.

Her sælger han lovlig hamp og duftprodukter. 

Raske Planter ejes af Rasmus “Raske Penge” Poulsen. Udover selv at lave musik, arbejder han for at sprede viden og forståelse for cannabis. Lidt ligesom Edd Freiesleben selv. 

Jobbet muliggør, at Edd Freiesleben kan dyrke sin interesse for cannabis og udvide kundernes forståelse for produktet. 

Han kunne godt forestille sig at blive ved med at arbejde i Raske Planter. For deltidsstillingen tillader ham også at fokusere på det, han helst vil: At lave ægte musik.