En ekstrem tyndhedskultur hersker på de sociale medier - Hvad betyder det for unge pigers kropsbillede?
'Skinny' har gjort sit comeback. Kropsdiversiteten og kropspositiviteten er udskiftet med et ekstremt tyndt kropsideal på de sociale medier. Unge spejler sig i det, de ser online, derfor bekymrer 'skinny is back'.
“Skinny har altid været der. Men det er virkelig vildt, hvor meget vi ser det lige nu,” siger 19-årige Sofia Salamati Baggesen, som er en af de mange unge piger, der oplever, hvordan det tynde kropsideal fylder på sociale medier.
I dag optræder kropsdiversitet sjældent, når man scroller på sociale medier. Ligesom Sofias oplevelser fortæller Camilla Hersom, direktør i Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade, at tyndhed længe har været idealet, men at der i de seneste par år har været plads til andre kroppe, nu er vi tilbage til et dominerende tyndt kvindeligt kropsideal. I dag skal man ikke bare være tynd, men ekstremt tynd.
Men hvilken indflydelse har det på unge pigers kropsbillede, når de konstant bliver præsenteret for disse meget slanke kroppe?
I en rapport fra Sex og Samfund fra 2024 svarer 48 procent af de adspurgte piger mellem 15-29 år "meget enig" eller "enig" til udsagnet: “Når jeg ser andres kroppe på sociale medier, får jeg lyst til at tabe mig.”
Samtidigt svarer 65 procent af samme gruppe adspurgte piger “meget enig” eller “enig” i, at det er svært at leve op til kropsidealerne på sociale medier.
En sammenligningskultur
Der er en sammenligningskultur blandt unge i dag, som gør det svært ikke at sammenligne sig selv med det, man ser på de sociale medier, fortæller Lene Meyer, som er psykolog og har arbejdet med personer med spiseforstyrrelser i over 15 år.
“Især unge mennesker går og spejler sig i verden og i hinanden,” siger hun.
Det er derfor bekymrende, når den tynde krop dominerer på sociale medier.
“Hvis det tyndhedsideal bliver mere ekstremt, bliver det nemmere at komme til at føle sig forkert i en ganske almindelig krop,” fortæller Lene Meyer.
Camilla Hersom fra Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade fortæller, at dem, der er i behandling hos dem, er meget påvirket af de idealer, de møder i samfundet.
Derfor bekymrer det dem, når de oplever, at kropsidealet er begrænset til én meget tynd kvindekrop, og at denne krop dominerer på de sociale medier.
Forsker i spiseforstyrrelse ved Aarhus universitet Loa Clausen fortæller, at litteraturen og forskningen peger på, at jo mere man er på sociale medier, forbindes med mere kropsutilfredshed, hvilket associeres med øget risiko for spiseforstyrrelser.
“Brænde på bålet”
Sofia Salamati Baggesen har tidligere været ramt af spiseforstyrrelse. Hun sammenligner at have en spiseforstyrrelse med en form for forelskelse, og når hun forsætter i samme metafor, beskriver hun følelsen af mødet med ‘skinny is back ’ som et møde med billeder af ekskæresten, og det savn og den tvivl, det kan rejse.
Sofia mærker dermed, hvordan ‘skinny is back’-tendensen påvirker hende.
“Jeg føler, jeg ser billeder af min egen spiseforstyrrelse, og jeg bliver meget i tvivl, om jeg har gjort det rigtige ved at gå imod den,” siger Sofia.
Psykolog Lene Meyer nævner, ligesom forsker i spiseforstyrrelse Loa Clausen, kropsutilfredshed blandt de største risikofaktor for udvikling af spiseforstyrrelse. Hun fortæller, at det derfor er bekymrende, når disse tynde kroppe bliver til forbilleder.
“Så har man lagt brænde på bålet til en spiseforstyrrelse,” siger Lene Meyer.
Reflekter over indhold
Seraphine Selawry er influencer og lægger dagligt indhold op på sociale medier.
“Jeg forsøger at være en modpol til det, man typisk ser på de sociale medier,” siger Seraphine.
Hun har selv haft en spiseforstyrrelse, og derfor er hun meget opmærksom på, det hun udstråler og lægger op på de sociale medier.
Seraphine benytter sig af “ikke interesseret”- knappen, når hun ser indhold, der påvirker hende online.
Camilla Hersom fra Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade fortæller, at det er en god idé at reflektere over det indhold, man ser online. Hos foreningen oplever de blandt dem i behandling, at det hjælper aktivt at tage stilling til det, man ser online.
Hun er opmærksom på, at det er begrænset, hvad man kan stille op imod de store algoritmer, men mener det er et sted at starte, når ens sociale medier bliver bombarderet med en ekstrem tyndhedskultur.