Eksperter advarer: købskultur blandt unge kan have konsekvenser

Næsten syv ud af ti unge brugere af ‘Buy Now, Pay Later’ (BNPL) har købt noget, de godt kunne have undværet, fordi de kunne udskyde eller opdele betalingen. 

Det viser en ny spørgeskemaundersøgelse blandt 18-35-årige forbrugere gennemført af journaliststuderende ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. 

Resultatet peger på, at betalingsformen ikke kun ændrer måden, unge betaler på, men også måden de træffer købsbeslutninger på. 

Belønninger og omkostninger 

For den amerikanske professor i finansiering, Hersh Shefrin, hænger svaret blandt andet sammen med selve betalingsformen. 

"’Buy Now, Pay Later’ øger fristelsen. Øjeblikkelig betaling kan gøre ondt. Forsinket betaling, ikke så meget. ‘Buy Now, Pay Later’ kan få køberen til at overfokusere på fordelene ved købet frem for omkostningerne," skriver han i et skriftligt svar. 

Det kan være med til at forklare, hvorfor mere end halvdelen af brugerne i undersøgelsen svarer, at de tænker mindre over prisen, når ‘Buy Now, Pay Later’ er en mulighed. 

"BNPL ændrer på forholdet mellem belønning og omkostning i selve beslutningsøjeblikket," siger Jon Sigurd Wegener, forsker i neuroøkonomi ved Copenhagen Business School. 

Forklaringen er, at betalingen og belønningen bliver adskilt i tid. 

"Selve betalingen, altså smerten ved at betale, den flyttes ud i fremtiden. Så belønningen bliver meget konkret og følelsesmæssigt nærværende, mens omkostningen bliver mere abstrakt," siger han. 

Når betalingen føles fjernere, kan købet også føles lettere at gennemføre. 

"I selve købsøjeblikket kan det føles mindre dyrt, mindre belastende og derfor lettere at retfærdiggøre," siger han. 

Vi køber med følelserne - og forklarer os selv hvorfor 

Blandt de adspurgte svarer seks ud af ti brugere, at ‘Buy Now, Pay Later’ gør det lettere at retfærdiggøre et køb. 

Hersh Shefrin ser en klar sammenhæng mellem resultatet og den måde, mennesker generelt træffer beslutninger på. 

“Kognitiv dissonans får folk til at rationalisere deres handlinger, altså til at lede efter retfærdiggørelse. Folk kan lide at have det godt med dem selv, og ikke indrømme deres viljesvaghed,” skriver han. 

Mennesker forsøger ofte at finde begrundelser, der får deres handlinger til at hænge sammen med det billede, de har af sig selv - også når købet måske ikke var nødvendigt. 

Den mekanisme genkender Pernille Hohnen, ph.d. i antropologi og forsker i økonomisk antropologi hos Roskilde Universitet. 

"Det gør det nemmere og lidt mere ureflekteret bare at købe et eller andet. Man ser ikke risikoen, og så bruger man bare penge," siger hun. 

Når betalingen ikke mærkes med det samme, bliver det også lettere at skubbe de kritiske overvejelser frem i tiden. 

Bettina Brask, privatøkonom i Jyske Bank, deler dette synspunkt. 

"Hvis man ikke lige kan gennemskue konsekvenserne af at bruge ‘Buy Now, Pay Later’, så kan man jo bare gøre det. Man kan jo ikke mærke konsekvensen med det samme," forklarer hun. 

Et usundt forbrug 

For Rolf Høymann Olsen fra Forbrugerrådet Tænk er det ikke nødvendigvis gælden, der er det mest opsigtsvækkende ved undersøgelsen. 

Det er derimod, at så mange unge fortæller, at de køber ting, de ikke har brug for. 

"Jeg ser en bekymrende udvikling, der peger på, at i hvert fald nogle får et usundt forbrug. Vi kan også se på tallene, at folk er mindre prisbevidste, fordi de har den her løsning," siger han. 

Bekymringen bakkes op af undersøgelsens øvrige resultater. Ud over at næsten syv ud af ti har købt noget, de godt kunne have undværet, svarer mere end seks ud af ti, at de har foretaget et køb, de ellers ikke ville have gjort - netop fordi ‘Buy Now, Pay Later’ var en mulighed. Mere end halvdelen svarer desuden, at de tænker mindre over prisen, når betalingen kan udskydes. 

Pernille Hohnen mener, at problemet rækker ud over den enkelte betaling. 

"Vi har på en måde et behov for at forbruge mindre og tænke mere over at købe noget, der er bedre kvalitet og varer længere. Og så får man det her, som hiver i en anden retning, fordi det gør det nemmere og lidt mere ureflekteret bare at købe et eller andet," siger hun.

For nogle brugere stopper konsekvenserne heller ikke ved selve købet. 

