EN HÆR AF KVINDER 

Taster du “Hæren” ind i Googles søgefelt, og klikker "billeder”, åbnes døren ind til et online fotoalbum fyldt med ensartede motiver. Bredskuldrede mænd i camouflerede uniformer med ansigtet tværet ind i maling. 

De ligger i skovbunden, overdynget af tungt udstyr, står med skarpladte våben i hænderne og bærer rundt på tunge træstammer.

Studerer du billederne nærmere, opdager du måske de få kvinder, der optræder hist og her.

Det er ikke sikkert, at du er overrasket over det, der har mødt dig, for det kan være, at det overordnede billede stemmer overens med den forestilling, du selv havde om Hæren, før du søgte. En mandsdomineret organisation, hvor kvinderne ikke altid er så nemme at spotte.

Men denne rodfæstede opfattelse, vil de nu selv gøre op med. Der skal flere kvinder ind i billedet.

I 2024 kunne man igen konkludere, at Hæren lå på sidstepladsen, når det gjaldt andelen af kvinder i uniform. En placering, som efterhånden er blevet et fast vilkår for værnet, der år efter år har måtte se sig slået af både Søværnet og Flyvevåbnet.

Den tendens er Hærkommandoen tilsyneladende opmærksomme på. For fem år siden ansatte de en Gender Advisor. En, der bl.a. rådgiver chefen i diversitet, lige ret og inklusion.

Det blev Anne Castenschiold, der med sin 46 år lange karriere i Hæren, på mange måder har været en foregangskvinde.

“Det er min sidste gerning i mit arbejdsliv, at jeg vil gøre hvad jeg kan for at kæmpe for kvinders muligheder.”

Og det har givet pote.

Hun var nemlig frontløber, da de bad KVINFO, der er Danmarks videnscenter for køn og ligestilling, om hjælp til at undersøge deres kønsbaserede udfordringer.

Det resulterede i rapporten “Køn, minoriteter og kultur i Hæren: Barrierer for rekruttering og fastholdelse”, der vidnede om flere kulturelle udfordringer, og som er blevet en vigtig brik i, at organisationen nu har mulighed for at imødekomme denne problematik.

De vil arbejde på at blive en mere attraktiv arbejdsplads for bl.a. kvinder. 

Men hvorfor vil de egentlig sikre, at flere kvinder har lyst til at være en del af værnet?

To parallelle virkeligheder  

Det fremgår i rapporten af KVINFO, at værnet arbejder ud fra en strategi, der tilsidesætter køn, og fokuserer mere på det, de alle har til fælles: at være soldat. 

Men de må se i øjnene, at det ofte ikke holder i praksis. 

For der tegnes et tydeligt billede af, at køn fylder meget for deres soldater. 

Med et stærkt engagement for ligestilling og en gnist, hendes far fik tændt i barndommen, tænkte Christina Sørensen: 

“Hvis jeg forventer, at der er nogle mænd, der tager værnepligt, så bliver jeg også selv nødt til give min del.” 

Når hun fortæller om de sidste par år, er det tydeligt, at de har betydet noget for hende. Hendes øjne lyser op, som hun fortæller om følelsen af meningsfuldhed. 

Men det har til tider også været en kamp at være kvinde i uniform.

“Min oplevelse er, at folk generelt går ud fra, at en kvindelig soldat er dårlig, og så skal man bevise, at man faktisk godt kan finde ud af sit job. Til gengæld er min oplevelse, at folk også tænker, at mænd - de kan godt finde ud af det.”

“Jeg har oplevet flest diskriminationer fra folk, der kommer fra det, man i gåseøjne kalder den gamle skole.”

“Det var primært mænd, som kom op til mig og var sådan 'ej, jeg var lige lidt betænkelig ved dig i starten, men jeg kan se, at du godt kan finde ud af det,' og det tror jeg både har noget at gøre med, at jeg er kvinde, men også, at jeg er ung.”

