En hjælp til mødre, der er præget af ulighed og ventetider

Selvbebrejdelse, overvældende tankemylder og uro er nogle af symptomerne, som man kan opleve ved en efterfødselsreaktion.

Tal fra Syddansk Universitet viser, at ca. 15 procent af nybagte mødre oplever symptomer på en efterfødselsreaktion. 

Johanne Smith-Nielsen, der er lektor ved Institut for Psykologi, forklarer, at det er vigtigt som samfund med en hurtig indsats, når mødre oplever efterfødselsreaktioner. 

“Det er ikke bare den enkelte, der bliver ramt, det er også deres partner og det lille barn. Det er jo minimum tre personer".

Studier viser, at psykisk mistrivsel hos forældrene efter en fødsel kan påvirke barnets trivsel på længere sigt. Derfor handler en tidlig indsats også om at forebygge vanskeligheder hos barnet, forklarer Johanne Smith-Nielsen

En gruppe forskere er lige nu i gang med at undersøge om et digitalt selvhjælpsprogram til mødre med efterfødselsreaktioner kan være en støtte, når indsatserne bærer præg af ventetider og kommunal ulighed. Det digitale selvhjælpsprogram hedder iCARE og testes nu i 21 kommuner. 

Kommunelotteri  

Der er ingen nationale krav til, hvilken slags hjælp kommunerne skal tilbyde de mødre, der har det svært efter fødslen. Det bliver derfor kommunale grænser, der afgør hvilken hjælp, mødrene kan få. 

En rapport fra Børne og Ungdomspsykiatrien viser, at tilbuddene som sundhedsplejerskerne kan henvise til ofte afhænger af kommunens størrelse.

"Der er forskel på kommunernes tilbud både i forhold til, hvad de har af ressourcer, men selvfølgelig også hvad de har af borgere at sammensætte", fortæller afdelingslederen ved Center for Digital Psykiatri, Marie Paldam Folker.   

Hvis iCARE har en effekt, så er ambitionen at det digitale selvhjælpsprogram kan være et tilbud for alle mødre - uanset kommune. 

“Vi blev opmærksomme på at det kun er cirka halvdelen af kommunerne, der havde nogen form for tilbud", forklarer Anja Friis Elliott, der er læge og ph.d.-studerende i iCARE-teamet. 

“Det er ikke, fordi vi tænker, det er løsningen for alle, men nu prøver vi at give tilbuddet til alle".

En omsadling i sundhedssystemet

Center for Digital Psykiatri forsker i digitale løsninger i psykiatrien, og centret fik i 2023 en bevilling på finansloven. 

Marie Paldam Folker understreger problemstillingen, der ligger til grund for det stigende fokus på digitale sundhedstilbud: 

“Behovet for hjælp stiger og hænderne i sundhedsvæsnet falder, så derfor kan vi ikke blive ved med at bruge sundhedsvæsnet på den måde, vi gør nu, hvor det er baseret på, at vi møder op, når systemet har tid til at se dig”. 

Johanne Smith-Nielsen forklarer, “Der er ofte ventetider på flere måneder, og når man har en lille baby og man har det rigtig skidt, så har man ikke tid til at vente tre måneder og babyen kan slet ikke vente på at mor eller far får det godt” 

iCARE er udviklet af psykologer, læger og forskere, men er et selv-guidet digitalt program, og er derfor ikke afhængig af fagpersoners arbejdstider og ventelister, hvilket Stine Sinning, der er forskerassistent ved Syddansk Universitet og en af forskerne i iCARE-teamet, ser fordele i: 

“Der vil komme nogle kvinder, der ikke kan få hjælp, lige når de har brug for det. iCARE kan måske være et program, der kan bruges i den her ventetid”.

Et samarbejde 

iCARE testes nu som et supplement til kommunernes allerede eksisterende tilbud. Hvis forsøget viser, at iCARE har en effekt, skal det digitale selvhjælpsprogram stadig være et supplement. 

“Vi ser også det her som et stort samarbejde med sundhedsplejerskerne. Netop fordi vi jo kun er et supplement. Det er bestemt ikke meningen, at vi skal overtage de funktioner som sundhedsplejersken har.” fortæller Stine Sinning.