Undersøgelsen viser, at hver ottende bruger i en eller anden grad har haft svært ved at betale deres BNPL-afdrag til tiden. Omtrent lige så mange svarer, at de har lånt penge andre steder for at kunne betale deres afdrag - eksempelvis fra studielån, venner eller familie. 

Bettina Brask vurderer at den slags udfordringer hurtigt kan udvikle sig til mere end blot et økonomisk problem for den enkelte. 

"Når du ikke har overblikket over din økonomi, og du bliver stresset over den, så kan det ende ud i, at du får det dårligt. Måske kan du hverken passe din skole eller dit arbejde," siger hun.

Nogle forbrugere mener dog, at de har et sundt forbrug af 'Buy Now, Pay Later'.

Hør lydbidden nedenfor for at høre en forbrugers perspektiv:

Konsekvenserne kan række ud over den enkelte 

Jacob Linkis, kontorchef ved Forbrugerombudsmanden, advarer mod en udvikling, hvor en stor del af forbruget finansieres gennem kredit. 

"At man kreditfinansierer sit forbrug, det er ikke nødvendigvis samfundsmæssigt hensigtsmæssigt," siger han. 

"Det er klart, at bankerne godt kan lide det, for så kan de tjene flere penge. Det er ikke sikkert, at det er særlig godt for den enkelte forbruger - og det er heller ikke sikkert, at det er godt for samfundet som helhed, at alle danskere er kreditforgældede," tilføjer Jacob Linkis. 

Jon Sigurd Wegener mener, at konsekvenserne ikke kun handler om gæld, men også om de vaner, betalingsformen kan være med til at skabe. 

"På samfundsniveau er problemet ikke kun gælden i sig selv, men at en større del af unges forbrug kan blive drevet af kortsigtet belønning og udskudte omkostninger," skriver han i et skriftligt svar. 

Han mener, at konsekvensen på længere sigt kan være, at unge vænner sig til at finansiere forbrug med kredit. 

"Hvis den mekanisme bliver en almindelig del af unges forbrugsvaner, kan det svække økonomisk robusthed og gøre unge mere sårbare over for udsving i indkomst og uforudsete udgifter," tilføjer han. 

Men ved de unge egentlig, hvad de bruger? 

Undersøgelsen vidner ikke kun om ændret købsadfærd. 

Den fortæller også en historie om, at mange unge ikke har et klart billede af, hvad ‘Buy Now, Pay Later’ egentlig er. 

Mere end hver tredje bruger betragter ikke BNPL-løsninger som et lån. Derudover er hver fjerde ikke klar over, at forsinket betaling kan medføre gebyrer. 

Det overrasker ikke Jacob Linkis, som har en klar idé om hvorfor. 

"Det er forståeligt, for det er sådan, at de her BNPL-produkter i vidt omfang har markedsført sig. De har kaldt sig betalingsmetoder i stedet for at kalde sig et lån," siger han, og tilføjer: 

"Hvis man bliver ved med at kalde sig selv en betalingsmetode, så er det jo klart, at folk kan blive forvirret over, hvilket produkt man rent faktisk køber". 

Pernille Hohnen medgiver, at den måde at omtale produkterne på spiller en vigtig rolle. 

"Der ligger noget i hele den her måde at frame produktet på. Altså et forsøg på at usynliggøre, at det her er et lån," siger hun. 

Hun ser det ikke som tilfældigt, at BNPL-produkter sjældent markedsføres som lån. 

"Det er en del af forretningsmodellen, at man præsenterer brugerne af det her som ansvarlige forbrugere frem for at være nogle låntagere," siger Pernille Hohnen. 

Jacob Linkis er sikker på, hvordan produktet skal forstås. 

"Juridisk set er det et lån. Det er der slet ikke nogen tvivl om," siger han. 

Den overbevisning har man også haft i Folketinget, hvor man tilbage i 2023 besluttede, at 'Buy Now, Pay Later'-udbyderne skulle være omfattet kreditaftaleloven. Det betyder, at tjenesterne skal følge de samme regler som andre forbrugslån.

Den beslutning tog man i sin tid for at beskytte forbrugerne. Det indebærer blandt andet: krav om kreditværdighedsvurdering af kunden, krav om tydelig information om lånet, krav om ansvarlig markedsføring og tilsyn fra myndigheder.

Jeanette Nielsen, der er mor til en 10-årig, synes også det er bekymrende, at så mange unge ikke forstår disse låneordninger.

Hør lydbidden nedenfor for at høre en forælders tanker om, at tale med sine børn om privatøkonomi:

Hvem har ansvaret? 

Hvis ‘Buy Now, Pay Later’ bidrager til et mere impulsivt forbrug blandt unge, hvem har så ansvaret? 

Her er der langt fra enighed. 

For Lars Krull, seniorrådgiver ved Aalborg Universitet og ekspert i bank- og finanssektoren, ligger ansvaret først og fremmest hos den enkelte forbruger. 

