En togtur du sjældent husker

Vi har alle været der - togturen mellem Aarhus og København er for mange en nødvendighed, som man næppe ser frem til.

Alle veje fører til København, eller det gør de hvert fald, hvis du tager med fra spor 1 eller 2.
Offentliggjort

12:12 12:14 - Aarhus H

”Vi er kommet lidt senere afsted her fra Aarhus, da vi lige skulle have nogen med fra en togbus, der kom nordfra, men nu er alle kommet med, godt løbet, og god tur!” lyder det over højtaleren.

En 7-eleven serviet bliver brugt til at duppe svedet af panden. Ventilationssystement virker ikke optimalt i vogn 72 mod Københavns lufthavn.

”Ihh altså” en North-face cap lander i skødet på en dame med orange halsklud. Damen er lidt paf, men finder hurtigt et smil, der siger ”jeg vælger ikke at gøre en scene ud af det her”. En midaldrende mand i ungdommeligt tøj siger undskyld og lægger sin cap op på den overfyldte hattehylde igen.

”Nye rejsende?”

Togføreren overser en ældre herre med perlehalskæde, der bøvler med ansigtsgenkendelse på sin iPhone.

Selvom det lyder lidt misvisende, så er togførerens job at tjekke billetter, og ikke at styre toget. Det er nemlig lokomotivføreren, der styrer toget.

”Er det okay, at jeg har den her pose stående mellem benene?”. Spørger en smilende ung mand, som den der type strithår, der mest af alt minder om et lille halvtag. Der bliver nikket accepterende, selvom det nu nok havde været fedt med den benplads, som er lidt begrænset i forvejen.

Den lidt ærgerlige pose-icebreaker udvikler sig til en snak mellem ham og en sportsfyr med et lidt karakteristik mellemrum mellem fortænderne, der starter ved ”hvor er du fra?”, gør et hold i ”hvor er du på vej hen?”, og har endestation i ”spiller du ogs fodbold?”.

”Det er løgn, så har vi spillet mod hinanden … jeg scorede fem mål i den kamp” lyder det fra sportsfyren på sådan en jeg-vil-helst-ikke-blære-mig-men-det-er-jeg-lige-nødt-til-her-måde.

Kort efter bevæger snakken sig over på den absurde varme i toget. Måske har DSB udviklet et nyt koncept: "Rullende sauna-gus – en togrejse helt ind i sindet."

 

12:34 12:35 – Skanderborg

8 – 6 – 6 – 0, ren provins i skulderhøjde. Sådan lyder starten på Peter Sommers sang om sin hjemby. Byen er smuk set gennem et togvindue. Gid du kom til Skanderborg og så det.

”Nye rejsende?”

Denne gang lykkes det den ældre herre med perlekæde at få togførerens opmærksomhed og vise sin billet. Han smiler selvtilfreds efter seancen er ovre. Nu kan han bare slappe af.

De unge gutter snakker nu om afterski. ”Nordmænd er mega bling”, mener ham med halvtaget.

Sportsfyren fortæller, at han faktisk er på vej på skiferie med sin svigerfamilie. ”Er de party-typer?” spørger ham med halvtaget. ”Jeg tror godt, at jeg kan få dem lokket med på en bar eller to”, siger sportsfyren og begynder at fortælle om, at i Varde, hvor både han og sin kæreste kommer fra, bliver der gået til den, når der er påskefrokost. Det tænker han er overførbart til en afterski-kontekst.

 

12:49 12:51 – Horsens

”Undskyld, du sidder vist på min plads”, siger en mand med hat til ham med halvtaget, der er nødt til at afbryde samtalen med sportsfyren for at vige pladsen for manden med hatten. Det må siges at være et vilkår, når man ikke ofrer de 30 kroner på en pladsbillet.

”Nye rejsende?”

Nu sover den ældre herre med perlehalskæde.

Hvis man kigger ud ad vinduet her, kan man se en mark, efterfulgt af en mark, der bliver erstattet af en ny mark, og når toget har passeret det punkt, kan man nu se: en mark.

 

13:06 13:08 – Vejle

”Nye rejsende?”

Den ældre herre med perlehalskæde sover stadig. Nu med lidt savl i mundvigen.

 

13:27 13:29 – Fredericia

”Det kommer lige til at vare lidt tid, for vi skal koble sammen med et andet togsæt her i Fredericia.” Lyder det ud af den karakteristiske DSB-højtaler, der altid lige har fået et nyk for meget på volumeknappen.

”Nye rejsende?”

Lillebæltsbroen. En form for checkpoint, der gør, at man igen ved, hvor man er.

Fire midaldrende mænd, som er på vej til TV-prisen i København, sidder og deler anekdoter. En af mændene fortæller, om dengang han var sendt ud som fodboldreporter i landsholdslejren. Han kunne ikke et eneste af navnene på spillerne, og vidste egentlig heller ikke noget om fodbold. 

Så da han skulle interviewe nogen, gik han derfor hen til Morten Olsen, som på daværende tidspunkt var træner, for det var den eneste, han var okay sikker på, at han vidste, hvem var. Han mente, at han havde set ham spille for Danish Dynamite under VM i Mexico i ’86, og han var vist nok gået hen og blevet træner efterfølgende. Det var heldigvis rigtigt nok.

 

13:57 – Odense

”Nye rejsende?”

Manden med perlehalskæden er vågnet igen. Han ligner en der er godt udhvilet, men ser også en smule forvirret ud. Han kigger ud ad vinduet og opdager, at toget befinder sig midt på Storebæltsbroen. Det giver ham tilsyneladende lidt mere klarhed over situationen.

Storebæltsbroen er et af de få steder, hvor passagerne tager ansigtet op fra skærmen og kigger ud på, hvad vi passerer. Et stort containerskib kan ses ret langt væk. Det ligner lidt et Mærsk skib. Gad vide hvad der er ombord, og hvor er det på vej hen?

”Det næste stop er Københavns hovedbanegård, efter et kort stop kører toget videre mod Københavns lufthavn.”

”Lige nu holder vi stille, fordi vi venter på plads på Københavns hovedbanegård”

 

15:06 15:08 - København H

Powered by Labrador CMS