“Det vigtige for mig er bare respekten i det. Så hvis jeg ved, at de respekterer mig og den faglighed jeg kommer med, så er jeg helt ok med, at der bliver joket, og der bliver sagt ting.”

Billede af: Maja Mosgaard

Christina Sørensens mund bryder ud i et skævt smil, da hun drejer samtalen over på det lavpraktiske, der også prægede hendes hverdag i Hæren.

“Der var altid bøvl med, at uniformerne var for store og at ting skarvede de forkerte steder. At der bliver udviklet sports BH’er, der har syninger på toppen af skuldrene, hvilket gør, at hver gang man har rygsæk på, får man skrabesår.” 

De dårligt tilpassede uniformer er ikke noget, Christina Sørensen er alene om at pointere.

Helene Pristed Nielsen er tidligere seniorforsker ved Veterancentret, og har i rapporten “Kvindelige Veteraner”, undersøgt kvindelige soldaters erfaringer.

Hun påpeger, at den mandlige krop er normen, når det kommer til uniformer, og at det er utroligt vigtigt med en moderne tilpasning.

“Materiellet får påvirkning på, om man kommer til at fremstå professionel eller ej. Render man rundt og hele tiden skal holde sine bukser oppe med den ene hånd, eller får ondt i ryggen, fordi rygsækken sidder elendigt, så ligner man jo ikke en professionel soldat.”

Men hvilken betydning vil det have, at organisationen gør sig mere attraktive for kvinder?

I årevis har ligestilling haft en fremtrædende rolle i samfundsudviklingen, og en ny dagsorden, hvor der sikres bedre plads til kvinder, giver anledning til at følge med den tendens.

Forsker Thit Gaarskjær har i sin Ph.d.-afhandling “A Few Good Men” om maskulinitet blandt danske hærsoldater, opnået et indgående indblik i kulturen.

Hun peger på, at værnet står i en brydningstid, hvor den skal forsøge at integrere de historiske, traditionelle soldaterdyder, udviklet i en organisation af og for mænd, til også at være en organisation, der kan fungere i et samfund, hvor det ikke længere er sådan.

“Vi er i en tid, hvor vi som samfund får øjnene op for, at den der meget stereotype opdeling af, hvad mænd og kvinder kan, er nogle falske modstillinger.” 

Thit Gaarskjær vurderer, at det handler om at gøre op med den mandsdominerede kultur, snarere end målrettet at rekruttere specifikke kønnede egenskaber. 

En ændring af billedet på den gode soldat 

Skabelonen på den gode soldat er stadig tegnet med hårde streger ud fra de arketypiske maskuline idealer: god fysisk form, disciplin og mental robusthed.

I den ligning kan man tilføje, at en del kvinder føler sig nødsaget til at skrue ned for deres køn for at kunne tilpasse sig. 

En vigtig pointe for Hærkommandoen, ifølge Anne Castenschiold, er netop at anerkende, at der ikke findes én slags god soldat, men at man i stedet skal huske, at der er mange egenskaber, der kan passe godt ind i det billede.

“Vi skal gøre mere ud af at forklare, at vi har brug for mange typer af soldater.

Tingene bliver mere og mere teknisk, så vi har f.eks. også brug for dem, der kan lide at gå i detaljer og sidde og nørde med ting. Vi behøver ikke alle sammen være bomstærke. 

Vi har brug for en rigtig bred vifte af egenskaber, ikke kun de klassiske maskuline.” 

På den måde ser man ikke bort fra køn, men anerkender, at der skal være plads til både de stereotype maskuline og feminine idealer. 

Bagsiden af medaljen

I diskussionen om, hvor meget køn bør fylde, er det vigtigt for Christina Sørensen, at der ikke er nogen, der er i systemet baseret på deres køn. Ligeledes bør kravene heller ikke afhænge af køn, da særskilte standarder for mænd og kvinder vil skabe forskel i, hvad der forventes af soldater. 

