"Ensomheden er kommet lidt i bølger, men jeg har aldrig mærket den, når jeg var alene" 

For mig kommer ensomheden til udtryk i relationer. Det kan føles mere ensomt at være i en relation, hvor man ikke føler sig set eller hørt. Det er svært, hvis man føler sig misforstået blandt andre.

Jeg har rejst en del alene i Centralasien. Der er en anden frihed i at være alene og langt væk fra alt – man er bedre til at være i nuet.

Jeg har altid godt kunnet lide at være i mit eget selskab, og særligt i de øjeblikke, hvor jeg har gået rundt alene ude i bjergene, har jeg følt mig lykkelig. Her kan man mærke alting meget tydeligere end midt i Aarhus. 

Jeg har lært at finde roen i mig selv, og det er måden, jeg har håndteret ensomhed på. Ensomheden er kommet lidt i bølger, men jeg har aldrig mærket den, når jeg var alene.

På mine rejser har jeg mødt mange søde, gæstfrie mennesker, som bare inviterer en ind. Når jeg har været alene ude i verden, har jeg oplevet en stor tillid til hinanden.

Det er vigtigt at møde mennesker, vi ikke minder om - på tværs af køn, identitet eller økonomi. Jeg vil gerne inspirere unge til at tage ud i verden. Jeg tror, at de godt kan blive skræmt af det fremmede.

Men jeg har undervejs på mine rejser fundet stor tryghed i at vide, at jeg godt kan klare mig selv, og at det hele nok skal gå.

Det er fedt at komme ud i verden og opdage, at selvom vi bor vidt forskellige steder og har vidt forskellige forudsætninger, så er man egentlig ikke så anderledes fra hinanden. 

Nogle gange kan jeg godt tænke på, om jeg bare skal rejse ud igen.

Men man skal også kunne lære at sætte pris på hverdagen og på, når der ikke sker noget hele tiden. Det kan godt føles som en stilstand, men det kan også udfordre en på andre punkter.

Jeg synes, at det er vigtigt, vi bliver ved med at insistere på det møde - på mødet med det fremmede og det, vi ikke kender.

Lina Juulsgaard, 23 år, lærerstuderende, Aarhus