"Der vil altid være forretningssystemer, der opfordrer folk til at træffe en beslutning nu frem for at udskyde den. Det er jo, hvad det hele går ud på. Det er beslutningsmotivation," siger han. 

Han mener ikke, at et mindretal skal have en stor indflydelse på fornuftige forbrugere. Diskussionen om ansvar fylder også uden for forskningsmiljøerne. 

"Skal det stoppes, fordi der er nogle tosser, der ikke kan finde ud af det? Det duer da ikke."  

Men netop den måde at placere ansvaret på er en del af problemet, mener Pernille Hohnen. 

"Noget af det, som jeg synes er kendetegnende ved hele det her betalingsområde, er, at der er en massiv tendens til, at man lægger ansvaret over på forbrugere." 

Jacob Linkis mener, at lovgiverne allerede har taget stilling til spørgsmålet. 

"Man har politisk valgt, at ansvaret i vidt omfang skal ligge hos den professionelle kreditgiver," siger han. 

Linkis understreger, at tanken bag reglerne netop er, at forbrugerne ikke skal kunne gennemskue alle de juridiske og økonomiske detaljer ved et produkt som ‘Buy Now, Pay Later’.  

"Det er ikke de enkelte forbrugere, der skal være eksperter i kreditaftaler og renteberegning for at kunne agere på markedet," forklarer han. 

For Pernille Hohnen handler spørgsmålet dog ikke kun om, hvor ansvaret placeres, men også om hvilke forudsætninger forbrugerne har for at tage det. 

"Det er i virkeligheden på et ret uoplyst grundlag, at forbrugerne skal forventes at tage det her ansvar. Hele udviklingen med sprogbrug og det at kalde det betaling frem for lån er næsten gearet til at gøre det vanskeligt at være ansvarlig i forhold til valget." 

Hun mener, at ansvaret ikke kan placeres hos én aktør alene. 

"Dem, der lancerer betalingsformen, og virksomhederne, der vælger at tilbyde den, har også et ansvar. Det er trods alt dem, der flytter betalingsforholdet mellem kunde og virksomhed over til en tredjepart. Derfor kan ansvaret heller ikke kun placeres hos forbrugerne.” 

Ikke alle ser et problem

Flere af eksperterne peger i artiklen på, at ‘Buy Now, Pay Later’ kan føre til et overforbrug og gøre det sværere at bevare overblikket over økonomien. Andre mener, at ansvaret i højere grad ligger hos virksomhederne og politikerne. 

Men blandt brugerne er oplevelsen ikke nødvendigvis den samme. 

Amanda Nielsen på 22 år bruger jævnligt Zalandos mulighed for at betale senere. Selvom hun godt kan genkende, at hun nogle gange køber tøj, hun senere fortryder, ser hun ikke betalingsformen som et problem i sig selv.

"Jeg synes sgu funktionen er god. Den giver god mening," siger hun. 

Hun understreger samtidig, at hun aldrig selv har haft problemer med at betale sine afdrag til tiden. Dog medgiver hun, at ansvaret i sidste ende bør placeres hos den enkelte bruger. 

"Ja, jeg har helt sikkert ansvaret. Det er 100 procent min egen skyld,” siger hun. 

Og selv efter at have hørt resultaterne fra undersøgelsen har hun ikke planer om at ændre adfærd. 

"Jeg synes faktisk selv, at jeg er økonomisk ansvarlig," siger hun. 

Rune Kristensen, finans- og erhvervsordfører for Det Konservative Folkeparti, mener heller ikke, at Buy Now, Pay Later i sig selv er et problem. 

"Jeg synes egentlig, at der på mange måder er nogle positive ting ved Buy Now, Pay Later. Det giver noget mere likviditet hos borgerne, og hvis ikke det koster dem noget, så er der også nogle positive ting ved den model," siger han. 

Han anerkender, at virksomhederne har et ansvar for at sikre gennemsigtighed, men understreger samtidig, at forbrugerne også har et ansvar for deres egne køb. 

"Ansvaret er hovedsageligt hos forbrugeren, der indgår købet. Det er myndige personer. Så selvfølgelig er der et personligt ansvar, når du køber en vare," udtaler han, og tilføjer: 

“Dog er ansvaret for at forbrugerne er oplyste også hos låneudbyderne. Når du køber på andre vilkår end ved et almindeligt køb, hvor du betaler og tager varen med det samme, så er du nødt til at vide, hvad konsekvenserne af din handling er.” 

Klarna er blevet forelagt undersøgelsens resultater samt den kritik, der fremføres i artiklen, og har haft mulighed for at kommentere på forholdene. Virksomheden er ikke vendt tilbage på vores henvendelser inden artiklens deadline. 

Zalando er ligeledes blevet forelagt den kritik, der i artiklen rettes mod virksomheder, som tilbyder betaling via Buy Now, Pay Later-løsninger. Virksomheden er ikke vendt tilbage på vores henvendelser inden deadline.