"Men det gør heller ikke noget godt at lade som om køn slet ikke findes, for det gør det. Og det bærer også meget godt med sig. Det er bare vigtigt, at det ikke er det, der dikterer hvem en god soldat er. Det skal kravene på kamppladsen gøre."

Også Helene Pristed Nielsen mener, at det nogle gange er nødvendigt at huske kønnene.

“Det er en balancegang. Der er ingen tvivl om, at diskursen om, at 'der kun er et køn, og det er soldat', har nogle positive sider. Den understreger at alle kan bidrage. 

Samtidig er bagsiden af den medalje, at hvis man glemmer at lave kønsanalysen, der hvor man har brug for den, så vil der være nogle fejlskud."

Hun mener, at man ved nye initiativ bør spørge sig selv, om det rammer mænd og kvinder forskelligt. Det kan f.eks. overvejes, hvilke uniformer, der købes, eller hvordan værelserne er indrettet. 

Inspiration hos de “mindre macho”

På papiret ligger Søværnet og Flyvevåbnet begge foran, og selvom Hæren er lige i hælene, er det værd at kigge på, om der er nogle tydelige forskelle. 

Foruden at være leder, er Erik Winther ansvarlig for kønsneutralitet i Operations Support Wing, der er en del af Flyvevåbnet. Ifølge ham, skyldes deres højere andel af kvinder blandt andet, at de har flere administrative stillinger.

“Der er måske flere mænd, der tænder på udendørsaktiviteter, og flere kvinder der tænder på nogle lidt mere administrative opgaver.” 

Selv har de et aktivt fokus på at gøre værnet attraktivt for alle, men det er vanskeligt at udpege én skelsættende forklaring.

“Det kan være, at vi simpelthen har et produkt, som i sig selv er mere interessant for kvinder, og at flere derfor vælger det, selv uden vi havde gjort noget.”

Blandt det, de har gjort, nævnes: længere tissepauser, inspirationsdag for kvinder og forskellige modeller af undertøj og rygsække. 

Også Helene Pristed Nielsen, seniorforskeren, du allerede har mødt tidligere i artiklen, har et par indvendinger. I dag arbejder hun nemlig som specialkonsulent i Søværnskommandoen, hvorfor hun også har indblik i deres strategier. 

For det første pointere hun, at de gør en stor indsats, men at denne indsats ikke har køn som overskrift. 

"Vi vil hellere snakke trivsel, for så rammer vi alle, og risikerer ikke den der boomerang-effekt med, at nogen tror, at piger har en fordel.”

Ligesom Erik Winter fremhæver hun, at deres værn adskiller sig fra Hæren, da de bryder med den stereotype opfattelse af, hvad det vil sige at være soldat. 

“Vores egen interne selvforståelse er, at vi har et ry af at være mindre macho. Vi er ikke på samme måde ude at grave grøfter og ligge i mudderet og skyde.”

Uniformen knappes igen

Christina Sørensen måtte på et tidspunkt overveje hendes fremtid.

Tankerne om, hvorvidt hun i fremtiden kan leve op til den fysik, uniformen kræver, var pludselig ikke til at komme udenom. Hun drømmer om børn, og ved, at det kan medbringe en uforudsigelighed.

Hun valgte derfor at søge ind på medicinstudiet, med håbet om, at hun kan koble uddannelsen på en karriere i Hæren.

Til januar gør hun klar til at trække i uniformen igen. Hun glæder sig, selvom hun ved, at vejen foran hende stadig til tider vil være ujævn.

“Systematisk er der ligestilling. I praksis er der ikke.

Jeg synes, at der er alle rammerne - lige med undtagelse af ressourcer som rygsække og uniformer. Men der er stadig er en mentalitet hos nogen, der skal ændres, og det gør bare, at det er sværere at føle den ligestilling.”